Fantastisk! Min umiddelbare følelse, efter at læse dette.værk.
Jeg har kun en enkel kritisk kommentar, som du vil få personligt, for ikke at afsløre noget for andre, inden de selv læser. Her vil jeg, af samme grund, kun komme med nogle mere overfladiske kommentarer.

Originalt og forfriskende og ikke mindst interessant at sætte en tekst op med denne komposition,Vældig godt gys, jeg havde det, som om jeg så en gyserfilm, med en kameraføring der indebar en konstant nærbillede af kvinden/moderen. Det, at man i et stykke af novellen ikke får anden information end kvindens diktafonindtaling, gør det nervepirrende og fungerer ligesom nærbilled-motiv i gyserfilm. .

For mig at se er sproget flot og korrekt, Tegnsætning fin.Men jeg var, ærlig talt, så glad for at læse, at jeg ikke lagde mærke til grammatik.
Slutningen havde jeg (næsten) gættet, men det gør ikke så meget, for denne novelle er virkelig god.

For pokker det er godt.
Det er en nærmest umenneskelig svær disciplin at kommunikere ALT igennem dialog, og alligevel er det kun få steder at dialogen virker forklarende. At visualisere det der sker igennem lydene er brillant.
Jeg synes den svageste del er epilogen.
Den virker lidt som "Nå, nu skal vi lige have forklaret det hele," selv om vi jo for længst har fattet pointen.
Og så skal du jo i sagens natur gøre dem alle til varaner. Overraskelsen ville have været større hvis du IKKE havde gjort det, og jeg har uendeligt svært ved at visualisere to varaner der sidder og betjener computerkonsoller. Jeg mener. Hvordan ser deres kontorstole ud?

Men for pokker det er godt.

En glimrende novelle, og en effektfuld måde at formidle på (optagelser). Enkelte steder er kvindens kommunikation dog ret kluntet når du skal bruge hende til at forklare begivenheder, der er sket - fx når hun genfortæller til manden hvordan han gik ud af døren med riflen. Som en anden siger, så har jeg heller ikke brug for epilogen, som virker helt overflødig - novellen ville være langt stærkere uden forklaring. Måske kunne du nøjes med at hun genkender Lars, og lade den ende der hvis du vil forklare - og så udelade chefen og medarbejderen til sidst. I forhold til emnet Storm, så er det ikke lige det første jeg tænker på når jeg læser novellen. Nå ja, det stormer, men det indgår ikke rigtigt som et væsentligt element i fortællingen...

Når det nu er sagt, så er jeg pjattet med din novelle. Kan godt lide din flydende fortællestil, og ikke mindst Science Fiction aspektet, så du har afgjort præsteret et godt stykke arbejde. :)

Tænke nok, at dit bidrag ville være helt specielt ;)
Din novelle skuffer absolut ikke - den er virkelig suveræn, helt speciel. Normalt tiltaler Science-fiction genren mig ikke, men i dette tilfælde formår du virkelig at bebeholde spændingen og mystikken. Du kunne have undladt epilogen, som de andre påpeger, men syntes faktisk den afslutter novellen ganske pudsigt selvom man havde fattet pointen på det tidspunkt.
Sproget er særlig specielt - det er første gang, at jeg læser en historie, hvor dialogens form faktisk har en utrolig virkning.
Virkelig godt fundet på! Genialt!

Super historie. Dialog er et kunstykke at få nedfældet troværdigt. Men man tror på din historie, som udelukkende er fortalt gennem dialog - tror på den hele vejen igennem. Jeg er tosset med tempoet. og ideen. Ret fedt at man kan få en ny ynglingsforfatter, hver dag på fyldepennen.

Mvh. Kier

Der er noget Dogmefilm eller Blair Witch Project over denne gysernovelle. De mange start og stop på båndet forstærker spændingen, og denne fortællerstil er jeg ikke stødt på tidligere. Den virker bare!

Antydningen af, hvordan det er gået til, sikrer at der bevares en vis realisme over novellen.
At det er Lars på gårdspladsen gætter jeg dog tidligt - og bliver bekræftet, da hun på vej over gårdspladsen aner noget. Det bliver så sat helt på plads i slutningen.

Epilogen er også for mig unødvendig - men jeg oplever den som dit ønske om at få et "pip" med i novellen omkring kontrol af medier?

Stormen er hele tiden til stede. I høj grad medvirkende til hendes uro. (og min). De øvrige dele af fortællingen tiltrækker sig bare mere opmærksomhed.

/Gitte

Ok, det er vist nok første gang, at jeg har læst en tekst, der er sat op på denne interessante måde.
Det hele virker let læseligt, og jeg får alligevel alle nødvendige detaljer med.

Elsker jo sort humor, så jeg morer mig over den jamrende fortællers stemme - selv om det vel ikke er hensigten?

Ca. halvvejs gav dine fine hentydninger og hints mig en ide om, hvor handlingen bar henad og jeg blev bekræftet af glimtet fra varanens fod - da hun er i skuret/på gårdspladsen.

Undrer mig lidt over, at varanen først til sidst smadrer vinduerne og kommer ind i huset via dem - det kunne den vel have gjort fra starten? Ok, det er oz bare en bagatel, som ikke gør den gode og anderledes fortalte histore ringere.

God ide at give CERN skylden for de grusomme tilstande.
Super bidrag, der både er et godt mix af undholdning og gyser.

vh. Benno

Det var vel nok en uhyggelig fremtidsudsigt. Jeg har hørt om forsøget med partikelacceleratoren og det gør kun hele visionen endnu mere uhyggelig når du bruger et element fra virkeligheden. Det er velskrevet og det lykkes for dig, at gøre forløbet i hytten (huset?) mere og mere fortvivlende og klaustrofobisk.

Hej Mikala
Jeg er vild med din måde at bygge hele teksten op som ren dialog (minus epilogen). Det er højdramatisk. Jeg syntes at Gittes sammenligning med Blair Witch Project sidder lige i skabet. Du bruger præcis de samme virkemidler, hvor læseren ikke får særlig meget at vide, men den forpustede stemme på digtafonen hører jeg meget tydeligt for mig. Historien er ikke stor, men det er virkemidlerne til gengæld. Rent gys!

