Forfatterens bemærkninger: Fra mine rejseoplevelser: 'Historier fra de varme lande'.
* * *- Undskyld, men kan De sige mig hvor jeg kan blive klippet?
Manden prøver at forklare hvor jeg skal gå hen, forgæves, jeg kan simpelthen ikke fatte hvad han siger, og desuden driver sveden mig ned i øjnene, luftfugtigheder på 93% og temperaturer på 30 grader er ikke lige hverdagskost for mig!! Manden giver imidlertid ikke op, men beder en af sine små hjælpedrenge følge mig ud i menneskevrimmel og rickshaw trafik hen til stedet, hvor man kan blive klippet.
Klippet? Her i Bangladesh? Er det noget man tør? Det lyder umiddelbart som om det kan blive et voldsomt slag mod mit i forvejen lidt ophovnede udseende! Nå, ud i menneskevrimlen med min lille hjælper. Vi springer ind og ud imellem en blanding af biler, farverigt ornamenterede 3-hjulede mini-taxier og de ligeså ornamenterede rickshaws. Det er overhovedet ikke ufarligt, og man skal have en god sans for både hastigheder, timing og uforudseelige hændelser for at overleve. Vi overlevede, dryppende af sved, og gik op af trapperne til en kummerligt udseende betonstruktur, som med lidt god vilje kunne minde om en bygning. Den er i 3 etager med ca. 30 bittesmå butikker på hver etage, der bliver solgt alt fra strygejern til skræddersyet tøj samt repareret radioer og andet godt. Fantastisk at disse små butikker overhovedet kan overleve, der er absolut intet dagslys, reklame er håbløst, der er snavset og absolut rodet, alt er stakket op helt til loftet. Det er vel kun, fordi der er 140 mill. mennesker i Bangladesh, og at de finder ind i selv de mørkeste sprækker at de kan overleve, disse små butikker.
Nå, vi bevægede os op på 1.sal, ned af en mørk gang med lidt af hver til siderne omkring et hjørne og så ned af en lille appendiks ind til midten af bygningen, længere væk fra friluftsliv kommer man ikke, her var BARBEREN.
Jeg sagde 'pænt tak' for hjælpen til min lille hjælper samtidigt med, at jeg gav ham en halv dagløn svarende til 5 dkr. Med let bankende hjerte åbnede jeg glasdøren ind til et aflangt lokale, hvor hele langsiden modsat døren var forsynet med en betonbordplade, hvori der var nedsænket 4 vaske, spejle på hele væggen og 4 aflagte kontoragtige stole til kunderne. Lokalet var ca. 2 meter bredt og 5 meter langt, belysningen var udsøgt lysstofrør af den ikke helt flimmerfri type.
Til højre for indgangen var der et lille glasbur med et par stole, en disk og en mand (manden med pengene). Da han fik øje på mig, blev der strakt dirigeret en BARBER hen til mig (mit hjerte bankede nu noget kraftigere. "Hvad har du gang i?" kunne jeg næsten høre min rejsefælle Gert spørge). Ja, hvad havde jeg gang i, nå! nu var jeg her og en lille mand med overskæg, sort hår og brune øjne, sådan lidt Hercule Poiro agtigt , bad mig tage plads i den tredje stol. Som befalet så gjort!! Han spurgte "klippes?" og jeg svarede ja, spurgte om prisen, 10 kr., joooo, det kunne jeg jo altid glæde mig over, så havde jeg da snydt min danske frisør for 260 kr. He, he. Vi talte lidt om hvordan jeg ville have det, han nikkede forstående uden jeg dog var sikker på, at han havde forstået, og hvis han havde, om han så havde nogen intention om at følge mine anvisninger!
Så tog han fat, først tog han en hårtrimmer af ukendt kinesisk fabrikat frem, satte de grove skær på, kørte den med stor behændighed rundt i nakkehår og håret over ørene (hjertebanken, kunne jeg fortryde, kamikaze). Jeg var ikke begejstret på dette tidspunkt, men tænkte at jeg i sidste ende kunne lade mig rage skaldet og dermed snyde min danske frisør for to gange 270 kr. Han lagde sit alsidige instrument til side og tog nu fat med en ragekniv! Jeg tænkte: Gad vide om de overhovedet brugte sakse til andet en skrædderfaget! Han ragede mine smukke nakkehår væk, rundt om ører og halverede ved samme lejlighed halvdelen af mine bakkenbarter. På dette tidspunkt havde jeg opgivet at kommunikere med andet end grynt og lignende lyde. Til min glæde vente han ikke tilbage til sit multiinstrument, men fandt en saks frem. Genkendelsens glæde var næsten berusende. Han tog fat på klipperiet som en veritabel filial af 'Barberen i Sevilla'. Det gik hurtigt og præcist derudaf og tju hej. Saks væk, og så hårmassage, hans blide 'erkule hænder masserede, masserede og masserede, mine øjne lukkedes langsomt til en symfoni af islamisk musik fra det til stadighed messende fjernsyn. Fra en drømmeagtig tilstand blev jeg vækket til hans stemme, som sikkert for 5. gang sagde: "Coconutoil?"
