Sidder med etik-opgave. Emnet fascinerer mig, elsker at fordybe mig i Lévinas, Løgstrup, Husserl og de andre gutter, men mit fysiske overskud svarer ikke til min mentale begejstring. Men nu har jeg da bikset en indledning og problemformulering sammen ... det er da en start.

***

Indledning:
"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." K.E. Løgstrups ord er essentielle, ikke kun for folkeskolelærere, men for alle som har bare den mindste grad af social omgang med andre mennesker. Citatet giver et helt nyt perspektiv på ansvarlighed, hvis man før opfattede ansvar som noget man udelukkende havde overfor sine nærmeste og sig selv. Fordi alle børn unægteligt møder mennesker både i og udenfor folkeskolen, er det vigtigt for lærere at forstå hvilket ansvar der ligger i relationerne og hvilken karakterdannende begivenhed det kan vise sig at være.
Problemformulering:
Ifølge folkeskolens formålsparagraf skal lærerne forberede eleverne til medansvar , men hvordan undgår vi, at elevens opfattelse af ansvarlighed bliver ensidig og udelukkende rettet mod elevens ansvar for sig selv i et samfund som er præget af individualisme og fremmedgjorthed?

***

Og så ind på interdepedensetikken og nærhedsetik, så vi kan fremme elevernes individuelle og kollektive ansvarsbevidsthed.
... ja ja ... det skal nok gå.