Alt hvad jeg ville var at en dag jeg kunne vågne op og høre på havet hvilket bad om at jeg vågnede.
     Og at lægge snart mine fødder i gulvet og også snart at føle den fine sande, hvor jeg kunne vandre på, uden hastighed og at indånde den rent luft af frihed.
     Alle ønske og håb, jeg lægger på den dag som måske aldrig komme, men min øsnke er så simpel, at flere andre mennesker skulle tænke på jeg var endnu mere simpel end mit eget ønske.
     Men alt hvad jeg ville var at lukke mine øjne mens jeg gik gennem denne store strand, og jeg kunne føle at solen strålede ved mine nøgen skuldre, og reflekterede stærk farve over hele stranden, mens alle mine tanker var gjort af håb og frihed, mens alt i mig selv, blev til noget så klare som denne ny dag.
     Alt hvad jeg ville, var at blive mig simpel, i det mindste på denne dag... Som om simpeltheden i denne min drøm, var allerede nok til at blive også mit liv til et simpelt og godt liv.
     Jeg ville at lytte til stilheden på alle tingene omkring mig, på milde og voldsomme bølge, på vinden, som rørte ved bunden af min sjæl, følelser der jeg aldrig havde fundet i mig selv.
     At se på livet og at bemærke alle små mirakle... ligesom små skildpadder, ivrige med af afsløre noget utroligt, som en der er klar til at modtage fra verden lyset for den først gang, efter at knuse æg hvor de voksede, skjult og beskyttet under en hvide og mild sand hvor jeg også gik på, hvor nu de små skildpadder også gik, hurtigt og fyldt med håb i søgen efter et blåt og dybt hav, hvilket ville modtage dem.
     Jeg ville at stoppe med mine skridt til at kigge på deres skridt, de små spor der stod på sand på grund af vejen som de gjorde i retning til havet.
     Jeg ville at føle friheden som på denne herlig livets stund, alle de små skildpadder havde.
     Lysets øjeblik,
     Livets øjeblik
     Øjeblik i hvilket havet ville have vågnet noget mere i skildpadderne og i mig.

       

Tavsheden og dig (1)
    (Blandede tekster)
    (17 dage siden publicering)