Fortællerstilen giver dig dog lidt problemer i slutningen, som flere andre også er inde på. Jeg tror nu godt du kunne have reddet den uden brug af epilogen. Det er vel ikke forkert at sige at slutningen er en Mikala-speciale, og du ved hvad de kloge siger: Kill you darlings!

Jeg tror også du kunne have klaret Cern-delen lidt bedre. Den bliver lidt højtlæsning for dværge.

Men alt i alt var jeg super underholdt for du evner virkelig at skrive så det løber én koldt ned af ryggen, selv på denne lune sommeraften :-)

- Christian

Puha, spænding til sidste ord! Jeg tror alt, hvad der er at sige er sagt af de andre kommentargivere. Du kan bare noget med ord!

Ja, du kan noget med ord, det er helt sikkert, men jeg er nok den eneste, der ikke er overstrømmende begejstret.
Idéen med diktafonen er virkelig original, men jeg begyndte desværre at skimme, da enetalen blevl for langtrukken. Lydene af åndedræt, papir o.s.v. var rigtig gode virkemidler, der gjorde historien, som egentlig er ret tynd til noget særligt.
Du har da vist en forkærlighed for reptiler, har du ikke?*s*
Den er absolut i den bedste tredjedel af de noveller, jeg hidtil hat læst.
V.h.
BEJ1

Hej Mikala

For det første får du bestemt topkarakter for din idé og din vinkling af fortællingen. Det holder 100 %. Og det lykkes dig også det meste af vejen at holde fast i spændingsmomentet og få skabt dig en gyserhistorie ud af det Jeg er enig i kritikken om, at du fremfører taleren meget kluntet til tider, og du har som jeg ser det nogle usikkerheder om, hvorvidt du har læseren med, og overhovedet kan danne et klart billede af situationen og få læseren med ved brug af diktafonvinklen. Du skal tro på din idé 100% og hele vejen igennem forestille dig, du som skribent selv sidder med diktafonen i hånden.

Du udspecificerer blandt andet den fælles sag, fortælleren har med sin mand (eller kæreste eller bekendtskab) omkring CERN på en måde, der bryder op med troværdigheden, og på et tidspunkt taler fortælleren i datid i den dramatiserende situation, og det tror jeg er et litterært træk og en fejl i den dramatiserende. Og du skal efter min mening ikke påpege, at hun taler i diktafonen, fordi hun er ytryg - og fordi hun kæmper med en slags mekanisk nærvær til den hun elsker, for efter min mening skal man selv regne dette ud, det ligger i selve konstruktionen, kampen mellem det autentiske og den knastøre diktafonlydog mandens fravær.

Du får travlt i slutningen af fortællingen. Du hiver en epilog ind og en "epilogs epilog", og dette er meget stressende, for storslående og for vidtomfavnende, synes jeg, hvor teksten indtil dette er meget mere situationsbestemt og nøgtern observerende. Jeg ville elske, om man skar teksten ned, og bevarede mystikken omkring, hvad der faktisk sker med hovedpersonen, og ikke fører den op i en storpolitisk dimension, jeg ikke mener teksten kan bære.

Jeg tror altid en diktafonbeskrivelse af en forfærdelig hændelse vil bibeholde mystik omkring, hvad der er sket. Det kan næppe bruges som bevismateriale i en retsag, og i hvert fald får morderen ikke ansigt på, og det synes jeg heller ikke, at han skal her. Det er oplagt at bibeholde mere mystik i denne tekst og ikke "tale over sig".

Alt dette skal tolkes som en begejstring for din idé, konstruktionen, og et meget ambitiøst projekt - og håber du kan bruge noget af det til noget, Mikala. Glad for at læse med.

Mvh. Allan

Hej Mikala!
Det forekommer mig, at du tidligere har beskæftiget dig med drager....
(Godt jeg ikke er indforskrevet til at deltage i dine drømme....)
- Men ti da bøtte; hvor du slipper godt fra det....

Hilsen
-levi

Total gyser der.
Jeg forestillede mig hele historien igennem, hvordan det så ud på film.
Nogle steder hænger det dog lidt. Hvordan løber hun med den enormt tunge gasflaske, samtidig emd hun taler i diktafonen?
Og her til sidst... Jeg tror ikke jeg forstod slutningnen. Men den var god.

Forresten, jeg kan slet ikke forbinde titel og historie. En lille biting, som jeg kom til at tænke på...

Hvad skal jeg sige? Er det ikke bare Mikala med sine kære krybdyr, som hun denne gang iscenesætter til et holocaust overfald på Jorden og som denne gang ender op med at blive den perfekte spændingsnovelle?
Karakteren giver sig selv, men hemmeligheden, hvori består hemmeligheden? Og kan vi andre samle den op ved at aflure ’Det tynde forhæng’ nogle af dens teknikker?

Selve historien er en mikrokosmisk afspejling af makrokosmos' begivenheds-scenariet. Altså, Mikala er igen ude, hvor det sner, mellem mennesket og livets uendelige perspektiver.
Historien er uhyggelig højaktuel. Vi lever i en tid, anno 2009, hvor man for kun 10 år siden fandt ud af, at der vist er mere end ’det lyse stof’ (det vi forstår ved verden), ja, at det lyse stof kun udgør 5 procent af kosmos. Resten består af det mørke stof og de mørke energier..
Et gennembrud, en pludselig bro, mellem det lyse og det mørke stof er derfor noget, man réelt må regne med (måske har det altid eksisteret i form af det, vi kalder legeme og sjæl) – og Mikala lader det ske, idet ’Det tynde forhæng’ gennembrydes som en total utilsigtet effekt af et CERN partikelaccellations-eksperiment . Resultatet er en extraterrestial-invasion i form af varaner, der bruger et ukendt DNA-våben til at forvandle mennesker til varaner.
Men 90 procent af historien ser det ud fra et mikrokosmisk perspektiv, udfra en mor og hendes spædbørn-tvillinger, samt en varan, der lusker rundt om huset, og som viser sig at være hendes ægtemand, som blot venter på, at DNA-smitten skal slå igennem hos hans kære kone og børn, så de igen kan blive forenet som en varan-familie.

Et andet genitræk ved historien er den rent fortællertekniske, hvor 90 procent fortælles ved en mundtlig her-og-nu beretning indtalt i en diktafon.
Dette muliggør brug af talesproget frem for det lidt tungere skrevne sprog. Og som ’Fisch in Wasser’ forstår Mikala at boltre sig i alle talesprogets facetter, således at historien sluges som et sprødt, grillet varan-lår skyllet ned med champagne.

