Jeg er født i år 86. Da jeg var lille var punkkulturen både døende og sprudlende, for nogle døde den med Michael Strunge, hvilket ikke er sandt. Strunge var aldrig rigtig en del af det danske punk miljø, men folk har åbenbart, hang til ekstremme symboler da Strunges selvmord, skulle symbolisere dansk punks død (Dog vil jeg sige, at dansk punk aldrig har været hverken død eller døende).
Det var dengang kokainen flød i folks destruktive sind, og de enten gik med hanekam eller golf tøj. Sukkersød eller sort anarkist. Da jeg var lille, havde min onkel hampplanter i haven, og jeg husker hvordan de vejede i vinden. Vores forældre festede altid, og om aften blev børnene lagt i samme seng, så kunne vi høre Gnags, blandet med deres høje stemmer, nede fra stuen.
Der var altid musik, og mennesker omkring os. Børnene legede længe ude, for dengang var der ikke børnelokkere, og knivstikkere på hvert et hjørne. Solen skinnede lidt mere, vi var lidt mere frie, og markerne var så lange, som øjnene nu rakte.
Jeg fik altid læst højt, da jeg var lille og snakkede utrolig meget. Ord har altid været mit våben, og jeg har brugt dem sådan, siden jeg lærte at tale. Før jeg lærte at tale, pludrende jeg konstant. Mine første inspirationens kilder må have været, Halfdan Rasmussen, Brødrene Grimm, H. C Andersen, Biblen, og hvad min mor nu ellers læste højt for mig. Ordene flød i mit blod, og jeg må have arvet denne evne fra min mors side, hvor der skulle have været flere forfattere. Min far skrev også, men jeg har aldrig rigtig snakket med ham om det.

Alle kommentarer til forfatterens tekster (5)