cirka 4 dage siden
STANDPUNKT af LOUISE BACH - ny boganmeldelse http://www.fyldepennen.dk/bognyt/?id=503

Fyldepenprofil / Min Fyldepen / Vejledning & hjælp / Retningslinjer / Blog / RSS / +-    
Fredag 3/9 kl. 12:16

 
Skrivekonkurrencer
Krimikonkurrence

Fyldepenprofil:
 
Kodeord:


Skriveøvelse
"Inspirationsøvelse #4"


- Mons1957      

Spejlbilledet (4)
  (Digte)
  Jyotis Lij
September (2)
  (Digte)
  Jytte Westendahl
Tilbage (4)
  (Noveller)
  Christian Bächler



Søg forfattere
Søg tekster
Retskrivningsordbogen


Bookmark og deling

Retningslinjer for brug af Fyldepennen

Fyldepennen er en privat hjemmeside med tjenester som stilles til rådighed for besøgende. Der er ingen brugerbetaling på Fyldepennen, alt er gratis at benytte. Brug af Fyldepennen forudsætter at vores retningslinjer overholdes. Enhver tvist omkring vores retningslinjer vurderes suverænt af Fyldepennen, hvilket eventuelt måtte kræve ajourføring af retningslinjerne. Fyldepennen kan til enhver tid ændre retningslinjerne med øjeblikkelig virkning. Det er den enkelte brugers ansvar at være bekendt med retningslinjernes udformning.



Leder du efter vejledning og hjælp til fx indsendelse af tekster eller oprettelse af forfatterprofil, så findes vejledning og hjælp her.

1. Generelt
a) Helt almindelige krav såsom god og fornuftig opførsel er en forudsætning for at benytte Fyldepennen. Grænsen for almindelig god opførsel er selvfølgelig elastisk, men overtrædelse af disse krav vil i de fleste tilfælde medføre skriftlig advarsel. Der er ingen regler for antal advarsler, det er op til redaktionen at vurdere behovet.

b) Brug af Fyldepennen til opslag for hjemmesider, tjenester, kurser, produkter, spørgeskemaer, egne konkurrencer, propaganda eller andet som kan betragtes som reklame er ikke tilladt. Tilladelse kan indhentes hos redaktionen, for det tilfælde at vi finder det relevant for vores brugere.

c) Brug af Fyldepennens tjenester til fordel for eller formidling af forlagsvirksomhed samt forlagsrelaterede projekter er uønsket.

d) Brug af Fyldepennens tjenester medfører eventuel indeksering i forbindelse med søgemaskiner. Fyldepennen kan på ingen måde garantere for sletning i disse registre, selv efter nedlukning af profiler og fjernelse af tekster på Fyldepennnen.

e) Fyldepennens tjenester er dansksprogede og publicering af indhold på andre sprog skal aftales med redaktionen.

2. Profiler
a) Fyldepennens profiler kan benyttes af enhver der måtte ønske at benytte sig at vores tjenester. Der findes 2 typer profiler; fyldepenprofilen som benyttes til debat, dagbøger, breve mellem brugere, chat og spil - forfatterprofilen som benyttes til at kunne få publiceret almene tekster på Fyldepennen, såsom digte, noveller, romaner og så videre.

b) Der må KUN oprettes én fyldepenprofil pr. person, og der må ikke oprettes fyldepenprofiler for kæledyr og så videre. Der SKAL oplyses rigtigt navn og adresse, når du opretter en fyldepenprofil. Det er strengt forbudt at benytte en anden brugers fyldepenprofil.

c) For fyldepenprofilen gælder at brugernavn ikke må være at sidestille med et domænenavn (fx ostemad.dk), ej heller på grænsen til overskridelse af varemærke/trademark. Det skal være at betragte som et kaldenavn/navn, og må ikke kunne forveksles med almindelige sætninger. Din præsentationstekst (beskrivelse) skal omhandle dig selv, være lødig og sober.

d) Det er ikke tilladt at sende negativt personrettede breve via fyldepenprofilen. Ligeså er det heller ikke tilladt at sende reklamebreve rundt. Det er ikke tilladt at offentliggøre interne breve, disse skal betragtes som personlige.

