"Det skønne ved gammelt håndværk er, at man selv kan reparere det, når det går i stykker". Sætningen fandt jeg en dag i et boligmagasin - og det satte tanker i sving.
     
En større og større del af den almindelige danskers hverdag foregår i omgivelser og med ting, som vi ikke kan gennemskue. Hvis de går i stykker, så kan vi ikke selv reparere det, men må tilkalde specialister.
     
Og denne udvikling fortsætter med hæsblæsende fart. Et eksempel er pc'en. Jeg startede i 1979 med det, der dengang hed datalære i skolen. Siden da har jeg beskæftiget med med pc'er og disses programmer på den ene eller anden måde. Jeg synes selv, at jeg har et bredt og solidt kendskab til pc'er og programmer, menmenmen… da min egen bærbare for nylig fik virus og jeg skulle ind og rode rundt i alt, hvad der lå på maskine, ja, da måtte jeg give op. Der ligger ting på min maskine, som jeg ikke aner, hvad gør godt for, hvis navne jeg ikke kender. Programmer, som jeg ikke kan gennemskue, om de er nødvendige for mit styresystem eller det er uønskede programmer. Jeg er nødt til at henvende mig til en specialist, for at kunne anvende min pc igen. Jeg kan naturligvis selv begynde fra en ende af, og læse mig frem til hvordan, min pc fungerer. Hvis jeg gør det, så bliver jeg selv specialist.
     
Så er der biler. Da jeg gik ud af gymnasiet skulle jeg til Tyskland og bo et stykke tid med en veninde. Vi fik kørelejlighed derned af 2 venner, der skulle rejse lidt rundt i verden i et gammelt folkevognsrugbrød omdannet til campingvogn indeni. Denne bil havde det med at gå i stå, når den gik for længe i tomgang. Så skulle man ud af døren, ind under bilen og slå på et eller andet med en hammer, og så skubbe den i gang igen. Besværlig procedure. Det sjove var, at det virkede hver gang - selv om det er pinligt at skubbe et gammelt folkevognsrugbrød i gang på strømpesokker på de tyske motorveje, når der endelig kommer gang i trafikproppen igen.
     
Mekanik er lukket land for mig - det interesserer mig ikke, men jeg ved dog at moderne biler ikke fungerer på samme måde. Man kan ikke lige få dem i gang ved at slå på dem med en hammer. Hvis bilen går i stå, så griber man mobilen, ringer til vagtselskabet og beder dem sende en specialist. Som regel kommer der et fejeblad og kører bilen til mekanikeren. Det skal man ikke blande sig så meget i - bare betale regningen, når den kommer.
     
Hvem kan selv reparere sin microovn, vaskemaskinen, opvaskemaskinen, tørretumbleren osv. hvis de går i stykker? Ikke mange, men det er også lige meget - for i dag bliver tingene bare smidt ud, når de ikke virker længere og man køber nyt. Det er som regel billigere at købe nyt end at betale mandetimer for reparation. Sådan er det!
     
Man kan naturligvis også være heldig. For 6-7 år siden gik en af vores venners vaskemaskine i stykker, han fik den repareret for en formue. Ugen efter virkede opvaskemaskinen pludselig ikke. Han resignerede og købte en ny i stedet for at ringe efter endnu en dyr specialist. Min ex-mand fik den gamle. Uden kendskab til opvaskemaskiner stillede han den på hovedet, kiggede lidt på den, vendte den om igen og startede den. Den har virket siden.
     
Men pointen er... det er for ikke-specialister et lige så stort mysterium hvorfor en ting virker, som hvorfor tingene ikke virker. Hvis tingene virker, så tænker man bare ikke mere over det.
     
På en måde kan man sige, at vi har mistet grebet med den hverdag vi lever i. Vi kan ikke gribe ind, hvis der sker noget, for det meste af det, vi omgiver os med, er specialiseret i en grad, så vi ikke aner hvordan det virker. Metroen fx - et genialt transportmiddel som fragter mange mennesker frem og tilbage hver dag, men det er førerløst. Virker maskineriet ikke, så er der bare ikke noget at gøre. Rulletrapper er et andet eksempel. Automatiske døre, elevatorer, you name it…
     
Og så var det så, at jeg fortabte mig lidt i historien om det gamle håndværk - hvor fordelen er, at man selv kan reparere det, hvis det går i stykker. Artiklen handlede om en træmand, der selv havde bygget hver en stump i sit hus. Han vidste derfor alt om det, vidste hvordan det var opbygget og vidste hvad man skulle gøre for at reparere det, hvis noget gik i stykker. Man kan sige, at han var herre over sine nære omgivelser, sit hus. Han mestrede det - var specialisten i sin egen hverdag. Hvis alle havde det sådan, så ville arbejdsmarkedet se anderledes ud.
     
Sokker... for nu at springe i det. Som barn elskede jeg mine vintersokker, som min farmor strikkede til mig. For det første så det så sjovt ud med 5 små pinde, der kunne fremtrylle en sok og for det andet, så var pasformen perfekt. De var svære at slide op, men når der kom et hul, så blev de ikke smidt ud. De kom en tur omkring farmor, som reparerede hullet, så man bagefter ikke kunne se, at det havde været der. Smart! Men... utænkeligt i dag for de fleste.
     
Film… i videobåndenes tid kunne der komme båndsalat i et enkelt bånd. Det var der så ikke noget at gøre ved - med mindre man kunne spole det på plads igen. I dag er de fleste bånd erstattet af DVD og mange DVDer er erstattet af en afspiller med harddisk. Der kan være måske 60 film på samme maskine. Smart smart - altså med mindre, at harddisken ryger. Så forsvinder alle film og ikke kun den ene som før i tiden.
     
Men det her skulle ikke være en lang brokkehistorie om at "alting var bedre i gamle dage", for det mener jeg ikke de var. Desuden vil jeg nødig føle mig så gammel, at jeg tænker sådan, men nogle gange så sætter det tanker i gang at iagttage, hvad vi omgiver os med.
     
En anden gammel tankeleg, jeg leger, hvis jeg ikke har andet at lave, fx hvis jeg kører i bus, det er: Hvis jeg selv og dem, jeg kender, havnede på en øde ø uden strøm, uden huse, uden moderne bekvemmeligheder, hvem kunne så i kraft af deres erhverv bruges til noget - og hvem kunne ikke? De fleste ville nok blive nødt til at trække mest på deres fritidsbeskæftigelser. Jeg mener, hvad er datamatikeren værd med mindre han fx har dyrket sin urtehave i fritiden? Og enhver kan vel blive enige om at lægen og jordmoderen kan bruge deres erhverv mere på en øde ø end politikeren og togkontrolløren.
     
Hvad kan du bruges til - og har du kontrol over din egen hverdag? Jeg har ikke. Fx min egen hjemmeside. Intet findes på papir. Siden ligger hos et hostingfirma, som jeg ikke engang ved, hvor befinder sig fysisk. Det er også lige meget, for de tager jo backup, hvis huset brænder (det er jeg i hvert fald nødt til at tro på, når de siger det. Kontrollere det kan jeg ikke) - og hele nettet er jo baseret på at den fysiske placering er underordet - man kan komme til tingene fra hvert et hjørne af verden med netadgang. Men hvis jeg havnede på en øde ø, så kan vi jo lave en byttehandel. Jeg fortæller historier omkring lejrbålet, og I andre leverer maden og husly. For selv om jeg så fik min optiker med, så kunne han nok ikke gøre så meget i længden for at fremskaffe mine kontaktlinser.

       

Den usynlige lyskrydsbest... (1)
    (Digte)
    (172 dage siden publicering)