Skål Mikala og tillykke med s….., hov, jeg mangler lige at læse 66 flere.

Øgle mig her og øgle mig der, det er øgleme' en god historie. Meget original fortælling hvor det langsomt går op for een hvad der er sket. Hollywood, here I come. :-)

Hej Mikala,

Som altid en fornøjelse at læse dit bidrag - og som altid med et twist til sidst, den dag du udelader twistet bliver jeg VIRKELIG overrasket ;)

Spændende fortækketeknik, som holder næsten hele vejen igennem (som andre finder jeg især forklaringen på CERN noget tung i forhold til resten af teksten).

Rigtig god brug af de øvrige sanser (lyd og lugt især), og småsårene, der først får mig til at tænke på strålesyge efter en atomkrig, men så afslører sig som noget ganske andet senere.

Held og lykke i konkurrencen!

/Mette

Hej Mikala

Virkelig flot novelle, spændende fortælleform som i begyndelsen virkede lidt spøjs, men man falder lynhurtigt ind i stemningen og kan levende forestille sig hver enkelt scene.

Præcis valget af øgler mystificerer mig dog lidt, og jeg kunne godt have undværet det sidste afsnit, men i øvrigt en virkelig god historie, du har en god evne til at beskrive og skabe stemning!

MVH Karsten

Cloverfield med lydbånd. Sjov indgangsvinkel.
Det er dog en lidt urealistisk og halvtredseragtig monsterfilm.
Ikke desto mindre sjov.

Hej Mikala.

Nåda? Et hørespil. Lige til at indspille på bånd eller cd og bringe i radioen, med lydeffekter og det hele. Det er sjovt at lave og lytte til :-)
Historien er udmærket. Uhyggen stiger langsomt og man får et rimeligt godt portræt af kvinden; bange, god mor, rimelig intelligent. Langsomt kommer der også en forklaring og den virker velovervejet.
Epilogen runder af. Kunne måske undværes, men nu har du valgt den og så slipper man jo for at tænke over, hvad det hele førte til. Godt nok.
Bestemt ikke dårligt ;-)

vh. Pia

Ved at relatere til CERN får du bygget noget realisme ind i fortællingen.Sproglig og grammatisk har jeg kun understreget fem ting. Måske fordi jeg greb mig i at skimlæse (i al fald læse meget hurtigt - de første 10 sider tog 4 minutter). Det hænger naturligvis sammen med forventningen om det forestående drama. Du ridser fronterne flot op og lægger op til noget dramatisk med en tur til udhuset. Det går der næsten 10 sider med. Det er lidt synd, for der er mange gode elementer i de første sider som jeg overså.
Så måske burde du ændre lidt i spændingsopbygningen. Måske sætte nogle flere elementer ind.
Jeg havde som andre også gættet mig frem til varanens ? you know. Men det gør nu ikke noget. Epilogen? Tja. Ved at kalde den epilog foregriber du noget på læserens vegne. Jeg vil nok foretrække at indarbejde seancen i novellen uden nærmere forklaring. Slutningen er OK, men skal måske rammes lidt bedre ind. Meget fin kommentar i den allersidste line. Totalt grineren.
Så flot og overdådigt fejlfrit sprog, Uden irriterende omvendte ordstillinger osv. God historie, men fokuser lidt på at sprede spændingen og sæt nogle flere kurveudsving på.
Men nogen bundkarakter skal du nu ikke vente fra mig.

Interessant eksperiment med fortællerroller.
Jeg vil starte bagfra. Slutningen er fortalt af 3. person ydresynsfortæller og dialog. Man får at vide, at det foregår i fremtiden (flere generationer). Alligevel har beskrivelsen nutidig karakter (whisky, skosåler og et bånd(!), som den unge mand har optaget fra internettet???) Det er for mig tydeligt at varan her er blevet en metafor al den stund de jo opfører sig som mennesker. Men varanerne har altså taget over.

Afsnittet før er med "kamerafortæller", hvilket legitimeres ved forklaringen om overvågningsfilm. Et lidt underligt kamera, der kan kigge både ned på jorden og mod himlen samtidig, samt føle kulde og som vandrer fra det store perspektiv til scenen i huset. jeg synes ikke her du holder den begrænsning, du har pålagt dig selv ved at hævde, at det er en overvågningsfilm.

Diktafon"dagbogen" gennemfører du til gengæld for det meste meget fint. Dog mere end aner man flere steder forfatterens behov for at få placeret baggrundsviden. Vanskeligheden her er selvfølgelig, at hun taler til den fraværende Lars, som jo må formodes at kende disse ting i forvejen. Du gør flere udmærkede forsøg på at legitimere disse indslag, men skulle nok have ladet informationerne droppe lidt mere fragmenteret i stedet for dine lidt lange, baggrundsrefererende replikker.

Scenen med gasflasken holder du fint i stilen, og den er klart spændende. Dog tror jeg ikke på, at hun har kunnet holde diktafonen og diktere samtidig med, at hun slæber den tunge gasflaske med begge hænder.

Jeg undrer mig over at hun har troet sig i sikkerhed bag de skrøbelige vinduer, som øglen så enkelt kunne komme ind af. Og hvorfor er den så længe om at finde ud af det, især da den jo er stedkendt, som vi senere forstår.

Jeg kan ikke helt få dit grunlæggende plot til at gå op. Virussen gjorde mennesker, herunder Lars, til varaner, som åbenbart glemte alt om deres tidligere menneskelighed. Kone og børn aflives, hvorefter varanerne atter er blevet menneskelige og har sat sig på magten. Men på et metaforisk plan så: OK! Han skulle nok være blevet hjemme, ham Lars, i stedet for forsøge at redde verden.

Spændende, tankevækkende og interessant.

En meget god historie, nok den bedste jeg har læst hidtil.

Læseren holdes på pinebænken i et psykologisk klima af frygt og usikkerhed, der får mig til at tænke på Stephen Kings "The Mist", der blev filmatiseret for et par år siden.

