Hun læner sig frem over det runde mahogni-bord i det lille værelse, og lægger sin højre hånd i hænderne på den midaldrende kvinde med de brune øjne, det rødelige hår og det lille underfundige smil.
Hun føler en sitren brede sig i kroppen, da kvinden langsomt kærtegner hendes hånd, og lader fingrene følge linjerne i hendes håndflade. I et kort sekund flyver hun ud i galaksen, og ænser kun den svage duft af røgelse i rummet.
Derude mellem stjernerne ved hun, at svarene venter. Mellem planeter og super novaer, findes løsningerne på alle de problemer, som hun bærer på. I et nu er hun hel med universet. Modtagelig og klar til at høre gudernes stemmer.
* * *
Vores heltinde er som de fleste andre heltinder. Hun slås med seks store eksistentielle spørgsmål. Finder jeg den rigtige mand (eller kvinde), får jeg et godt job, bliver jeg rask igen/eller bliver jeg syg, vil det gå mine børn godt, bliver jeg nogensinde lykkelig igen og er det virkeligt rigtigt, at jeg skal dø en dag?
Man kunne også sige det på en anden måde. Manden er skredet med en yngre model, jobbet på det lokale rådhus er ved at tage livet af hende, hun tager alt for megen medicin, ungerne laver konstant ballade i skolen, ham den 30 årige fra bogholderier vil hellere danse med Charlotte fra IT og hun har fået rynker og strækmærker de helt forkerte steder.
Vores heltinde har masser af spørgsmål, som end ikke Femina eller Alt for damerne kan svare på, og i stedet for at tage livtag med livet, hendes psykologi og personlighed, så gør hun som Charlotte. Hun kaster sig ud i den alternative verden.
* * *
OK. Indrømmet. Allerede nu er den opmærksomme læser nok begyndt at fornemme, at jeg ikke har rent mel i posen. Jeg er ude i et ærinde, og allerede nu koger halvdelen af læserne sikkert over denne noget nedladende og arrogante mand, der vover at stille spørgsmålstegn ved, om vores heltinde er på det rigtige spor.
Jeg husker et for et par år siden, hvor jeg blev kraftigt angrebet i en debat på pennen, hvor jeg havde tilladt mig at komme med et lidt humoristisk indslag i en debat om håndlæsning. En pennebruger spurgte, hvordan jeg vovede at stille spørgsmålstegn ved andres tro, og så slog det mig, at jeg måtte have fat i et eller andet, når folk kunne reagerer så voldsomt.
Siden da, har jeg beskæftiget mig med en række af de såkaldte forudsigelsesmetoder, som findes i den alternative verden, og som så mange af vores heltinder anvender når livets store spørgsmål trænger sig på.
Lad mig straks gøre det helt klart. Jeg tror ikke for fem øre på, at der er skyggen af holdbarhed i de fire genrer, som jeg har valgt at beskrive i dette essay. Jeg synes, at de er spændende ud fra historiske og psykologiske vinkler, men fremtiden er og bliver uforudsigelig.
Jeg er imidlertid helt overbevist om, at flere de metoder, som jeg beskriver, kan give et udmærket grundlag for en god og udviklende samtale mellem bruger og ”terapeut”, og anvender man dem som sådan, så skal man så men ikke høre et ondt ord fra min side.
Vælger man at kaste sig over fænomener som håndlæsning, tarotkort, clairvoyance eller lignende, så er det imidlertid vigtigt, at man ved, hvad det er man egentligt giver sig i kast med.
Før jeg kaster mig over materien kan jeg ikke lade være med at fortælle om en lille oplevelse, som jeg havde for nogle år siden. Under middagen på et spændende seminar om bl.a. børns udvikling og pædagogisk og psykologisk metode, faldt snakken på den alternative verden. Til min store overraskelse opdagede jeg hurtigt, at jeg faktisk var den eneste omkring bordet, der hovedsageligt bestod af pædagoger og pædagogiske ledere, der ikke havde kastet mig ud i alternative eksperimenter. Som middagen skred frem gik det op for mig, hvor dybt det alternatives forankring var i det 21. århundredes folkesjæl, og hvor stor indflydelse lige dele rødvin og overtro kunne have på menneskets holdning til livet.
Vi tror på rigtigt meget, men det vi tror på er i høj grad kultur bestemt. I dele af Afrika tror man, at krabber, der skubber på små sten kan forudsige fremtiden. I det gamle Rom kunne fremtiden læses i indvoldene fra en tyr, og held og lykke kunne forudsige af, hvorvidt nogle specielt clairvoyante høns ville spise de korn, der var spredt over gårdspladsen.
