Inde i sindets mange kroge
lever den særeste billedtåge
væsener skabt af fremmed stof
nærmer sig - når jeg er stille

jeg lytter - hører stemmerne
det er som torden i mit øre
som blå elektriske lyde
jeg endnu ikke kan tyde

billederne skifter form
tågen har mange ansigter
ser på mig med stirrende øjne
forsvinder - og formes på ny

som en maske fra en anden tid
med huller til fremmede øjne
bruges jeg som et sjælespejl
genskaber deres tabte liv.