Hej Mikala...
Jeg kan ikke rigtig sige andet, end at du skriver virkelig, virkelig fantastisk. Ikke ét eneste øjeblik havde jeg lyst til at gå væk fra din novelle. Og jeg synes det er en genial slutning, samt smart måde din novelle er bygget op på. Med diktafonen...

Mvh. Marie

Nå Mikala, hva' Søren skal jeg stille op med dig? Du favner hele puljen, tørrer bordet rent og slukker efter dig!!!

Stormvejret, det sølle skidt, skaber lyde, en nerverivende irriterende blikspand der ruller rundt og larmer og indrammer, omkring den ringtige historie.

I begyndelsen tror man at historien er i nutid, en lille uskyldig dikatfon får fornøjelsen af gruen der opbygges over stok og sten. Kulisserne med varanerne og de små sår .... og så slår det ned i en, diktafonen tales der til i 'datid', men lyttes til i fremtid.

Du ér til gru, med mindre du fortæller om din elskede hund Max, og det gør du overhovedet ikke her.

Jeg fandt ingen fejl og/eller stoppunkter. Din måde at afskrive et bånd på ér sådan og det er gennemført.

Midt i al sin gru, er historien langt hen ad vejen et tablaeu der kunne foregå. Personligt køber jeg dog ikke varanernes indtog på direktionsgangen, med homo sapiens som viljesløse kontorassistenter, så er jeg mere til Rambo eller Terminator, der kan give sådanne varyler nogle bank og sende dem tilbage til junglen.

Held og lykke med konkurrencen/Kalle

hmm...sproget er som sædvanlig i top, og man kan se at du er vant til at skrive. Men sandt for dyden havde jeg måske forventet noget andet...

Det virker lidt som om du gerne har villet overgå dig selv lidt, og så har skudt en anelse over målet.

Historien er, selv om den er meget spændende og godt skrevet, ikke særlig sandsynlig, men det er måske heller ikke det du har gået efter ?

Jeg er i tvivl om dine hensigter, og synes at du muligvis skriver bedre når der ikke er et pres på i konkurrence øjemed.

Ærgerligt, men den kan altså ikke helt fange mig....

Novae/ Mikael

Imponerende! Du har valgt en spændende form, der adskiller din novelle fra alle andre bidrag til konkurrence, nej, fra alt andet punktum. Og så er det ikke bare formen, der bærer novellen, historien er så sandelig også med. Jeg kan rigtig godt lide, at der er en anderledes storm i din novelle - noget der ikke har med vejret at gøre - og den føles stadig som en storm. En stormende frygt og en storm bygget på teknologiske og biologiske udviklinger.

Din novelle imponerer mig især, fordi det er hulens svært at få direkte tale til at lyde naturligt - og især når det hele hviler på en persons direkte tale. Men den klarer du til stående bifald.

Epilogen er interessant og giver stof til eftertanke, men jeg ville nu helst være den foruden. Det bliver lidt for forklarende. Absolut et mesterværk.

Louise

En klassisk Mikala - original, uhyggelig, overnaturlig og stadig meget menneskelig (og monstre! Mareridstmonstre!).

Er enig i de andre der påpeget at sidste del af epilogen er unødvendig, og at det ellers fremragende udførte greb med diktafonen bliver lidt utroværdige et par gange - især i aktionsekvenserne og når der skal forklares plot.

Jeg forstår for resten ikke hvorfor du skifter til overvågningskamera i første del af epilogen (og hvad det overvågningskamera laver ude på ødegården?). Kan mødet mellem hovedpersonen og Varan-Lars ikke lige så (eller bedre) fortælles gennem diktafonen (hun vågner, og hvisker i diktafonen, mens hun går gennem huset)?

Og jeg synes at du træder lidt vande de første tre sider - der kunne godt strammes lidt op.

Men der er altså så meget godt i den - en hård gennemskrivning, og over i novellebunken til gyser-samlingen.

Jeg vil gerne lige knytte et par ekstra kommentarer på, da jeg åbenbart helt har misforstået slutningen? Jeg troede, at guldringen på varanens finger var et hint om, at den gode ægtemand var blevet ædt af varanen.
Hvis Kristians konklusion er rigtig, ja, så er min jo forkert. Han er vist den eneste, der er kommet med den tydelige forklaring. Jeg har ikke læst alle kommentarerne igen, så der kan godt være smuttet en nu.
Jeg holder stadig fast i mine første kommentarer, men en guldring på en varans "klo" tjaaa, måske.*s*
Jeg vil absolut mene, at novellen ville være højnet betragteligt, hvis det havde været mennesker og ikke disse varaner. Alene det, at de skal sidde på stole og gebærde sig som mennesker får mig ikke til at juble. Men som en rigtig god gyser.
BEJ1

Hej Mikala, selv om det nok er den længste novelle i konkurrencen indtil nu, så føltes den ikke lang, den var så nervepirrende spændende, at jeg blev fastholdt til det sidste. Du har så valgt at fortælle det via indtalinger på et diktafonbånd, lidt svarende til som da man tidligere skrev romaner i dagbogsform eller en serie breve, i dag er der romaner i form af mails og SMS'er (har ikke læst nogen af dem, har bare hørt om det). Det er en velvalgt metode, fordi den åbner for, at jeg-personen kan dø, det kan jo være noget, der er fundet efter jeg'ets død, og alligevel har man så alle jeg-formens fordele. Dem får du til fulde udnyttet her, vi får indblik i alle hendes tanker og følelser i hendes sprog.
Det syntes så, at du i epilogen brød stilen noget ved at gå over til tredjepersons fortælling, men det var så en kameraoptagelse, ah, fint! Her er det så mere problemet med den midterste del af epilogen. Men slutningen med samtalen på kontoret afslører så det hele.
Du kunne måske overveje, om du skulle introducere de to først, hvor han kommer med optagelserne, og så får vi indholdet som du har skrevet det, så læseren var bedre indstillet på, at de dukker op til sidst igen i en ordinær tredjepersons fortælling, hvor vi så får afsløret sandheden. Men trods disse problemer, så er det bestemt en medrivende sf-horrorhistorie, og sproget har jeg vist ikke meget at sige til, det flyder godt. VH Mons

Meget gribende historie du har skrevet. Ideen med diktafonen er rigtig god og giver en meget spændende effekt. Du får fortalt utrolig meget uden at bruge ret mange ord, og det er flot klaret. Titlen fanger og indbyder til læsning, og man bliver jo ikke skuffet.

