Restaurante Queen Mississippi giver en fin illusion af at være ombord på en gammel hjuldamper, der har fået sin sidste ankerplads på toppen af klitterne.
Restaurante Queen Mississippi - et nostalgisk sus.
Restaurante Queen Mississippi giver en fin illusion af at være ombord på en gammel hjuldamper, der har fået sin sidste ankerplads på toppen af klitterne.
Restaurante Queen Mississippi er bygget som en gammel hjuldamper, der er "sat i land" på Cañada del Molino i Parque Molino del Agua i la Mata. Der er en pragtfuld udsigt ud over parken med sine fyr, sandbevoksning, sanddynger og med Middelhavet i baggrunden.
Inde i selve "skibet" er brunt bjælkeloft, og det har vinduer med små ruder. Mellem vinduerne hænger "olielamper" og billeder af hjuldampere. I bagenden ligger skibsmotoren og det store skovlhjul. Udenfor er der et smalt promenadedæk og i bagstavnen fører en trappe op til promenadedækket ovenover, men der er lukket, fordi det er vinter. Forstavnen er sikkert åben om sommeren, men også her er lukket af, fordi det er vinter. Der er flere elektriske ovne til at varme op, så gæsterne ikke skal fryse.
Gulvet er "gammelt brunt trægulv", brune træstole og borde. På bordene ligger grønne duge med hvid dæk dug. På hvert bord står en jernlysestage til fyrfad lys, den er dekoreret med kunstige blomster i hvide og gule farver.
På "for skibet" er ankeret trukket op og fortøjet og ligger på fordækket. En mast til flag rager op lige foran salonen. En dekorativ ramme afgrænser salon og fordæk. I loftet hænger en otte armet messing lampe med el-stearin lys. Loftet er draperet sandfarvet stof.
Alt er fantastisk dygtig og imponerende lavet, og man får virkelig en illusion af at befinde sig ombord på en gammel hjuldamper, der har fundet sin sidste ankerplads på toppen af klitterne.
Det er en meget dyr restaurant efter spanske forhold. Jeg vælger Escalope Budapes, (11 €), det er ungarsk kylling, og dertil får jeg dansk vand med brus. (2 €) Mens jeg venter på maden, serverer de små kryddere og en anelse salat med en lille sild hen over til at komme på krydderne (det ligger i en kinesisk ske) (1 €). Det ville have gjort underværker med lidt smør.
Til kyllingen er der pommes sautes, der er smagfuldt krydret med et laurbærblad hen over. Det smager dejligt, men kyllingen er en anelse for hårdt stegt. Portionen er ikke overvældende stor, og jeg tvivler på, en mand kan blive mæt af det. Hele regningen bliver på 14,98 € med moms. Det er meget dyrt i betragtning af, hvor lidt jeg får for pengene. Dertil kommer, at betjeningen er for hurtig og vil fjerne tallerkenen, inden jeg er færdig med at spise.
- Entrada (forret) 9 € til 14 € (meget dyrt)
- Ensalada (salat) 8 € til 12 €
- Garnes (kød) 11 € til 18 €
- Pescados (fisk) 10 € til 60 € (60 € er til to personer)
- Arroces (risretter) 10 € til 21 € (paellas to personer)
- Postres (dessert) 4 € til 6 €
- Agua con gas (danskvand) 2 €
- Cafés/té (kaffe/te) 1,50 € til 5,50 €
- Licor (likør, spiritus) 3,50 € til 4,00 € (i nogle egne af Spanien drikker man likør til maden)
- Der er ingen priser på vin, vand og øl.
|
Hvordan finder man den?
Man kører mod Alicante og efter første rundkørsel i la Mata, kører man til høje første gang ad Avda de los Europeos og første gang til højre ad Avenida de Francia, man holder til højre og kommer til Calle Morera. Her ligger den på toppen af parken "Parque Molino del Agua".