Smerten får mig til at skrive ord ord der forløser kramper, der er i min hals. Tårerne ligger og lurer i kanten. Jeg gider ikke have dem, hvad skal det hjælpe? Jeg må tale med nogen, der er ikke nogen - så jeg skriver. Jeg får lidt selvmedlidenhed når jeg læser det, jeg har skrevet men det er jo dybest set også meningen en slags selvtrøst, for jeg kommer jo over det. Det gør man altid... men hvorfor pokker skal det regne så utroligt længe hos mig?
3 kommentarer
Fint digt. INTET er så godt og så forløsende, som at sætte ord på følelserne og det man tænker. Intet. Tænk hvilken magi at kunne forløse den indestængte sorg og hals ugrædte gråd ved at sætte ord på: skrive. SMUKT. Jeg synes ikke det bare selvtrøst. Jeg synes det er ren alkymi :)
Top / Bund
Godt skrevet om den krise, hvor man mister kontrollen over tårerne.
Årh, hvor jeg kender til den følelse. Så godt beskrevet og så inderligt.
Vis tidligere kommentarer
Til top
