Når du kom fuld hjem, i dit svedige arbejdstøj,
standsede du i døren, inden du gik ind i stuen.
Din dårlige samvittighed fik dig til at stoppe op.
Der sad jeg, du vidste godt du havde fejlet,
men de andre smede havde jo lokket.
Du var smed, store, stærke, flotte smede holder indkitning,
fødselsdage, fejrer landsholdet, der vandt, osv., osv.
De skiftes til at give, en praktisk ordning for øvrigt,
fordi ingen har jo i virkeligheden råd, vel?
Nu skulle jeg tirres til at skælde ud,
du blev ved og hvis det lykkedes...
kunne du komme af med din dårlige samvittighed,
ved at bruge din styrke til at gøre mig bange
når jeg græd, sov du.