e) I forbindelse med forfatterprofil skal dit forfatternavn enten være dit eget for- og efternavn eller et pseudonym ligeledes bestående af et for- og efternavn. Chatnavne som fx Miss Hulla godkendes ikke. Tjek gerne at der ikke er andre, der allerede bruger det samme, eller et nærliggende pseudonym. Du kan ikke få publiceret en tekst som anonym - eller i en andens navn, og du må ikke hedde et forfatternavn som kan forveksles med et almindeligt kendis navn eller varemærke/trademark. Din præsentationstekst (beskrivelse) skal omhandle dig selv, være lødig og sober.

f) Nedlukning af fyldepenprofil eller forfatterprofil på brugers egen anfordring medfører en karantæneperiode for oprettelse af ny profil på 6 måneder.

g) Billeder på profiler skal være vellignende fotos af brugeren/forfatteren.

h) Ved oprettelse af profiler på Fyldepennen accepteres det samtidig at Fyldepennen udsender nyhedsbreve via e-mail med orienteringsmæssigt indhold.

3. Debatter
a) Lovgivningen skal overholdes. Vær opmærksom på blandt andet regler vedrørende ophavsret, racisme, injurier og chikane med videre. Det er den enkelte brugers ansvar at overholde lovgivningen.

b) Tiltal dine meddebattører med hvad der er kendetegnet for værende god opdragelse, pli og omgangstone. Kort og godt, benyt ikke nedsættende og latterliggørende sprog om andre debattører eller mennesker/befolkningsgrupper generelt.

c) Respektér at andre kan have en anden mening end dig selv, og at der ikke behøver være en vinder i sidste udfald - eller på hvert enkelt argument.

d) Opret ikke i nogen form debatindlæg omhandlende brugere og/eller enkeltindlæg fra ditto, ej heller indlæg stilet en anden bruger. Efterlysning af andre brugere frabedes også. Har du et spørgsmål til nogen, og falder spørgsmålet ikke naturligt ind under den almindelige debat, så benyt da det interne brevsystem.

e) Publicer ikke i nogen form digte, sangtekster og lignende i debatterne - uden der er givet tilladelse eller uden relevans til en debat. Heller ikke selvom du selv er forfatteren, og slet ikke hvis du ikke er forfatteren.

f) Er flere brugere gået skævt af hinanden henstiller vi til at man ikke drager hele Fyldepennen ind i et eventuelt personligt retorisk slagsmål. Husk i den forbindelse at kiv som oftest starter grundet misforståelser. Prøv eventuelt at udbede om en forklaring/uddybning for en udtalelse i stedet for at angribe. Det er også en god ide ikke at fornedre sig selv til samme niveau; det er redaktionens opgave at stoppe eventuelle angreb, og du risikerer muligvis selv at blive bortvist fra Fyldepennen. Anmeld gerne eventuelle problemer til redaktionen.

g) Fyldepennen påtager sig ikke noget ansvar for indholdet af de enkelte debatter. Dog er der grænser for hvad vi accepterer at have stående på hjemmesiden, herunder også debatterne.

h) Det skal så vidt muligt undgås at debatten benyttes som to-vejs kommunikation/chat mellem kun to brugere. Til dette formål kan det interne brev-system eller chatten benyttes.


i) Det anbefales;
- så vidt muligt at underbygge eventuelle argumenter med fakta

- at ignorere personlige angreb eller fornærmelser og kontakte redaktionen i stedet

- at skelne mellem hvad folk rent faktisk skriver/mener og hvad du tror de skriver/mener

- at holde 5 minutters pause hvis du kan mærke at du er irriteret eller rød i hovedet af bare ophidselse

- at springe let og elegant over debatter som du ikke alligevel orker at deltage i

- at undlade afsporing af debatter, hvilket i gentagne tilfælde kan medføre udelukkelse

j) Undlad venligst direkte på debatterne at gengive indhold eller dele heraf fra spam-lignende mails. I denne forbindelse også de såkaldte Nigeria- eller Lottery-breve - samt virus-advarser.

