Alt nag blev glemt, og vi fik nye oplevelser
humoren var et våben mod vreden.
En dag, du kom fra arbejde, skulle jeg fortælle dig
at nu var jeg gravid, du tog mig i din favn, og hvor var vi lykkelige.
Vi drømte og talte lange nætter om den lille.
En dag i august fik jeg veer, og så kom hun til verden
som den vidunderligste baby, man kan forestille sig
Hun var som en lille dukke, hendes runde kinder havde smilehuller.
Jeg stod med hende i favnen ved vinduet ud mod sundet, tænkte på
den lille pige i kastanietræet, som fik ændret sit liv, tillid og svor:
Jeg kunne aldrig give mit barn til nogen, uanset hvad der skete.
Du sad uendelig stolt med hende i favnen, rørte de små hænder, vi havde skabt