Du har brugt stormen centralt i historien, og den er med til at give det uhyggelige stemningsbillede en ekstra dyster virkning. Du har en virkelig god fantasi og er meget velformuleret og er simpelthen en fornøjelse at læse.

Jeg undrer mig dog over, hvordan varaner kan hælde wiskey op og bære sko? Jeg forestiller mig at de måske stadig er lidt menneskelige i visse henseender?

Tak for underholdende læsning.

Vh Susan

Godt gået vil jeg bare lige sige.
Endnu en af Mikalas vidunderlige historier. Ok indrømmet, jeg kan generelt godt lide den type fortællinger.
Mikala får med sin meget specielle fortælleform skabt en fortættet og absolut spændene atmosfære, som man ubønhørligt bliver trukket ind i. På bedste vis får hun skabt en parallel til filmen Cloverfield uden man på noget tidspunkt føler det er en kopi, men en videreførelse af idéen.
Nu skal der jo helst også gives konstruktivt kritik. Imidlertid syntes jeg ikke der var så meget at sige, men noget man kunne se på var, om slutningen ligefrem behøver være en epilog. Jeg tror godt man kan indarbejde den hvor båndet slutter, og derved undgå det stærke ophold i fortællingen. Det var lige som om man lige et kort øjeblik mister følingen med fortællingen og efterfølgende skal finde den igen. Men dette her syntes jeg er småting.
God, spændene og anderledes fortælling. En novelle man husker længe efter.

André Nørgaard

Vil lige give dig endnu en kommentar.

Selv om det er nogle dage siden jeg læste din novelle og selv om jeg har læst et par af de andre siden da, er det din historie, der pludselig dukkede op i mit hoved i dag, mens jeg var i gang med noget helt andet.

Det er absolut et kvalitetstegn!

En fantastisk flot gennemført novelle.
Virkemidlet med optageren er rigtig godt tænkt. Måden som problematikken og hele historien bag er beskrevet af hovedpersonen, virker naturlig for den karakter som hovedpersonen udgør. Normalt bliver jeg ikke så let fanget af denne genre men denne greb om mig.

Historien er meget velskrevet og spændende, men der er lovlig meget Stephen King eller Dean Koontz i den, og det gør den forudsigelig.
Jeg tænker hele tiden, at det med gysegenren er et stadium, som du vil komme ud over. Eller rettere sagt, der kan sikkert stadig gøres meget i den genre, men så skal der nytænkning til. Man må tilføre genren mere af sit eget.
Jeg har helt dårlig samvittighed over, at jeg ikke er mere tilfreds, men hvad skal man gøre? Jeg ville foretrække noget ægte Mikala.
Høje point for udførelsen, lave for originalitet.
Kåemer

Du er genial........som sædvanlig!!!!!!!!!!!

Hej Mikala,

Endnu engang sidder jeg og måber over din geniale ideer. Du har en forrygende fantasi, og sammen med dit åbenlyse talent for at skrive, formår du at føre læseren ind i et nyt univers. Rigtigt flot.

Noget slog mig i starten af teksten – ind imellem lyder sproget skrevet, hvis du forstår hvad jeg mener. For eksempel i følgende sætning:

"Jeg ved godt du siger, at den ikke kan komme ind, - men alligevel - den er trods alt ret stor"

Og her:

"Hvad er det dog for nogle skabninger, vi pludselig har fået på halsen?"

Jeg kan ikke rigtigt forstille mig, at folk rent faktisk snakker sådan. Jeg ved godt, at det er småting, men jeg kunne ikke undgå at bemærke det.

Jeg synes også, at noget af informationen, kan pakkes lidt bedre ind. Som f.eks. i følgende citat.

"Jeg begynder at tro, du måske har ret. Det hele startede nok i Schweiz, da forskningscentret CERN skulle lave det der banebrydende forsøg med partikelacceleratoren"

Her kunne du i stedet skrive noget ala ”Jeg tror du har ret i at det startede i .- som læser er man for bevidst om, at hun kun siger dette, for at vi kan finde ud af, hvad der skete.

Ovenstående er dog småting i en ellers fantastisk tekst.

En fantastisk historie som vidner om fantasi og vilje til nytænkning. Meget imponerende at det meste af historien er i dialogform. Jeg var godt underholdt hele vejen.

En rigtig god oplevelse har jeg fået ved at læse din novelle. Hold da op du får bygget en rigtig god historie op. Du kunne godt have undladt epilogen. Den forvirrer mere end den gavner.

Det var en rigtig god måde at skrive novellen på du valgte.. Jeg ville ikke have novellen skulle stoppe.. Rigtig godt skrevet!

Held og lykke!

Fint Mikala

God historie og godt fortalt.

Jeg må indrømme at jeg ikke har læst så mange af dine historier, men for mig mindede denne på mange måder om 'Tusmørkefolket' - der udkommer i 'Den hemmelige dal' 15/8 (Den oprindelige udgave der er her på Fyldepennen hedder Menneskeæderne, hvis nogen skulle have lyst til at læse den uden at investere i antologien :-) ).

I modsætning til et par af de øvrige der har kommenteret synes jeg nu at du (for en læser der kender SF) relativt hurtigt begynder at give hint om hvad virussen er. Sår der klør - tør hud - breder sig - tør ikke se sig selv i spejlet, så guldringen er sådan set kun en bekræftelse af hvad en læser som jeg allerede ved, så epilogen var mere eller mindre spildt på mig, men tydeligvis ikke på en del andre, der ikke havde set det i forvejen. Sikkert fordi de ikke så tit læser science fiction.

Jeg håber du får et godt resultat i afstemningen. Jeg må indrømme at jeg ikke har ork til at læse alle 66 bidrag, så jeg vil afholde mig fra at stemme selv.

Virkelig god og spændende novelle! Jeg sad på kanten af stolen hele vejen igennem. Din stemningsopbygning er bare rigtig god, og jeg er helt vild med din stil. Flot! :)

Spændingen og sproget gør novellen rigtig nem at læse. Du er god til at dosere hints og opbygge de forskellige symptomer.
Jeg havde gættet pointen før slut, men det var alligevel fedt og så gør det egentlig ikke så meget.