Grækerne smed kvinder ned i gasfyldte kamre i Delphi, og lod dem vrøvle psykotisk løs, mens højt betalte præster oversatte jiberish til oldgræsk, samtidig med at Maya præster skar hjerterne ud af levende mennesker for lige at checke om guderne var i et godt humør.
I vikingetiden åd man spænende svampe, der dels gjorde en i stand til at kæmpe som en bjørn, samtidig med at man kunne forudsige alt fra mængende af engelske møer, man ville nedlægge på den næste tur til Danelagen og datoen for den ideelle såning af korn. Var det ikke nok, så smed man i stedet med runer, og det er der faktisk nogen der fortsætter med at gøre i dag.
Så sent som i 1920 troede man, at kraniets udformning sagde noget om mennesket karaktertræk og fremtidsmuligheder, men da nazisterne integrerede frenologien i sit arsenal af ariosofiske metodikker, så røg troen på hylden igen. Det viste sig i øvrigt også, at der ikke var skygge af videnskabeligt bevis frenologien.
I den vestlige verden har en række af de mest sejlivede traditioner overlevet frem til i dag, og i dette lille essay, vil jeg se lidt nærmere på astrologien, kiromantien (håndlæsningen), tarotlæsningen og clairvoyancen.
Astrologi
Som så meget andet i denne verden har astrologien sine rødder mellem floderne Eufrat og Tigris i det gamle Babylon. De første historiske kilder om astrologien finder vi fra omkring år 2000 før Kristus, hvor de babylonske tanker begynder, at sprede sig mod Indien, Syrien og Grækenland.
Til vores store overraskelse, så stillede datidens heltinder de samme spørgsmål, som nutidens heltinder gør det, og astrologien var et forsøg på at finde svarene.
Men astrologien var mere end det. Det var en væsentlig udvikling af den religiøse forestillingsverden, hvor himmellegemerne fik en central betydning. Fra tidernes morgen havde urmennesket fornemmet naturens magt, og troet af den var besjælet. Forår blev til sommer, og efterår til vinter ligesom mennesket blev født, voksede op, levede og døde.
En mere kompliceret verden med byer, konger, statsadministration, skatter og en formalisering af det religiøse skreg på et forklarings- og kommunikationssprog, som kunne bruges mellem mennesket og guderne, og hvad var mere nærliggende end stjernerne?
Lige der ovenover på himmelhvælvingen lå gudernes måde at kommunikere med mennesket på. Tanken om stjernernes betydning for den enkeltes liv var nærliggende, og det var bare at plugge direkte ind i det store himmelske internet.
Takket være de gamle grækere vandt astrologien en betydelig udbredelse, og da romerne stort set stjal de græske guder, og udgav dem i en version 2.0, var astrologernes fremtid sikret.
Problemet var bare lige, at der allerede var græske skeptikere, der forstod, at stjernerne var hamrende spændende ud fra et studie af naturen, men at de intet havde med guderne at gøre.
Arabiske astronomer bekræftede i øvrigt i det 5. Og det 6. århundrede denne skepsis, men det er som bekendt ikke altid ledt at slå en succesfuld industri i gulvet, når den først er kommet på plads.
På trods af, at den kristendom lod Jesus føde under en ledestjerne, så tog den tidlige kristne kirke dog skarpt afstand fra astrologien, og op gennem middelalderen fortonede astrologien sig noget.
I renæssancen fik astrologien sin - ja renæssance. I slutningen af det 15. Århundrede fik Cosimo de Medici oversat en række tekster fra Alexandria fra det 3. Århundrede. Værket hed Corpus Hermeticum, og det blev et af de mest indflydelsesrige kilder til esoterisk og okkult tænkning.
Renæssancen var et opgør med middelalderen, og den klassiske verden var et hit. Gardinerne skulle trækkes væk, og opgøret med middelalderens katolicisme, skulle sikre troen på fremtiden og videnskaben og mennesket.
Det kom renæssancen også til, men det tog lidt længere tid. Corpus Hermeticum beskrev grundlagt for alkymien, genoplivede astrologien og trak den græske filosof Platon op fra graven. Dualismen(Dobbelttydigheden i verden) blev genopdaget og Platons tese om, at ”så for oven, så for neden” blev en grundsætning i enhver videnskabsmands verdens billede. For at kunne gå frem mente man, at man måtte gå tilbage.