4. Dagbøger
a) I dagbogen kan du skrive om dit liv, din hverdag, hvad du tænker, opture og nedture, kærligheden, jobbet, familien - alt hvad der rør sig i hverdagen og du er velkommen til at skrive flere gange om dagen. Dagbogen skal skrives på dansk og skal holdes i en sober tone. Dagbogen er ikke at betragte som en fri blog, hvor alt kan passes ind. Du bør ikke poste debatlignende indlæg, reklamer, anmeldelser, chatudskrifter, tekster generelt (fx digte eller noveller, eller anden fiktiv tekst), sangtekster (copyrightbrud), indhold fra andre hjemmesider (copyrightbrug), links til andre hjemmesider osv. Generelt set skal dagbøgerne omhandle dit liv nu og her. Hvad har du foretaget dig? Hvordan gik din dag? Har du det godt?

b) Stærkt negative indlæg rettet mod bestemte personer samt mudderkastning accepteres ikke. Skriv ikke direkte henvendelser til andre personer og/eller andres dagbogstekster. Brug istedet kommentarfeltet, som er der for det samme. Eller benyt til dette formål det interne brevsystem. Leder du efter hjælp, så lav i stedet et opslag på debatten som er egnet til dette formål.

c) Vi gør også opmærksom på at din dagbog selvfølgelig ikke må indeholde tekst af racistisk, pornografisk, seksuel eller anden stødelig art. Tænk på at der er alle aldersgrupper på Fyldepennen, også under den seksuelle lavalder. Vi forbeholder os retten til at lukke dagbøger eller bede om at holde dagbogen til vennelisten, såfremt vi ikke mener at vores etiske retningslinjer overholdes.

5. Andre tjenester
a) Alle andre tjenester på Fyldepennen forudsætter selvfølgelig sund fornuft ved brugen af disse. Retningslinjer for tjenester dækker for det meste på tværs af andre tjenester, selvom pågældende retningslinjer ikke er gentaget.

b) RSS-kanaler på Fyldepennen må kun benyttes til personlige formål, og i den forbindelse som et værktøj til at følge bedre med i Fyldepennens indhold. Det er ikke tilladt at implementere Fyldepennens RSS-kanaler på hjemmesider med det formål at tilbyde indhold fra Fyldepennen til andre/egne besøgende. Tilladelse til udveksling af data kan dog indhentes hos Fyldepennens redaktion.

6. Rettigheder
a) Alt indhold på Fyldepennen, det være sig både indhold ejet af Fyldepennen og forfatternes tekster, er automatisk beskyttet af ophavsretten og må derfor ikke kopieres eller benyttes uden skriftlig tilladelse fra Fyldepennen. I forbindelse med tekster indsendt af forfattere, skal tilladelsen naturligvis indhentes hos den pågældende forfatter. PDF-dokumenter i forbindelse med tekster er selvfølgelig også automatisk beskyttet, dog kan disse frit udskrives til brug for fx undervisning og ikke-kommercielle anvendelser. Med fuld kildeangivelse og i fuld dokumentform.

b) Ved brug af Fyldepennen tillader forfatteren af materialet at dette stilles til rådighed for Fyldepennen. Fyldepennen må benytte materialet uden begrænsning i forbindelse med publicering på Fyldepennen. Nærmere beskrevet må Fyldepennen altså selv disponere over hvordan materialet vises på Fyldepennen, herunder om udvalgt indhold vises på forsiden med videre.

c) Fyldepennen videregiver ingen informationer til tredjepart, ej heller statistiske oplysninger. Alle informationer på Fyldepennen i forbindelse med navn, adresser og andre personlige oplysninger er kun tilgængelige for brugeren selv og redaktionen. Oplysninger vil på ingen måde blive videregivet uden brugerens samtykke, fx i forbindelse med eventuelle henvendelser fra forlag i samspil med brugeren. Ved henvendelser fra Copydan i forbindelse med honorar fra Tekst & Node vil Fyldepennen kontakte forfatter for videre kommunikation.

d) Tekster som publiceres i forbindelse med konkurrencer på Fyldepennen kan når som helst fjernes, men oplysninger (forfatternavn og titel på tekst) i forbindelse med deltagelse i konkurrencer er bindende, og Fyldepennen har derfor ret til at oplyse deltageres navne i forbindelse med konkurrencer. Dette gælder også efter eventuel nedlukning af forfatterprofil på Fyldepennen.

7. Steder på nettet
Regler om injurier og chikane på It-borger
Ophavsretsloven på retsinformation.dk
Artikler om filosofi, trolleri, propaganda, ytringsfrihed og censur på Wikipedia
Copydan - Tekst & Node
Senest revideret 16. juni 2010 (Revision 4.6)

  © 1999-2010

          Følg Fyldepennen på Twitter