Vinden leger med mit lange lyse hår, men det gør mig intet. For jeg har hans bløde hånd i min. Jeg ville ønske at dette øjeblik kunne vare for evigt. Til jeg ikke kan føle mere. Jeg ville ønske at jeg kunne fryse dette øjeblik fast, men det er umuligt. Han elsker en anden. Han har stadig sin plads i mit hjerte, men der er koldt. Der bliver koldere for hver dag. Det for mit hjerte til at skælve. Mit krop til at ryste. Jeg er bange, mens jeg kigger op på hans rolige ansigt. Det får mig til at smile. Det beroligere mig, at han er her. I min hånd. En del af mig. Det er vinter og sneen daler stille. Jeg fryser ikke, for varmen fra hans hånd i min, for mine kinder til at gløde. Det gør mig lykkelig. Mit hår blandes med hans da jeg lægger mit hoved på hans bryst. Jeg kan høre hans hjerter. Føle hans ånde i mit hår. Sådan skulle det være for evigt. Jeg tror jeg hører en visken i mit øre. Det lyder som jeg elsker dig, men det er ikke sandt. Han ved ikke hvor meget jeg elsker ham, og hvor meget jeg lægtes efter hans kærlighed.
Ingen kan gøre noget. Dette skal være for evigt. Jeg vil ikke lade ham blive i mit hjerte. Ikke når han har, en andet i sit.
Jeg kigger ham i øjnene og jeg ser et glimt af medlidenhed, men det er væk igen. En tåre triller ned over min kind og ned på hans jakke.
Lidt længere nede af vejen kommer en bil kørende. Jeg smiler stille til ham. Solen bryder igennem det tynde lag sne. Jeg slipper forsigtigt hans hånd, og går et skridt lidt ud på vejen. Bilen er kun få sekunder væk, og jeg tager det sidste skridt ud. Jeg visker blidt "farvel". Ingen kan tage dette øjeblik fra mig. Det skulle være for evigt. Nu er han ude af mit tavse hjerte og kun tomhed fylder det. Her ser jeg kun det sorte, men det er nok jeg er i Himlen.