Jeg ser dog et par problemer:
Du refererer til virkelige hændelser. For nogen højner det måske autenciteten, men jeg bliver mere mindet om den virkelige verden og derved trukket ud af novellens univers. Du sætter gang i en masse ukontrollerbare og individuelle associationer ved at nævne virkelige ting, så det kan sikkert være både negativt og positivt.
Så er der formen. På en måde bliver den mere ægte og direkte med udelukkende direkte tale, men på en måde begrænser du også dig selv. Du vælger så at ignorere disse begrænsninger og det synes jeg er ærgeligt. Med det mener jeg afsnittene, hvor hun forklarer en masse baggrundsinformation og forfatteren derved bliver synlig for mig. Og så afsnittene, hvor hun skal bruge al sin energi på at hente en gasflaske, men alligevel bruger diktafonen hele tiden. Selv når hun skal være stille! Det virker utroværdigt på mig.
Det er en svær form, for umiddelbart kan man kun fortælle om før og efter et spændingsøjeblik. Men stadig et interessant og spændende forsøg!

Hej Mikala.

Jeg ville elske at se denne lækre gyser som film.
Rigtig god ide at bruge det direkte talesprog hele vejen igennem, og så via diktafon. Orginalt og du gør det rigtig godt.
At bringe CERN ind gør det kun endnu bedre, troværdigt og gyser effekten får det sidste vigtige pust. Er der noget mere gyseligt, end tanken om at en regerring eller anden offentlig instans sniger en epidimi ud som forvandler os til uhyggelige og blodtørstige væsner?

Én lille ting irriterer mig.
Hun opdager der er "noget" der blinker på veranens fod da hun løber mod huset.
Der har jeg en idé på forhånd, om det nok er manden der er blevet transformeret til veran og våger over huset. Jge synes den information er tarvelig at give - jeg ville så gerne have været overrasket til sidst.
Om det så bare er mig, og min "sygelige" sult på denne slags historier, at jeg har set og læst for mange af slagsen, der gør at jeg regnede den ud, ved jeg ikke. Måske bør jeg fremover bruge mere tid på drama- og historiske noveller og film. (Jeg er en gyser-film nørd..)
På den anden side, så føles det jo også rart at se en film, eller læse en bog og så kunne sige.."Hvad sagde jeg?!?!!!!" - Godt for egoet.

Tak fordi du lod det løbe koldt ned af ryggen på mig, en rigtig lækker kliche følelse :)

Mathine

Hej Mikala.
Novellen har et tydeligt aftryk af dig. Typisk, med gys og gru. Det er du rigtig god til.Flot skrevet.

(Tak for kommentaren til "Varslet) mvh
Jytte

Wow. Normalt er jeg mildt sagt ikke den store fan af science fiction, men for søren, hvor var din novelle både velskrevet, spændende og fuldstændig gennemtænkt!
Held og lykke i konkurrencen.

En meget gennemarbejdet novelle. Du formår at fastholde læseren på et niveau der tvinger hun/ham til at fortsætte. ”Båndet” virker ægte, og slutningen overraskende. Har for mange år siden set en film der lignede din fortælling, hvor det var reptiler der invaderede jorden.
Spændende læsning.
mvh. Michael

Jeg gennemlæste mine "favoritter" igen :) og svagheden i din historie er at den taber frygteligt ved anden gennemlæsning. Det bliver uendeligt langtrukkent, og afslutningen endnu mere "påklistret".
Din skrivestil gør også, at når du skal "aflevere" det hele i sidste linie, føler jeg det som om du går på kompromis med teksten på vejen. Drop for pokker alt det "hele sandheden ligger i sidste linie", og giv dig selv frie tøjler.
"Excuse me my french" :)

Jeg synes stadigvæk din historie fortjener en absolut topkarakter, den har jeg ikke ændret ved, man læser trods alt kun de fleste noveller en enkelt gang, men jeg synes det er interessant at der er en helt tydelig forskel på hvor godt historierne holder ved flere gennemlæsninger.

Jeg tænker på Blair Witch projekt og på den amerikanske tv-serie "LOST". Eller Dyrasic Park. Normalt er jeg ikke til Science Fiction eller gys af denne slags, men du slipper et godt om ved det, må jeg sige. God stemning. Måske lidt for lang. Hvis den var kortere,. ville den knuge læseren mere intenst. Selve plottet - pointen, om man vil, er set før og for mig at se ikke det, der fungerer bedst. Måske du kunne gøre den mere åben. Jeg har selv engang fået det råd, at nedtone min egen oplevelse af pointen, for at andre fortolkningsniveaer får ligemeget berettligelse. Ellers lukker du betydningerne ned til kun at være din, der er den rigtige. Held og lykke

Hej Mikala.
Jeg ville bare sige tusind tak for din søde kommentar til mit essay "Du tør ikke" - det glædede mig meget! :)
Kh. Signe Rasmussen

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for det overraskende store antal kommentarer jeg har modtaget til min konkurrencenovelle. Jeg er faktisk temmelig overvældet.

Jeg har tidligere skrevet til hver enkel, der har ulejliget sig med at lægge en kommentar, men vil her gerne takke alle igen for utrolig mange gode og konstruktive tanker. Kritikken jeg har fået - både ris og ros - har sat en masse i gang hos mig og jeg har lært en bunke! Jeg har læst dem alle flere gange, taget notater og forsøger at tage mest muligt til mig. Det er pragtfuld undervisning i hvad der virker, - og hvad der ikke gør. Det er guld værd!

Rigtig mange tak!


Mikala

Spændende læsning, en af de få noveller i konkurrencen, der fik mig til at glemme, at det var "pligtlæsning". Jeg kan vældig godt lide din brug af diktafonen, det er ikke en teknik jeg mindes at have set før.

STORT TILLYKKE, MIKALA!!!! Du fortjener vinderpladsen mere end nogen anden!

Hej Mikala og tillykke.
Det er første gang læser noget af den her stil, men nøj hvor er din novelle god.
Den fangede mig med det samme og jeg måtte bare læse den færdig(8
Din persons historie og tvivl på sig selv gjorte det helt store udfald hos mig.
Men det var også en god lille tvist med den sidste sætning.
Tillykke skal du have fra mig også, nu har jeg ikke læst de andre bidrag, men din novelle har taget sin plads i mit hoved(8
VH MKH

Hej Mikala

Jeg er stødt på dit navn en del gange herinde på fyldepennen når du har kommenteret andres tekster, og det synes jeg du gør godt. Kommentarerne er indsigtsfulde og gode, og derfor kunne jeg ikke dy mig for at læse en af dine egne tekster da det gik op for mig at du har en forfatterprofil.

