Når månen lyste på himlen
begyndte den lille, at drømme om "sin mor"
hun drømte, at de ville komme !
Hendes biologiske "mor" og mand
ville tage hende væk fra hjemmet.
Det var kun nattens drømme
men de var levende og virkelige.
Drømmen havde farver, råb, skænderi
og hun drømte, hun skreg "neeeej"..
i måneskæret vågnede hun
hovedpuden var kold og våd af tårer
forvirret vaklede hun hen til sin mor
kravlede op og puttede sig i den varme favn
Den lille blev trøstet med blide ord og
faldt i en tryg drømmeløs søvn.