Otto prikkede til mig midt i fysiktimen.
     - Pst Vilhelm, skal du tjene nogen gode penge?
     Jeg gloede på ham.
     - Hvad dælen mener du? Du lyder jo som en narkohaj der leder efter nye sælgere.
     - Nej mand, det er helt køligt.
     Otto kiggede ned i sin bog mens han talte, for at det skulle se ud som om han fulgte med i undervisningen.
     - Penge til julegaver, chips, cola, julefesten på fredag.
     Han kørte hele linen ud.
     Ok, ok, jeg vil godt tjene de penge, hvad skal jeg lave?
     Som sædvanlig var jeg helt flad, og manglede faktisk penge til de tre sidste julegaver.
     Otto kiggede mig dybt i øjnene.
     - Juleassistance, i et stormagasins legetøjsafdeling.
     - Skal vi sælge legetøj, fedt!
     
Tre timer senere susede dørene op til Super Shop. Et virvar af julemusik, gran, parfumedufte og skrigende unger, slog os nærmest omkuld. Midt i stormagasinet stod et kæmpe juletræ pyntet med sølvguirlander, glaskugler og store julehjerter. Omgivet af tykke damer i pelse tog vi rulletrappen til legetøjsafdelingen på fjerde sal, hvor juletræets top lige nøjagtig nåede op. Vi spurgte efter omklædningsrummet og en stresset ekspedient pegede hen mod et baglokale. Otto fløjtede "Søren Banjomus" og smilede over hele ægget, som var vi i gang med selve juleaften. Da vi havde kigget os lidt omkring fandt vi to bunker tøj, og begyndte af tage vores kluns af. Pludselig holdt Otto op med at fløjte, og da jeg skulle til at spørge ham hvad der havde lagt en dæmper på hans julehumør, opdagede jeg selv hvad der var galt. Mit skiftetøj bestod af grå knækorte filtbukser, en rød sweater og en rød hue, samt et par træsko der var så klodsede at selv min lillesøster kunne have lavet dem i en sløjdtime.
     - OTTO, brølede jeg af mine lungers fulde kraft, nu må du eddermame klappe julekage, dét her gør jeg bare ikke!
     - Der ved jeg, mumlede Otto slukøret.
     - Tænk hvis nogen fra klassen ser os, kvækkede jeg rædselsslagent.
     - Det ved jeg, mumlede Otto endnu engang.
     Så var det jeg holdt inde. Da jeg stod der og så Otto rode med to kunstige fletninger og et lille gråt nisseskørt, gik det op for mig at jeg alligevel havde været den heldigste. Otto skulle være en nissepige. Hurtig besluttede jeg mig til at gennemføre alligevel. Det var Ottos skyld at jeg var havnet i denne her suppedas, så nu skulle han selv have lov til at nyde sin super gode idé. Jeg klædte om på ganske få minutter, og trods store protester fik jeg også Otto bakset ned i sit nissepigetøj.
     
Han råbte og skreg som en gal, da jeg hev ham ud af omklædningsrummet. Jeg smækkede døren udefra, og så var der ligesom ingen vej tilbage. Jeg stak Otto en kurv med pebernødder, og gik selv lidt rundt i afdelingen blandt mylderet af børn som hev og sled i deres forældre. En mor kom hen og spurgte mig hvilke batterier der skulle i en talende politibil, og en bedstefar bad mig om hjælp til de nyeste spil hans barnebarn. Faktisk begyndte det at gå rigtig godt, og efter en time havde jeg fået adskillige forældre ledt hen til kassen med en masse legetøj. Otto derimod, havde lidt kontaktproblemer. En stor tyk dame hev ham hen til pigelegetøjet med bemærkningen
     - Sådan en sød lille nissepige ved nok præcis hvilken dukke min datter vil blive glad for.
     Jeg gik og godtede mig da to piger pludselig dukkede op på rulletrappen. Ikke to fuldstændig ligegyldige piger. Næ, tværtimod de to eneste piger som ikke måtte dukke op på præcis den rulletrappe på præcis det tidspunkt. Trine og Signe fra parallelklassen! Selv fik jeg en klump i halsen, og nåede lige at dukke mig bag en kæmpe teddybjørn. Otto var ved at demonstrere en dukke der både kunne tisse og bøvse, men stivnede fuldstændig som et bræt da hans blik tilfældigt strejfede rulletrappen. Et kort sekund efter kastede han dukken fra sig, og styrtede sammenbøjet ned af en af legetøjsgangene. Nok havde Otto fortjent at komme i svedekassen, men at det tog så hårdt på ham at være nissepige, havde jeg dog ikke regnet med. En dame begyndte at skrige da Otto rendte ind i hendes ben, og Trine og Signe stoppede undrende op ved rulletrappen på grund af tumulten. Otto så ingen anden udvej fra legetøjsafdelingen, end at kaste sig ud i det fire etagers høje juletræ.
     
Som et egern fes han rundt i træet, der svajede voldsomt og spyttede glaskugler og kræmmerhuse af sig. Stemningen i det store varehus blev forvandlet til det rene panik. Damer begyndte at skrige, små hunde hoppede ud af deres tasker, og flot opstillede pyramider af spraydåser og parfumeflasker skvattede sammen. Overalt regnede det med pebernødder. To mandlige ekspedienter løb hen og ruskede endnu mere i træet for at få Nissepigen Otto ned, mens han klamrede sig til et kæmpe plastic-julehjerte. Jeg skyndte mig mod stueetagen, og nåede lige ned af den sidste rulletrappe da Otto ikke kunne holde fast længere. Med et floff havnede han i en mægtig stabel julegaver i julemandens slæde. Jeg fløj hen og hev fat i Ottos arm, mens han sad og så forvirret ud. Han havde tabt fletningerne, og lignede nu en ganske almindelige nissedreng med nederdel på. Hurtig spænede vi ud af stormagasinet med en lang hale af ekspedienter og små gøende hunde efter os. Da vi havde rendt rundt om torvet tre gange og havde fået et lille forspring, strøg vi ind i en trappeopgang og stod musestille. Halen af ekspedienter og hunde for lige forbi, og vi kunne endelig ånde lettet op.
     
En halv time senere sad vi i bussen hjem. Chaufføren havde nær tabt både næse og mund da jeg kom slæbende med Otto, så vi slap for at betale billet.
     - Op med humøret Otto, prøvede jeg at opmuntre, måske sender Super Shop ikke nogen regning til dig fordi det snart er jul.
     Otto kiggede irriteret på mig.
     - Du mener Mega Store, sagde han rettende, du sagde Super Shop.
     Jeg stirrede på Otto.
     - Vi har lige været i Super Shop, du sidder ikke og siger til mig at vi har været i det forkerte…
     Længere nåede jeg ikke.
     - Nårh ja, og hvad så, sagde Otto og begyndte at se helt glad ud igen, hvem fa'en kan holde styr på alle de nye stormagasiner?
     Otto greb min arm.
     - Jamen, så kan vi jo stadig nå det! At tjene de penge, himlede han op.
     Jeg rejste mig og trykkede på stop-knappen. Bussen holdt ind til siden, og jeg steg ud - alene. Jeg traskede hen af den regnvåde gade. Nissepigen Otto hamrede stadig uforstående på bussens bagrude, da den langsomt forsvandt i det fjerne.

       

Ånden i glasset (6)
    (Noveller for børn/unge)
    (15 dage siden publicering)