Og jeg er imponeret! Hold da op en tekst! Det er virkelig godt beskrevet! Nogle gange turde jeg næste ikke læse videre, så godt havde du beskrevet det.
Det føltes næsten som om jeg selv stod og skulle over efter gasflasken. Imponerende at du kunne beskrive så meget gennem dialogen alene.

Nogle steder var det godt nok på kanten til at være lige refererende nok når hun huskede fælles oplevelser med Lars, men det accepterer man dog som læser, for man er sulten efter at finde ud af mere.

Jeg har ikke læst alle de mange kommentarer til din tekst, men kan se at der er andre, der også har kommenteret epilogen og jeg må sige at jeg er enig. Flowet i den første del af teksten er fænomonal. Epilogen har en helt anden rytme og virker forstyrrende for læseflowet efter min mening. Og den behøver man ikke, for man har allerede gættet hvad der er sket med Lars. Men den er stadig et fint twist på historien.

Huha, det er længe siden jeg har læst gys, men det var et særdeles velkomment gensyn. Det er sådan det skal være når man læser en bog. Sig endelig til hvis du en dag udgiver noget, så vil jeg skynde mig ned til boghandleren og købe den! Og det er absolut ikke den sidste af dine tekster jeg læser.

God skrivelyst fremover :-)

Fortjent vinder. Mange gange tillykke, Mikala, og held og lykke med fremtidige udgivelser.

Teksten er virkelig god. Kan rigtig godt lide starten, slutningen og hele betydningen.
Men jeg syntes ikke at det skulle have været beskrevet på den måde, da varanen kom ind i huset. Det skulle have fortsat med hende der snakkede i diktafonen.

Sikken en historie! Du fangede mig fuldstændig, i hver fald indtil epilogen, som jeg synes haltede lidt. Men stadig mesterligt godt!

Hej Mikala.

Så kom jeg også omkring en af dine konkurrencenoveller, og jeg må tilstå at jeg ikke er helt så begejstret som jeg plejer at være for dine historier. Jeg kan så ikke helt finde ud af om det er din - ellers meget originale - fortællestil, eller om det var fordi jeg ret hurtigt regnede varanens identitet ud, men den spænding som jo ellers ligger i historien, greb mig aldrig rigtigt.
Lidt "reflektion":

Din monolog-fortælling er som sagt ret original. Okay, den er måske set før, men så er det som regel på brevform og i datid. Her fremgår det jo tydeligt, at historien foregår, mens den fortælles, og du får på sin vis også forklaret hvorfor hun fortæller sin mand en masse ting, som han godt ved i forvejen. Nogle steder synes jeg dog, at du kammer over.
Eks hvor hun befinder sig i skuret. Hun skal være stille, men fortæller alligevel i detaljer hvordan der ser ud derinde, helt ned til farven på den sammenfoldede parasol. Her kunne du sagtens nøjes med "Hold kæft, hvor her roder. Man kan jo dårligt komme rundt herinde." eller sådan noget, for som læser kan jeg godt forestille mig et cirka-indhold af sådan et skur (har selv et i samme stil), og de nøjagtige beskrivelser ødelægger min illusion om naturlig (nervøs selvfølgelig, men alligevel) tale i en faresituation.

Stormen (som selvfølgelig var et krav) virker ret påklistret. Hvis jeg skal være rigtig sød, kan jeg selvfølgelig godt se at en storm vil sprede en luftbåren virus meget hurtigt, men ellers har den som sådan ingen betydning, andet end at slukke for strømmen, og din epilog rejser endda tvivl om hvorvidt strømsvigtet var vejrforskyldt.
Og endelig ville jeg slutte historien efter fortællerens "kys" fra sin hjemvendende husbond. Det sidste afsnit er mere forvirrende end oplysende, for det antyder at varanerne var en udefrakommende invasionshær. Hvorfor skulle båndet og filmen ellers kunne skade dem politisk? De er vel alle sammen skabt på samme måde.

Brok brok brok. Denne historie var vist bare ikke min kop te. c",)
Sprogligt er du til gengæld velskrivende som altid, selv om jeg savner lidt af den galgenhumor du plejer at strø om dig med rund hånd.

Mvh
Eddie

Jamen jeg kan jo kun gentage hvad de fleste andre har sagt!
Det er jo fantastisk skrevet!

Det er super svært det du gør, men alligevel fungerer det virkelig. Man har fornemmelsen af at være der og jeg kunne slet ikke holde op med at læse. Begyndte nærmest selv at sidde og kradse ved ørene.

Fantastisk.

-Ayoe.

BRAVO!!! Ufattelig spændene og gribende læsning! Du fangede mig fra starten af og holdt mig fanget hele historien igennem. Og så når du går over til at det faktisk er en film, og derefter går over til hvor chefen og den unge gut sidder og snakker, som senere viser sig at være varaner, det er perfekt lavet! super, super fedt og helt klart fortjent at du løb med førstepremie prisen! Super flot fortalt og gribende måde at skrive på. Flot, flot flot. 10 ud af 10 herfra!

Kommentar til "Det tynde FOrhæng" af Mikala Rosenkilde.

Jeg fik øje på guldpokalen ved Mikala Rosenkildes science fictionnovelle, "Det tynde Forhæng," og fik lyst at læse og kommentere den.

Novellen har en række elementer:

Der er skabt et isoleret miljø, hvor et begrænset antal personer oplever en krise. Det er karakteristisk for gysergenren, og der er lavet et utal af bøger og film over den model. Og sådan må det være: Hvis man vil skabe en pseudovirkelighed med et uvirkeligt, opdigtet indhold, er det klogt at gøre det i en verden, der er begrænset. Ellers griber det om sig, og man kan ikke skrive fortællingen færdig. I hvert fald ikke inden for en novelles begrænsninger.
Det skal konstateres, at Mikala Rosenkilde på glimrende måde har begrænset sit pensum. Undtaget er epilogen til sidst, hvor vort blik flyttes til en anden skueplads. Denne afvigelse er dog helt nødvendig, skal det vise sig.