Astrologien blev igen det naturlige medium i sproget mellem gud og verden. Gud talte simpelthen til os mennesker ved hjælp af stjernerne. Bemærk i øvrigt, at der nu blev talt om, at gud gjorde det, og ikke som tidligere guderne. Havde man skiftet gud ud med guderne, var man efter alt sandsynlighed endt på et kætterbål.
Troen på stjernerne som et guddommeligt kommunikationsmiddel holdt sig frem til oplysningstiden, hvor astronomien udskilte sig fra sit astrologiske grundlag og blev en egentlig videnskab. Verden var ikke længere universets midtpunkt og himlen ikke en stationær sort paraply, der blev slået op om natten.
Astrologien forsvandt over i mysticismen, og videnskaben tog langsom men sikkert afstand fra de mennesker der som Nostradamus der havde påstået, at fremtiden kunne læses i stjernerne.
Som et lille kuriosum kan det nævnes, at nogen af oplysningstidens største videnskabsmænd som eksempelvis Isac Newton, faktisk var passionerede tilhængere af både alkymien og astrologien, men at deres værker samtidig mevirkede til at nedbryde grundlaget for dem som videnskabelige retninger.
I den moderne verden genopstod astrologien igen i 1880érne i forbindelse med den spirituelle vækkelse i slutningen af århundredet, og i starten af det 21. Århundrede spillede astrologien sammen med spiritismen og teosofien en afgørende rolle op til anden verdens krig.
Siden 2. Verdenskrig har astrologien været en fast bestand del af ethvert velrenommeret ugeblad, og den dag i dag indkaldes selvbestaltede ”hof-astrologer” i morgen tv, når der fødes en ny lille prins eller prinsesse i det danske kongehus.
Amerikanske undersøgelser har vist, at omkring 25 % af den amerikanske befolkning tror på astrologi, og at ikke mindre end næsten 35% mener, at det er en eksakt videnskab.
Virkeligheden er en ganske anden. Astrologien har intet med videnskab at gøre, og utallige forsøg på at bevise en sammenhæng mellem himmellegemernes betydning for vores personlighed og fremtid er slået fejl.
Astrologien er født med en række grundlæggende mekaniske fejl. For det første er himlen ikke en stationær størrelse og for det andet, så opdages der hele tiden nye himmellegemer.
I et program på Discovery Channel om astrologi, forsvarede en astrolog hårdnakket det teoretiske grundlag for feltet ved at sige, at en ny opdaget planet først fik betydning, når den blev opdaget.
Modspørgsmålet var, hvornår en planet vidste, at den er blevet opdaget?
Jeg tror, at jeg vil lade svaret hænge hænge mellem stjernerne.
Astrologien er derfor et spørgsmål om tro, og som sådan har jeg intet imod feltet. Dertil har astrologien udviklet et æstetisk smukt sprog om værdier i mennesket, og hvem kan ikke få en lille tåre i øjet, når Merkur stå i ascendanten?
Men når man får lagt sit horoskop, så skal man bare gøre sig helt klart, at man vælger at tro, at gud eller guderne taler fra sin stationære himmel til menneskene, og at stjernerne og himmelen er guds internet til verden.
Kiromanti
I lighed med astrologien opstår kiromantien, evnen til at læse menneskets personlighed og fremtid i dets hænder, omkring år 2000 før vores tidsregning. Den opstår i Indien, og spreder sig over Babylon og Syrien til Grækenland.
Håndlæsningen er blot en af mange læsningsformer, der slår igennem i det antikke Grækenland. Der læses i hænder, ansigter, buler i hovedet, og hvad man nu ellers kan finde på.
Det er grækerne, der definerer den moderne håndlæsning. Håndens elementer sættes i forbindelse med guderne, og gudernes egenskaber tillægges mennesket. Disse kan så aflæses forskellige steder på hånden.
Et hvert område i hånden, dvs. en finger eller et stykke af håndfladen er tilegnet en gud eller gudinde. Ringfingeren er eksempelvis Apollons, og siger noget om kunstneriske evne.
Gudernes nåde er derfor udtrykt i hånden og ikke mindst i dens linjer, der adskiller de enkelte ”gudeområder”. Der findes bla. en livslinje, en hjertelinje og en skæbnelinje.
