Jeg havde egentlig aldrig troet, at det skulle overgå mig. Glæden har altid været en tro følgesvend - og med rette! Jeg har en dejlig søster, et par pragtfulde forældre, en skøn "svoger" og nogle vidunderlige venner. Alt synes dermed at være perfekt, ikke sandt?
     
Jeg har dem stadig - familien, vennerne og des lige, men jeg har nu lært HVOR vigtige de faktisk er, efter et halv års tid depressivitet. Som jeg nu kan sige, i spøg: Det tætteste man kan komme på en depression, uden at blive syg deraf. Det skal ikke skjules, at jeg kan have et rimeligt stort ego. En kær instruktør, og tidligere dramalærer, sagde engang til mig, noget i retning af:
     "Det er sjovt med dig, for du har ligesom to sider. Den ydmyge undskyldning for sig selv... og krukken!" ...og det er ikke forkert set. Jeg kan ikke tåle FOR megen medvind, så bliver jeg arrogant - men jeg kan samtidig ikke holde til AL for megen kritik. Jeg ønsker både at være den aparte OG den accepterede. Både den elskede og den forfærdelige i udenforstående folks øjne. Men, det KAN vel næppe lade sig gøre?!
     
Jeg har aldrig lagt skjul på, hvad jeg mener, når jeg står på en scene, hvorimod jeg så vidt muligt blander mig udenom, når jeg er med i en privat diskussion. Og dette til trods for, at jeg altid har været skeptisk overfor missionerende.
     
...Det var den slags ting, der slog mig ud, dette halve Helvedes-år.
     Jeg opdagede pludselig, at jeg ikke var et hår bedre, end nogle af dem, jeg kritiserede. Danskerne (ja, simpelthen HELE den danske befolkning, uden undtagelse!) var modbydelige, intolerante af H... til! ...Jamen, hallo! Du er da selv dansker. Du er en af "de modbydelige". Du er selv fordomsfuld, i det omfang, du skærer alle over én kam, og du er intolerant, hvis du ikke lader dem, der ER intolerante være det - i det mindste derhjemme! De har vel ligeså meget ytringsfrihed, som du selv! Du har klandret XH og GB for ikke at være særlig gode skuespillere, fordi de ikke kunne forny sig. Jamen, My Dear! Hvor god er du egentlig selv, hva'? Spiller du ikke altid kun overfimset homofil eller krukke? Og - nu vi er ved det - så har du jo i grunden slet intet talent, vel!?! Det at lave et to-timers one-man-show kan enhver idiot jo klare, ikke? ...Og så videre i samme rille!
     AL begejstring for mig selv - hvilket i og for sig er ret ligegyldigt - forsvandt. Men, hvad værre var, at begejstringen for ANDRES kunst forsvandt i takt dermed! Intet var tilfredsstillende...
     Og det KAN man Fa'me hverken byde sig selv eller andre!
     
Min evne til at begejstres har altid været mit kendingsmærke!
     Jeg hører til den type, der trofast græder under sidste linie i Peter Belli-sangen "Teddybjørn". Som lille beundrede jeg Grislingen i de to gamle Peter Plys-bøger af A.A. Milne, og jeg har altid været meget glad for naive mennesker. Der er et eller andet overmåde SØDT ved dem! Og min store frygt som teenager var at ende som (Kongelig Skuespiller Hr.) Jørgen Reenbergs image - men det lykkedes mig som tyveårig at blive endnu værre!
     Jeg så mig gal på nærmest alt. INTET var godt nok, slet ikke jeg selv... men, som min kære, tidligere FUU-vejleder siger:
     "Det viser bare, at du er kommet videre!"
     ...Og jeg beder sådan til, at hun har ret.
     
Men, det har hjulpet på det. Jeg har haft succes med mit nye one-man-show "Småt, men Godt!", hvor jeg FIK lov at forny mig, udover alt det velkendte. Men, fandt samtidig ud af, hvor hårdt det er - hvilket gør, at min respekt for XH og GB, i dag, er meget stor. Og det lykkedes mig, ydermere, at finde tilbage til "rollen" som oplæser, hvor jeg som yngre (undskyld, min ubeskedenhed) havde så heldige stunder - og få succes igen - efter en pinlig fiasko, som jeg endda fik penge for! Den piner mig stadig - den fiasko! Nu er der atter folk i hjembyen, der vender sig og siger:
     "Det var jo Dem, der...!"
     Ja, "Den gamle Krukke" her, har stadig noget at byde på - og folk er heldigvis tilfredse!
     Så jeg ser med glæde frem til de næste mange år - MED glæde og beundring af Amalie Alstrup, Paul Becker osv.!
     ...og jeg ville være en løgner, hvis jeg ikke stod ved, at jeg nyder det!
     For nu ved jeg jo, at "vinden" KAN vende...

       

Michelle og alle de andre... (3)
    (Romaner)
    (Mere end et år siden publicering)