Når du kigger på hende, på den måde, begynder hendes hjerte at banke, hendes hænder bliver klamme, og hun begynder at tvivle på sig selv. Hvem var hun, og hvem er hun nu? Der var perioder i hendes liv, hvor hun faktisk kun levede i sin egen lille verden, for i den verden kunne ingen komme tæt på, og ingen kunne fortælle hende, hvad hun var. Livet, som hun kendte det, var for hårdt, at tackle, og i stedet for at gøre noget, stod hun bare og var tilskuer til hendes egen undergang. Årene på, folkeskolen, havde ændret alt, og hvad skulle der nu blive af, det sidste håb? Hun forbandede hendes eget spejl billede, for i spejlet så hun kun den tykke pige. Den dumme pige, den slemme pige, alt hvad hun så, var modbydeligt. Hun mistede tillid til de mennesker, som egentlig burde have hjulpet hende. Hun var omringet af mennesker, som allerede havde dømt hende, fra første øjekast. Denne pige, begyndte hurtigt at miste lysten til at leve, hun følte sig så lille, og utilpas. Dagene gik, og selvom hun egentlig havde sin familie, - følte hun denne tomhed inden i sig selv. Klassekammeraterne, så ned på hende og fik hende til at føle sig ussel, hendes storebror drak og tog stoffer, hendes mor var deprimeret og stresset, hendes far forstod intet. Oven i alle problemerne, kom der en nat, hvor en mand berøvede sig hendes ungdom. Han tvang hende til at elske med ham, - pigen var låst fast i en følelse af svigt. Som årene gik, søgte hun bekræftelse og anerkendelse igennem sex. Helt forskruet og ulykkelig, drak hun sine sorger væk, fandt en tilfældig fyr, og lod ham, sætte sit spor inden i hende. Men hun var ligeglad - hun havde brug for den - altså bekræftelsen. Den gav hende en kort følelse af at være noget. Hun vaklede rundt mellem himmel og helved. Senere, fik hun hjælp - men alt dette, har sat et ar i hendes lille forslået sjæl. Hendes tillid til andre, den er stadig ødelagt, og troen på at hun er værdifuld, er smidt ud. Hun kan ikke omgås andre mennesker, uden stadig at føle sig utilpas og tyk. Social angsten, bider helt ind til hendes knogler, og hver nat, kæmper hun med hendes indre dæmoner. Hun vil aldrig blive et helt og holdent, menneske igen - damen i den varme stol, kan sy så meget på hende, som damen nu synes - men fortiden, vil indhente pigen før eller siden.