Kiromantien bliver en perfekt afspejling af det græske verdensbillede. Guderne på Olympen slås om det enkelte menneske egenskaber, og lader dem komme til udtryk i mennesket.
Hvis man læser en lang række af de græske heltesagn, så finder man stort set altid, at den enkelte helt er elsket af en gud, og hadet af en anden, hvilket fører til farefulde bedrifter og store gerninger. Denne dualisme slår igennem i håndlæsningen, og understreger mennesket som en brik i gudernes spil.
I lighed med astrologien taler guderne til mennesket gennem et medium, der denne gang ikke er stjernerne, men i stedet linjerne i hænderne.
Håndlæsningens vej til den moderne verden følger stort set astrologiens. Den ligger i dvale i den tidlige kristne periode, men genopstår med renæssancens fokus på den klassiske verden, og i lighed med astrologien, alkymien og numerologien sniger den sig ind i den videnskabelige verden, hvor den finder sin plads på universiteterne i Europa. Her forbliver den frem til, at oplysningstiden endeligt tager livet af den, som videnskabelig disciplin.
Med den okkulte periode sidst i det 19. århundrede genopstår håndlæsningen. Den relanceres af den engelske okkultist Cheiro, og bliver hurtigt et hit i det højere engelske borgerskab. Cheiro flytter senere til Hollywood, hvor han bliver stjernes spirituelle rådgiver numero uno.
Håndlæsningen lever videre i dag, og der er ikke et omrejsende tivoli med respekt for sig selv, der ikke har en Madame Zelda, der for et mindre beløb vil læse din fremtid for dig. Kiromantien er imidlertid mere end blot en tivoli fornøjelse. Den er flyttet ind i det alternative univers, der udvikler sig i disse år, og tusindvis af dansker går hvert år i ramme alvor til en håndlæser, for at lære sandheden om fremtiden.
Når brugerne gør det, er det imidlertid vigtigt, at de dybest erkender, at de træder tilbage til det gamle Grækenland, og tror på, at guderne slås om sjælen og udtrykker sig gennem linjerne og punkterne i hånden. Man er en brik i olympens spil, hvor man hele tiden må se sig over skulderen, for ikke at blive ramt af nemesis of og at livet stort set er fastlagt på forhånd.
Tarot
Tarot læsningen, eller forudsigelsen af fremtiden ved hjælp af kort, følger en anden historisk linje end astrologien og kiromantien. De spillekort, som vi kender i dag, kommer til Europa i det 12. Århundrede fra Kina, og vinder udbredelse ved hofferne i adelen og i det tidlige borgerskab.
Interessen for kortspillet boomer, og i den første halvdel af det 15 århundrede udvikles der i Norditalien en overbygning med yderligere 21 kort med symboler som paven, tårnet, døden, djævlen og månen, der kommer til at hedde den store arcane.. Det nye spil får titlen ”trumf”, og bliver umådelige populært.
Formålet med spillet er at vise, at nogle symboler overtrumfer de andre kort, og man blander derfor et almindeligt kortspil med nogle kort, der har større værdi. Som sådan afspejler dette nye spil udmærket, den livsverden som udviklede sig i renæssancen. Der fandtes det almindelige jordiske spil om livet, og der fandtes begivenheder og et guddommeligt plan, der overtrumfede det jordiske.
Der har været fremsat teorier om, at Tarotkortene fra starten havde en ganske anden og mere okkult betydning, men ingen af disse teorier er blevet bevist med historisk fakta. Det er også forsøgt at sætte Tarot i forbindelse med Corpus Hermeticum og det gamle Ægypten, men det er heller ikke lykkedes.
I stedet må vi nok se i øjnene, at de simpelthen var en konsekvens af en eller flere innovative tidlige ”gamedesignere”, som vi nok ville kalde dem i dag.
Omkring år 1540 findes de første spæde historiske beskrivelser af, at kortene anvendes til ”spådomskunst”, og ved udgangen af det 18. århundrede synes der at have udviklet sig en egentlig tradition
Den rige symbolbrug i kortene har uden tvivl været en stor inspirationskilde til tidens videnskabsmænd og mystikere, og det som sådan har det været et fremragende udgangspunkt til at udvikle den mere okkulte tankegang omkring kortene. Nogle af kortene er høj-dramatisk, og det ildevarslende tårn, narren og døden har sikkert talt højt og rungende i en verden, hvor alt kunne tillægges symbolsk værdi.
