San Juan er en solhvervsfest for at fejre årets længste dag, og at solen står højst på himlen. Derfor tænder man bål i gaderne og affyrer fyrværkeri for at ære solens kraft og energi. De kristne indlemmede skikken bålafbrænding til ære for Sant Juan den 24. juni. Det var en kutyme, der havde dybe rødder fra en populær tradition ud over Comunidad Valencia. (Valencia regionen).
     
I tidligere tider gik folk i procession ud til områderne tæt ved stranden og havde picnic den 23. juni om aftenen. Det var typisk en "coca en tonyina" en slags pizza med tun, løg og pinje kerner. Ved midnat tændte de bål, som de dansede rundt om og skød kinesere af (fyrværkeri) og hen på morgenen tog de en svømmetur i havet.
     
I 1928 besluttede Byrådet i Alicante at fejre bålfesten "les Fogueres de Sant Joan" på San Juans dag den 24. juni. Bålfesten blev hurtig en fast tradition og fra1932 valgte festkomiteen en festdronning "Bellea del Foc" (bålets dronning) med hendes hof.
     
Siden 1931 har man sat "barracas" (midlertidige fest haller) op i gader og paseoer. Her foregår de natlige gilder og udendørs festlighederne i pomp og pragt, hvor festdeltagerne spiser, drikker og danser til ud på morgenen.
     
Den 20. juni om aftenen er plantá (kommissionen, der konstruerer "foguerers", bålene og "barracas", hallerne) travlt beskæftiget med at gøre alt færdig til næste dags morgen, hvor festkomiteen besigtiger kunstværkerne og beslutter, hvilken præmie, der skal gives i hver af de mange kategorier.
     
I hvert distrikt af byen får midnatsarbejderne af de såkaldte "foguerers" (bål) og barraquers (haller) deres traditionelle måltid, der inkluderer den typiske "coca en tonyina" (en slags pizza) og "bacores" en velsmagende grøn figen. Det bliver skyllet ned med provinsens vin.
     
"Hogueras" (bålet) er en konstruktion af satiriske "ninots", som er farverige figurer, der med stor kunstnerisk dygtighed er lavet i pap-mâché og ofte kritiserer lokale situationer. De er sat op på gader og pladser over hele byen og er til tider utrolig morsomme.
     
Gigantes y Cabezudos. Hver dag kl. 13.00 går los Gigantes y Cabezudos (giganterne og dværgene med de store hoveder) gennem gaderne. Giganterne er kæmpefigurer på 3m til 4 m, hvor personer inde i figurene bærer dem rundt. Cabezudos er almindelige mennesker med store paphoveder.
     
"Bellea del Foc" med hofdamer spadserer gennem gaderne i deres fineste Alicante brydekjoler efterfulgt af et orkester. Kl. 14. akkompagnerer Mascletás (knaldfyrværkeri) optoget. Om aftenen er der parader gennem byen, hvor man har sat stole op langs ruten, så folk kan sidde og nyde dem.
     
Mascletás er larmende knaldfyrværkeriet kort før lunch kl. 14,00 hver dag fra den 20. juni og til den 24. juni. Dagtimernes fyrværkeri laver øredøvende eksplosioner, så man skulle tro, byen var under beskydning.
     
Tyrefægtning. Hver dag kl. 19,00 er der tyrefægtning på tyrefægter arenaen.
     
Om eftermiddagen den 22. juni ofrer man blomster til Sra de Remedio, patrona de la ciudad, det er byens beskyttende helgen og er den ældste officielle blomsterofring i Spanien. Hvert båldistrikt konkurrerer om, hvem der kan lave den mest originale, iøjefaldende og flotte blomsterofring. Bellea del Foc og hendes hofdamer bærer blomsterbuketterne og afleverer dem på facaden af Rådhuset foran Jomfruens statue og kreerer dermed et enormt billedtæppe af blomster.
     
Cremá eller afbrænding er festens store dag "Nit de Sant Joan", (festnatten), der bliver holdt den 24. juni. Ved midnat bliver der fra Castillo Santa Barbara (borgen) opsendt et hvidt fyrværkeri, der ser ud som en palme. Det er signalet til at begynde "cremá" (bål afbrænding og fyrværkeri). De omdanner hele Alicante til et flammehav af lys og ild. Mange mennesker trodser varmen og kommer for tæt på bålet, så brandmændene overøser dem med vand, det typiske "banyá" (bad).
     
Men festen er ikke slut endnu. Fra den 27. juni bliver der sat et middelalder marked op i den gamle bys snævre gader og på de små torve. Her sælger man dekorative genstande, kniplinger, modesmykker, krydderier i store lærredsposer, antik chokolade, meget specielle crepes, arabiske pastas, lamper, kurveting, typisk mad og drikkevarer fra regionen, f. eks. empanada, som er en lukket pizza med bl. a. tun, ost. skinke e. lign. og den lokale hvidvin til, små jernovne, som holdere til røgelsespinde o.m.m. Rundt omkring er der opstillet arabiske cafeer.
     
Boder, gader og torve er dekoreret, så man føler sig hensat til middelalderen og alle, der udstiller, er klædt i tøj fra Middelalderen og er meget farverige. Et hold musikanter i middelalderkostume vandrer rundt og spiller. Det er et utrolig særpræget marked og særdeles spændende at se og opleve. En masse mennesker går rundt og indsnuser den helt specielle middelalder stemning.
     
Hver midnat til og med den 29. juni, der er Sant Peters festdag, fortsætter et flot fyrværkeriet fra stranden Playa del Postiguet. Det er virkelig flot og samler en masse mennesker. På vej ind ad Paseo de Gomiz bliver det sluttet af med et øredøvende knaldfyrværkeri.

       

Storm over Benidorm (31)
    (Noveller)
    (Mere end et år siden publicering)