De slap ikke hinanden af syne, og blev viet i maj
og den allerførste dag i februar, kom hun den lille..
De boede i hjertet af byen
i en smal gade i et hus med to rum
Deres kærlighed til hinanden og barnet gav dem alt.
En dag efter en hård dag ude i frosten
måtte Rasmus give op og gå hjem.
Marie tørrede hans pande og kyssede hans hår
foden var blå, lægen kom
det var koldbrand, den skulle af!
På den anden side af gaden, lå sygehuset
Marie hjalp der med at vaske og skure
Nu måtte Rasmus afsted
og i stuen sad Marie forstenet
hun lyttede til skriget, ingen tror på er sandt.
Han mistede sin fod
hun hørte hans skrig, og lykken slap.
Hun sad ved hans side og greb om hans hånd
Han gled væk og lod hende
og lille Kristine tilbage.