Ser vi eksempelvis på billeder fra perioden, så er ikke et element i kompositionen, der ikke har mening eller fortæller en historie i sig selv. Videnskab, religion, samfundsliv og mystik flyder til en stor smeltedigel, der bedst kan betegnes som alkymi.
Det er interessant at bemærke, at tarotkortene i 1770érne glider over i en egentlig magisk tradition. Den svejtsiske præst Antoine Court de Gébelin forsøger at bevise en sammenhæng med den Ægyptiske Isis og Throt religion.
Det får han ikke videre succes med, men han genåbner døren til en forbindelse til Corpus Hermeticum, og dermed grundlaget for store dele af den moderne magiske tænkning, der først og fremmest kommer til udtryk i Alister Crowleys magiske orden ”Den hermetiske orden af det gyldne morgengry”.
Alister Crowley, der i øvrigt kaldte sig det ondeste menneske i verden, er en historie for sig selv, men han videre fører traditionen ved at designe et eget Tarot-kortspil, der får titlen Troth efter den ægyptiske gud med samme navn.
Den tyske psykolog Jung udvikler i starten af det 20 århundrede en interesse for kortene, og ser billederne som symboler for en række psykologiske arketyper, og som sådan bliver kortene anvendelige i en psykologisk terapeutisk dialog mellem terapeut og klient.
I dag kan anvendelsen af tarot-kortene anskues ud fra tre synsvinkler.
- En videreførelse af renæssancens tankegang om, at gud taler gennem kortene.
- En magisk tankegang, hvor kortene bindes tilbage til gammel ægyptisk tankegang og garneres med et ordentligt lag tro på gode og onde ånder, der kan påkaldes
- En psykologisk vinkel, hvor kortene anvendes til at skabe en forståelse af forskellige elementer i menneskepsyken.
|
Som et moderne menneske, er jeg ikke i tvivl om, at jeg klart foretrækker Jungs vej, og som sådan synes jeg, at anvendelsen af Tarot-kort er en spændende historie om, hvordan et kortspil, ad snoede veje kan blive til en psykologisk metode.
Clairvoyance
Med Clairvoyance eller klarsyn, som fænomenet også kaldes, overskrider vi grænsen mellem fortolkningen af gudernes/guds/åndernes henvendelse til os gennem stjernerne, læsningen af linjerne i hænderne eller tarotkortene.
Kontakten mellem vores heltinde, som vi for en tid kalder den søgende og den åndelige verden sker nu gennem et medium, der står i direkte forbindelse med en anden verden. Der er ikke længere tale om fortolkninger af tegn, men en direkte overførsel af informationer og fornemmelser fra dette medium til den søgende.
Clairvoyance fik sit navn i slutningen af 1700 tallet, og tanken vandt stor udbredelse i forbindelse med de spiritistiske bevægelser i slutning af det 19. Århundrede, men fænomenet har været kendt under mange former i tusinder af år.
Allerede i de tidligste samfund, påstod man, at de åndelige vismænd (Shamanerne) i forbindelse var i forbindelse med ånder og dæmoner. Naturen var besjælet, og Shamanerne havde efter års studier lukket dørene op til den åndelige verden
Gennem antikken var der i alle kulturer eksempler på enkeltpersoner eller grupper, der mente, at de formåede at transcendere livet og døden eller den åndelige og den materielle verden.
Fænomenet er kendt i stort set alle religiøse traditioner. End ikke kristendommer er gået fri, og vi behøver ikke at gå længere end til Jeanne dárc, der mente, at hun stod i direkte kontakt med ærkeenglen Michael.
Clairvoyancen er stærkt bundet til de mystiske traditioner indenfor trossamfundene, spiritismen, det paranormale og i vore dage, er det også en integreret del af newage tanken og den alternative verden.
Så langt så godt. Der bare lige et problem. Der er ikke skyggen af bevis for, at clairvoyance findes. Det er endnu aldrig lykkedes at give blot et eksempel, der ikke kunne forklares eller som havde en tilstrækkelig styrke til at overbevise skeptikerne om fænomenet.
Til gengæld findes der et utal af forklaringer på, hvorfor clairvoyance kan opstå, men før jeg kommer nærmere ind på dem, så er det vigtigt for mig at understrege, at jeg faktisk er helt og aldeles overbevist om, at masser af mennesker har haft oplevelser, som for dem er uforklarlige, og som også er en kilde til spiritualitet.
Alligevel er der en række forhold, der sagtens kan forklarer oplevelserne.
