Tiden var nittenhundrede og tolv gaderne dækket med brosten. Husene små, så tæt, så tæt i den lille by, hvor den smukke Marie og hendes søster Ellen løb på skøjter i havnen. Pakket med is bød den op til livsglædens dans..! Marie snurrede rundt, sang og mærkede pulsen da øjnene låste hende fast, i et berusende blik! Han tog hendes hånd det skulle være for sjov. Alle var jo kåde af leg men i øjnene sjælens spejl mødte han sin drøm! hun rørte sig igen.. jeg er Marie og hvem er så du? Mit navn det er Rasmus, kan vi mødes igen?
1 kommentar
Årh, hvor sødt! Sååå romantisk og kærligt!
Top / Bund
Vis tidligere kommentarer
Til top