cirka 5 timer siden
Ny skriveøvelse "Overraskelsen" - skriv en lille fiktiv tekst som ender med en overraskelse

Fyldepenprofil / Min Fyldepen / Vejledning & hjælp / Retningslinjer / Blog / RSS / +-    
Lørdag 31/7 kl. 00:12

 

Fyldepenprofil:
 
Kodeord:


Skriveøvelse
"Overraskelsen"


- Pia Hansen      

Stemmer (3)
  (Kortprosa)
  Elisabeth Ehlers
Græsset er ikke altid grønnere... (2)
  (Noveller)
  Nanna Agergaard
Hun ønsker sig (3)
  (Digte)
  Cecilie Regitze Økjær
I blodets navn (2)
  (Digte)
  Angela Mørch
Svigt (2)
  (Digte)
  Anne Kathrine Ørris



Søg forfattere
Søg tekster
Retskrivningsordbogen


Bookmark og deling

Min forfatterprofilSkrivekonkurrencerRoulette

Yvonnie Winquist Moll

       
Jeg er født i Danmark, men har tilbragt det meste af min tidlige ungdom i Wollongong, Australilen, hvor jeg senere blev gift og fik 2 dejlige unger.
I 1961 flyttede jeg tilbage til Danmark, hvor jeg efter 8 års ægteskab foretrak et "singleliv" igen.
Efter et par år, og en kontoruddannelse, i Danmark måtte der ske noget. Et studium i USA måtte være sagen, så efter at have sparet "lidt" sammen, satte jeg kursen mod USA. Jeg havde i en kortere periode 3 jobs på én gang. Kontorarbejde om dagen. Job som montrice, hvad det så end er. Jeg samlede i hvert fald stikkontakter i tusindvis på en fabrik om aftenen, for så at starte i Natrestauranten "Prater" ved 24-tiden som garderobedame/cigaret sælger. Her var jeg færdig ved 3-tiden om morgenen og klar til at gå i seng.
Heldigvis havde jeg nogle pragtfulde forældre som tog sig kærligt af mine børn, medens jeg fik tjent nogle penge.
I USA arbejdede og studerer jeg - on og off - til 1968, hvor jeg igen vendte næsten hjemad.

En charterferie til Tyrkiet kort efter min hjemkomst kom til at koste mig min frihed i mange år fremover, da jeg her traf min anden mand. Vi blev gift og efter et års tid fik vi en lille søn, et rigtigt ønskebarn. Hermed var friheden og det frie liv i USA slut.

Men udlængslen fik ikke lang tid at leve i. Snart flyttede vi for en kortere periode til Belgien og derefter til Israel eftersom min mand var arkitekt og blev udstationeret et par år her og der. Imidlertid gjorde et par ting sig gældende, så jeg igen foretrak "singlelivet" og forlod Israel.

I Danmark forberedte jeg mig nu for alvor på et liv for mig selv og min yngste søn, uden indblanding af andre sutsko end vore egne. Efter skilsmissen fra in mand holdt vi dog kontakten ved lige i flere årtier fremover.

Efter min yngste søns fødsel var jeg så heldig at blive ansat i et rejsebureau, hvor jeg fik en meget grundig all around uddannelse, som jeg fik god brug for de efterfølgende 23 år, de seneste år som arrangør af store rundrejser i Australien, Østen, USA etc.. Et arbejde der som har ført mig til de fjerneste af planeten jordens afkroge.
Et liv jeg virkelig har nydt.

Er nu gået på "pension" og nyder livet i fulde drag med et deltidsjob som psykologisk rådgiver, Tai Chi, arrangement af små grupperejser til ind- og udland, middagsselskaber og endelig mine skriverier, så snart jeg har tid, og i øvrigt alt andet der er med til at gøre livet til en ny skøn oplevelse hver dag.

Stjernetegn: Tvilling
Accendant: Løve

Mine fortrin: Positiv ud over alle grænser, Livsglad, Loyal, Ikke-ryger, Selskabelig, Videbegærlig, Omgængelig.

Ulemper: Uhm.... Kan absolut ikke komme i tanke og nogen lige nu......

Med venlig hilsen
Yvonnie

Mere end et år siden seneste publicering
9 tekster på Fyldepennen - vælg en tilfældig her

 
Publiceringer 2002 og 2001

Hemmeligheden bag en vellykket... (3)
    (Rejseoplevelser) Juli 2002
En total uforglemmelig oplevel... (6)
    (Livshistorier) Juli 2002
De to træer
    (Digte) Juli 2002
Du (2)
    (Digte) Juli 2002


Barnet
    (Digte) Juli 2002
Feriebrev fra Tunesien (8)
    (Rejseoplevelser) April 2001
Sorgen
    (Digte) Februar 2001
Kærlighed
    (Digte) Februar 2001


Magt
    (Digte) Februar 2001

  © 1999-2010

          Følg Fyldepennen på Twitter