For det første ved vi, at shamanske oplevelser primært opstår i forbindelse med lang tids faste, udholdende, kulde eller ekstrem varme, tørst og ofte også under indflydelse af euforiserende stoffer.
Vi ved også, at de findes hos munke der påfører sig smerter og lange pinsler, og som i denne proces mister blod og udvikler betændte sår forskellige steder på kroppen, og undersøgelser viser også, at ekstrem fysisk påvirkning i form af dans, sportslig og endog erotisk udfoldelse kan give hallucinationer.
Der findes også eksempler på, at visse meditationsteknikker og åndedrætsøvelser kan medvirke til at hjernen hensættes i en tilstand af afslapning, hvor tanker og billeder glider uhindret gennem bevidstheden. Den samme tilstand kan i øvrigt også fremkaldes via hypnose og selvhypnose (Selvsuggestion).
Derudover skal man absolut heller ikke udelukke, at mennesker der er udstyret med en stor indfølingsevne (empati) og som tænker i billeder, oftere får visualiserede oplevelser, som kan opleves som kontakt med et højere åndeligt plan.
Vi kender sikket også alle sammen eksempler på børn, der har opfundet en ”hemmelig ven”, som kun er synlig for barnet, og som man kunne kalde for fri fantasi, men som i virkeligheden udfylder en vigtig rolle for barnets selvforståelse og udvikling.
Den moderne neurologiske forskning viser også, at der ganske let kan fremkaldes psykotiske oplevelser, hos selv helt almindeligt fungerede mennesker. Selv kort tids isolation kan skabe psykotiske tilstande, hvor personen hører stemmer og ser ting, som der ikke er der.
Hjerneforskningen er også kommet så langt, at vi i dag kender endorfinernes betydning for vores mentale oplevelser. De fleste har prøvet at være forelsket, og ved hvilken betydning, der har for vores mentale tilstand, og i den tilstand svømmer hjernen simpelthen over med endorfiner. Det sammen kan observeres under stærke psykologiske reaktioner, under stress og under noget så jordnært som en god koncert, eller en helt speciel religiøs oplevelse.
I psykiatrien kendes en lang række sygdomme, hvor patienten oplever at høre stemmer og ser syner. Der et tale om meget alvorlige personlighedspåvirkende sygdomme som Skizofreni, der i høj grad påvirker livskvaliteten hos den berørte.
Der findes altså et utal af fysiologiske og psykologiske forklaringsmuligheder på fænomenet Clairvoyance, som dybest set intet har at gøre med, at et åndeligt plan skulle stå i forbindelse med os via specielt udvalgte mennesker.
Dette rokker ikke ved, at mange kan have en fantastisk oplevelse ved at opsøge en clairvoyant. En oplevelse af at blive hørt, forstået og at der findes højere magter, der vil os det godt, og som kan hjælpe os til at navigere igennem en kaotisk verden. Der er bare ikke skyggen af bevis for, at denne kontakt findes, og vi er derfor absolut ude i kategorien, hvor trosspørgsmålet langt overgår fakta.
* * *
Vores heltinde vil sikkert blive ved med at søge efter svar på livets stores spørgsmål. Det har hun altid gjort, og det vil hun sikkert blive ved med, for hendes spørgsmål er alment gyldige og eksistentielle for os alle.
Som tiden går, kan jeg håbe på, at hun bliver mere bevidst om, at nogle af de steder, hvor hun søger svarene er konsekvensen af en historisk udvikling, som i høj grad har været sammenhængende med tidens verdensbillede.
Jeg håber ikke, at hun bliver en kynisk skabning, der forkaster den spirituelle side af livet og hengiver sig til tidens stor religion – Samtalekøkkenet. Uden spiritualitet er der jo dybest set ikke noget at snakke om over samtalekøkkenbordet, når ungerne er lagt i seng, og hun har fundet sin bedste rødvin frem.
Jeg vil til gengæld håbe, at hun med tiden udvikler evnen til at forstå, at hun selv må finde meningen med livet i sig selv og i omgangen med andre mennesker. Intet menneske er en ø, og som Goethe måtte sande, fandt han først meningen, da han gik ud og mødte verden.
Kilder
Nevill Drury - Magi
Robert Todd Carroll – The Skeptics Dictionary
Finn Abrahamowitz – Mystikkens væsen
John Mann – Mord Magi og Medicin
www. Wikipedia.com
www.sceptica.dk
www.dialogcentret.dk
www.tarothermit.com/