Ja, tænkte jeg, coconutoil? Hvorfor ikke (jeg tænkte ikke f.eks til hvad). Herefter hældte han uden blusel ca. en halv liter kokosolie i håret på mig. Aha, tænkte jeg, hvor eksotisk. Han masserede nu min hovedbund i et helt anderledes effektivt tempo, og jeg var overbevist om at alle skæl og lignende ville være helt væk efter denne eksorbitante behandling af deres grobund. Herligt, varmen kunne føles i alle hårrødder, massagen satte i den grad fokus på min hjernes indpakning. Jeg svømmende endnu engang hen i et hidtil ukendt paradis i mit sinds allerdybeste afkrog. Jeg vågnede endnu engang, der blev spurgt: "Bodymassage?" Mine øjne blev pludselig meget åbne og mit paradis forsvandt på en brøkdel af et sekund, hva' be' ha'? Jeg så mig lidt forvirret omkring og opdagede, at sædet ved siden af mit var blevet indtaget af en lokal, uden overtøj på, som var smurt ind i noget hvidt creme i hoved og overkrop samtidigt med, at han blev masseret de samme steder, og sædet ved siden af ham, igen af en anden lokal med overtøj på, ligeledes med hvid creme i ansigtet og en dampende apparat spyende varm damp i hans ansigt. Vente min orienteringsans tilbage, og jeg så at der ikke foregik noget for dem usædvanligt, men at massage i forskellige stadier er en del af det at blive barberet.
Jeg sagde pænt 'nej tak' til den fulde behandling, men ved tanken om at kunne finde vej til mit indre paradis igen, indvilligede jeg i 'the face job'. Så, tak! Først et meget varmt håndklæde i mit kokosnøddefyldte hår, av, av, og så dejligt. Herefter en let ætsende (eller svidende) creme i ansigt, nakke og hals. Til rensning af huden, sagde han. Så en meget intens gnubning af alt der var blevet smurt ind, hmmm, jo, godt? Men?? Det sved, og cremen blev efter et kvarters tids intens gnubning, tørret af og erstattet af en ny, noget tyndere og mere behagelig creme, igen intens massage, igen og igen - ret dybtgående tror jeg, men jeg er ikke ekspert. Fred, mhh, fred, rumlen og skramlen, en af de små assistenter kom slæbende med det der dampapparat jeg havde set anvendt på min medkunde. Åhhh, hvad nu, gør det mon ondt at blive dampet med varm damp i hovedet, og så ovenpå den afsyrende behandling? Damp kom der på, jo, det var ok, blidt, lidt varmt, men tilpas. Mit paradis svævede ganske langsomt nærmere igen. Dampen blev fjernet, mere olie, mere massage, mere damp, 2-3-4 gange, mon der overhovedet ville være noget hud tilbage? Dampdyret blev fjernet for at tjene til føden på andre destinationer. Jeg lukkede øjnende og mærkede nu en ny slags olie vederkvæge mine nu meget blide ansigtsmuskler og endnu mere massage. Joo, ham her gjorde bestemt, hvad han kunne for at lette mine ansigtsmyoser. PLUDSELIG og igen et totalt chok for mit paradis, hvad havde han nu fundet på? Jo, HAN KØRTE EN ISBLOK RUNDT I FJÆSET PÅ MIG. Og det føltes simpelthen bare såå utroligt fantastisk, en pendant til fransk timianis og så i ansigtet, jaauhhh! Det var godt nok en uventet oplevelse, alt det varme og så IS. Jo,da! Der røg det indre paradis til fordel for det ydre. Efter isen blev der så lavet endnu en generel overhaling - håret, hovedet og hals blev vasket grundigt. Tørret, aftershavet og håret redt, og Voila! Et klippet hår og et guddommeligt afslappet ansigt!
Efter af være blevet afmonteret, gik jeg over til "manden med pengene" og betalte ham hvad der svarer til 100 danske kr.
Utroligt, men sandt.
