En fin og øm lille tekst, som vakte genklang i mig. Og fik mig til at savne - og glæde mig til! - sommerens snarlige komme.
Tak for deling.

Smukt og sorgfuldt.
Fyldt med længsel. Det er i hvert fald, hvad der rammer mig undervejs.
Jeg blev grebet - og tusind tak for dét.

Totalt meget lige tilpas!
Jeg er vild med det her. For mig et 100% socialrealistisk digt, som jeg sagtens kunne se blive "konverteret" til noget længere.. Ikke at det skal være meningen med det, men, jeg kan godt lide at det var den tanke jeg fik, da jeg læste det.

Hej Tommy

Jeg blev i første omgang draget af titlen - anderledes opbygget, den pirrede min nysgerrighed.
Og så selve digtet! Hold op, hvor er det smukt. Der er både noget drømmende og smertefuldt tilstede i det. Tvivl og længsel. Og på en eller anden måde får jeg også fornemmelsen af nogen, der har en samhørighed, som intet kan lave om på.
Tak for de smukke ord.

Hej Nik

Jeg tilslutter mig skaren af læsere, der er blevet fanget af dit digt - af det dyriske og de kæmpende elementer i det. Stærkt skrevet. Tak :)

Fandeme smukt, Jacob. Og så eviggyldigt. Sådan føler jeg det i hvert fald, når jeg læser det. Har ingen konstruktiv kritik at give, må blot udtrykke min anerkendelse af, hvor smukt et digt du har skrevet. Tak for dét!

Ja! Skid på andres mening om dig. Du ved, hvem du er, hvad du har brug for og hvor du skal hen. Det er det eneste, der egentlig betyder noget. Og det er hvad denne her verden har brug for.

Sikke mange smukke følelser - og svære! - som du så rammende lykkes med at beskrive. Og ja... Genkendelige er de ganske givet også, for nærmest alle. I hvert fald i en eller anden grad.
Tak for læsningen!

Så tungt at bære, den der ene kamp mod hele verden...
Men måske opleves der alligevel små sejre på vejen?

'Fugtig panik'... Det er lige før den kan mærkes, når den beskrives sådan. Panikken. Aldrig før tænkt den som værende fugtig, men måske faktisk følt den lige præcis sådan...
Hvorom alting er; tak for digtet.

Sætter mange vigtige tanker i gang - eller, driver dem yderligere frem, for tankerne var der i forvejen - om, hvad der udgør et værdigt liv. FØLELSEN af ét. Hvor individuelt det er, og hvor ulykkeligt det er, at det ikke kan tilgodeses sådan som samfundet er bygget op.

Smukt; både i dets enkelthed og dets indhold. Og genkendeligt! Hvor er mennesket én stor mosaik, større og større som tiden går. Sådan kan det i hvert fald føles. Og forhåbentligt kommer alle til at støde på mindst én, der beundrer dem for det.

"mit hellige rum i det grønne græs" - så smuk og rammende læsning, når man(jeg, selvfølgelig) selv oplever det grønne som værende ikke alene helligt, men også nærende.
Udover at det hele, i sig selv, er smukt og rammende, Ulla. Tak!

Smukt digt, Kirsten.
Netop rytmen i det! Og gentagelserne. Jeg tror de fleste hjerter vil kunne finde genkendelse i dine ord. Mit gør i hvert fald. Tusind tak for deling.

Sikket digt, Martin! Effektfuldt, malende og mørkt. Eller, det er i hvert fald dét, der kommer til mig.
“En sygelig materiedans - ondskabsfuld og alsidig”; jeg tror det må være min favoritdel.
Tak for deling!

Jeg er vild med den måde du beskriver de forskellige karakterer på - deres indbyrdes omgang med hinanden, deres juletræs-anstrengelser. Og ja, bestemt også en humoristisk fortælling!

Hej Ulla

Jeg må tilskrive mig Lejsys kommentar - en medrivende fortælling! Og så endda med en kage som omdrejningspunkt - eller, rettere sagt, den lyserøde kage som symbol på alt muligt. Du formår at skrive nogle virkelig sigende og fængende sætninger. Også hvad angår ringen og relationen mellem hovedpersonen og Maria.
Tak for dén fortsættelse.

Bedste hilsner herfra

Smukt og medrivende skrevet, Signe.
Dine ord rammer sådan helt ind i det inderste. Og maler et helt tydeligt billede. Af flere forskellige slags følelser, som jeg kan genkende selv at have følt.

Kære Ansu

Sikket indhold - og sikket flow!
Jeg er helt enig i, hvordan Ulla bemærker, at du er højt begavet... Og begavet kreativt! Du er uendeligt god til, at sætte ord på følelser, tanker og oplevelser... Og gøre det på en måde, der får én - mig - til at opleve en masse sanseindtryk på samme tid.
Da jeg læste dit digt første gang, da "hørte" jeg det nærmest som et undergrunds-hiphop track. Hvilket slet ikke er værst, vel nærmere en slags bonus for mig som læser, når nu jeg har det som jeg har det med hiphop.
Men hvorom alting er... Fantastisk skrevet, fantastisk sat ord på :)

Dit digt fik mig til at tænke på:
“Blessed are the hearts that can bend,
they shall never break.”
Hjertet bliver aldrig det samme, men… Bliver det måske noget andet og mere? Med en ekstra dimension føjet til sig?
Hvorom alting er, dit digt er et meget præcist og genkendeligt øjebliksbillede.
Tak for ordene :)

“Det moderne samfund er nedtur!”
Hvor har jeg også tænkt lige præcis dét, ufatteligt mange gange, henover de sidste par år.
Og når det så er sagt: Godt skrevet, dine ord og linjer flyder på en dejlig måde.