Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Jeg stivner da jeg ser ham ved et bord i den anden ende af lokalet, musikken er høj og dunkende. Mit hjerte begynder pludseligt at slå hurtigere, og små sved perler løber ned over mit ansigt. "Er du okay Peter, du ser noget bleg ud?" spørger Jan. Jeg svarer ham ikke, jeg er dybt optaget af at iagttage denne skabning, denne dæmon. Peter ligger hånden på min skulder, jeg vifter hans hånd af med det samme. "Jeg skal lige et smut på lokum" siger jeg irriteret. Jeg rejser mig og klemmer mig igennem hober af mennesker, mit hjerter hamre af sted, som om jeg lige havde løbet en marathon.
Jeg kommer forbi baren og beslutter mig for at købe en dobbelt whisky, som jeg tager i en tår. Finder derefter toilettet og en tom bås hvor gulvet er klistret og vådt af urin, jeg får det straks dårligt, bukker mig ned og kaster en mærkelig rødlig masse op. Jeg smækker derefter låget til kummen, tager en lille pose med hvidt pulver op af lommen. Tømmer posen ud på brættet og ruller en penge seddel. Det svier helt om bag ørene da jeg sniffer det, og jeg mærker suset. Jeg går derefter ud af båsen og hen til håndvasken. Kigger mig i spejlet og bemærker hvor tynde mine kinder er blevet, og hvor høje mine kindben er, mine øjne er sunket ind i mit kranie. Jeg tænker på HAM! og at han er i samme lokale som jeg. Jeg bliver varm i nakken og mine hænder begynder at ryste. Jeg tager en tår vand, og tænker på hende, mit livs kærlighed som HAN! tog fra mig. Jeg mærker hadet og den vrede som har ligget gemt i mig disse mange år. Jeg tænder for den kolde hane og kaster vand i hovedet.
Jeg bemærker skiltet 'ude af drift' på døren til en af de andre båse. Jeg åbner døren og opdager at der ligger en skiferhammer på gulvet, som håndværkeren mon mærkeligt nok har glemt. Jeg tager den op og mærker med min finger den meget spidse ende. Jeg tager den under jakken og går ud i det larmende og røgfyldte lokale.
Da jeg langt om længe kommer ned til bordet hvor Jan og Poul sidder, er de dybt optaget af en eller anden pige, som har flere lag af øjenskygge på. Jeg strækker min hals for at få øje på mit livs 'fjándi', han sidder der stadig, Smart og fedtet af spraytan, jeg mærker hjertet hamre så kraftigt som aldrig før, og jeg ryster over hele kroppen. Jeg tager en dyb indånding og samler mod, tager derefter hammeren i hånden og går målrettet hen imod ham, stiv og bleg.

Skriv kommentar

Besvarelsen Bristepunktet er publiceret 18/06-2012 01:11 af Martin Høeg Andersen (Høeg) under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 6 - 29/10-2012 14:44
Besvarelsen er på 449 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Sine Simonsen (Sinegen)
Rigtig, rigtig godt skrevet, og jeg blev meget fanget. Var i tvivl om hvilken følelse der var tale om, men det gør det jo bare endnu bedre at man først helt finder ud af det hele i slutningen. Virkerlig en stærk situation, som du beskriver fantastisk. Det er rigtig let at leve sig ind i fortællerens sind, og se det hele med hans øjne. Rigtig godt.
11 år siden
11 år siden
#2 N Munjas
God beskrivelse. Må sige at jeg også blev fanget af både stemning, samt det indre had din hovedperson bærer rundt på. Du mestrer at skrive således at læsetempoet stiger i takt med hovedpersonens puls, og det er en ting jeg anser som et stort plus for indlevelsen.
Enkelte stavefejl, men intet at råbe op om.

Ros ros. - Munjas
11 år siden
11 år siden
#3 Martin Høeg Andersen (Høeg)
Mange tak til jer begge. Det gør mig rigtig glad at hører i kan lide det.
Beklager de stavefejl der end måtte være. Det er sjovt nogle gange hvad der kan komme ud af den næsten intet.
Jeg er en helt ny skriver, så det er da rigtig dejligt at blive modtaget med sådan nogle dejlige kommentarer.

Hilsen Høeg
11 år siden
11 år siden
#4 Marlene Grann (LiliMarlene)
Blev faktisk smadderbange for jeg-fortælleren. Han er jo edderspændt rasende og jeg ser ham ligeså tydeligt! Vildt godt skrevet!

Mange hilsner,
Marlene
11 år siden
11 år siden
#5 Ninni Ia Resend (Ninni)
Jeg har læst denne tekst før, men kunne derefter ikke finde den igen, men kunne huske den, hvilket ikke siger så lidt om denne tekst. og igen må jeg konstatere at den er fantastisk godt skrevet. Næsten skræmmende. Oplevede flere gange at jeg holdte på vejret og spærede øjnene op i harme eller frygt for hvad der ville ske. Er desuden helt vild med din slutning, hvor min fantasi virkelig får lov at løbe løbsk, hvem ved, måske løber den stadig i nat :S
Du får virkelig beskrevet følelsen af jalouxi, had og direkte ondskab sindsygt godt. Virkelig flot syntes jeg.
11 år siden
11 år siden
#6 Tessa Bommer
Tilslutter mig de øvrige kommentarer. Man mærker nakkehårene rejse sig under læsningen, hvor uhygggelige indre billeder opstår.

Tessa
11 år siden