Det er morgen, morgen på en forårsdag og hun skal ind på universitetet efter en uges ferie. Glæder sig, har arbejdet på noget til læsegruppen hele ferien, nu skal de se det, måske beundre hendes arbejdsiver....

Hun kommer for sent ud af døren, typisk. Hun haster mod toget, det ville være så surt at komme for sent til denne afgang, den hurtige, så skal man sidde i det fyldte tog der stopper ved alle stationer. Niks, gider ikke, vil nå at læse lidt i bogen, den er spændende, så hun skynder sig for at nå at slappe af. En absurd idé, men det har hun ikke helt erkendt endnu, det kommer senere.

Toget holder på perronen og man skal op af den der åndsvage lille bakke for at nå derop, hun kan mærke sveden på panden og ser at tog damen allerede står med foden på et trin og hånden på gelænderet, hun spejder ned langs toget. "Shit, jeg når det ikke!! "
En sidste kraftanstrengelse, kom nu! Måske alligevel? Yes!!

Inde i toget er der allerede godt fyldt op, men der er faktisk et ydersæde der, hun smider skoletasken op på hylden og falder ned i sædet, hun er fugtig i hovedbunden og hun hiver efter vejret, men hun nåede det. Nu til bogen, "hvor er det nu jeg er kommet til?" Hun læser et par sætninger mens toget løber som en slange gennem det Nordsjællandske landskab.


"VELKOMMEN I TOGET MOD KASTRUP LUFTHAVN. MELLEM KOKKEDAL OG HELLERUP, INGEN STOP"


Hun når lige at læse et par sætninger mere før det sker.


En mental minibombe eksploderer! Hun ved slet ikke hvad der satte det igang, men pludselig er verden vendt på hovedet, noget er helt galt, helt, helt galt! Hun trækker pludselig vejret på en underlig overfladisk måde, hun kan mærke at hendes krop er gået i alarmberedskab, men alt går så hurtigt at hun ikke aner hvorfor. Hvorfor? hvad sker der? "jeg har fået en blodprop, måske er det et hjerteanfald.. nej jeg ved det ikke, er det sådan sindsyge føles? åh i guder, hjælp mig!!"

Bagerst i hendes hals er der pludselig dukket metal op, det smager af dødsangst og ren rædsel. Hendes fingre summer og hun kan ikke synke. Hendes øjne ser på en gang alt og intet mens de fræser fra et punkt til et andet. De andre passagerer ser helt normale ud, "hvorfor er det kun mig der kan mærke denne ændring i verdens sammensætning, hvem har sendt mig ind i en anden dimension hvor det ligner min virkelighed, men ikke er det?"

I et pludselig ryk flyver hun op af sædet, folk kigger, men hun må bare ud, nu! Desperat traver hun ned gennem toget, det går op for hende "jeg nåede hurtig toget, åh gud, jeg nåede det tog der ikke stopper" panikken er komplet, som en storm i hendes indre bliver alt der ligner tryghed revet op med rode og kastet rundt. "nu dør jeg"

Hvorfor skulle hun også nå det tog?