Så er der den smarte diktafon! Den er på én gang god og alligevel irriterende! Diktafonen muliggør en fortællestil, hvor vi har den direkte dialog, selvom der kun er ét agerende menneske til at bære handlingen. En anden egenskab ved diktafonen er, at vi næsten kan høre den forvrængede lyd (!) som forstærker personens desperation og hjælpeløshed. Man fornemmer, at hun klynger sig til livet med det yderste af neglene. Ved diktafonen er vi andre spærret ude og kan ikke yde hjælp. Det er som en flaskepost, en fjern røst, som Cavors sidste nødråb fra fortællingen: "De første mænd på månen," af H. G. Wells. ( - - "ud i stilheden, som aldrig ophører." Det er ikke Cavors ord, men den uforglemmelige slutsætning.)

Der er personkarakteristikken. Det er altid vigtigt at få tegnet et helt menneske. Det gør Mikala ved personens småsnakken og recitation af sit digt. Endvidere er der hendes børn, der røber moderen, der nok er ganske uvant med at skulle agere som helt. De forklarer også, hvorfor hun ikke bare flygter bort.

Så er der stormen, som gør det hele værre og vanskeligere. Det er et udmærket, men velkendt twist på historien. Som I Stephen Kings "Desperation," hvor en storm også her skaber et pres mod personerne, selv i stunder, hvor de egentlige fjender lader dem i fred.

Der er dagsaktuelle baggrundsfænomener som klimadebatten og CERN's atomfysiske eksperimenter. Det er ikke afgørende for novellen, om eksperimenternes implicationer er 100% korrekt fortolket. Mystikken og folks frygt for alvorlige bivirkninger, er tilstrækkeligt til at skabe spændingen.

Der er kommodovaranen! Hvorfor lige sådan en? Jo, den er en nulevende og farlig øgle. Egentlig kunne Mikala lige så godt have valgt krokodillen, idet den også er farlig og faktisk har en slægtshistorie, der nok er lige så gammel som varanens. Men varanen har ved sin sjældenhed en ekstra mystisk og uhyggelig dimension knyttet til sig. Det handler om forbindelsen til den fjerne fortid, hvor store og voldsomme dyr herskede over Jorden.
Så monstret er "på plads" med det valgte kreatur.

Udviklingen af dramaet: Det hele er klassisk og rigtigt: Spændingen følger en stigende kurve, indtil vi virkelig mærker dødens ånde i nakken.
Hertil kommer overraskelsen.
Det er nok generelt sådan, at overraskelser skal konstrueres sådan, at læseren lige før "bomben springer" gætter sammenhængen. Hvor der hele tiden kommer overraskelser, som læseren ikke havde en chance for at regne ud, eller i det mindste få en passende "aha-oplevelse" ved, der kan forfatteren tabe læseren på gulvet, idet han ikke tror på historien.
Tidligt gætter vi, at CERN eksperimentet har forøget varanernes antal og spredt dem ud over Jorden, men da vi ser vielsesringen på varanen, så husker vi omtalen af sygdommen, og nu kan vi kombinere tingene. Jeg-personen er måske ved selv at udvikle tegn på artsomdannelse.
Men summa summarum, fatter vi nu alvoren af CERN eksperimentet og aner dets vidtrækkende konsekvenser.

Til sidst i epilogen præsenteres vi for en pointe, der måske stammer fra Piere Boulle's roman (Ikke filmen med Charlton Heston) "Abernes Planet."

Mikala Rosenkilde har med sin novelle vundet en konkurrence.
Og lad mig tilstå: Jeg er ikke spor overrasket! For tingene synes virkelig at lykkes her. Sproget selv? Det fungerer jo bare! Det brillerer ikke ved overraskende grammatiske eksperimenter, men det kræves heller ikke i en sådan fortælling, og ville måske snarere spolere dramaet.

Et enkelt spørgsmål: Kan en kommodovaran holde på et whiskyglas? Det må indrømmes, at aberne (Abernes Planet) nok har mindre ergonomiske problemer end varanerne.

Venlig hilsen Flemming Dalsgaard.

Spændende form, med den afbrudte dialog. Og cool at det er science fiction! Gættede "hemmeligheden" måske halvvejs inde, og slutningen er jo også set før, men en god, ny drejning på et velkendt plot.

Strøtanker: at der er lidt stavefejl hist og her. At der er lidt exposition (fortælleren siger noget, som lytteren må antages at vide).

Jeg er glad for, at jeg fik læst den her!

Hej Mikala :D

Jeg valgte at træde ind i denne novelle, fordi jeg så, der stod noget om en diktafon :D (som jeg fik her i julegave :D)

Jeg er og så rigtigt glad for, at jeg trådte ind i netop denne fantastiske historie :D
Den er utrolig godt fundet på, og jeg kan virkelig godt lide, at når hun snakker ind i diktafonen, så føler hun lige som at hun snakker til ham :)

Virkelig godt fundet på, angående det hele :D

Hej Mikala,
Min umiddelbare fornemmelse var at det mindede en del om den slags film, hvor der - på trods af al ulykke - er en eller anden hat, der bliver ved med at dokumentere med sit videokamera. Men jeg blev hurtigt fanget ind af din fantastiske fortællestil og flydende sprog og fandt ro og forståelse for brugen af diktafonen. Kvindens nærmeste forbindelse til sin mand, og den beroligende effekt det har på hende.

Enkelte steder fortæller logikken mig at det havde været smart for hende at slukke den. Men så ville du som fortæller, muligvis have tabt spændingen og dermed læseren.

Du mistede mig lidt på kvindens længere forklaringer sidst i novellen. Dem synes jeg ikke man nødvendigvis behøvede. Men generelt gennem hele historien var jeg voldsomt revet med. Slutningen havde et perfekt blink i øjet. Forstår godt dette var en vinder :)

Tak for god underholdning. Glæder mig til at læse mere af dig.

Alt det bedste,
Kaa

Blev rigtig overrasket over slutningen - at den ene varan viser sig at være hendes mand, det var fedt at historien fik den drejning, så jeg kunne sidde og spekulere lidt videre over den.

For nogle uger siden, var det en af de aftener, hvor jeg surfede rundt på Steen Langstrups hjemmeside (mxrket.dk) og blev ført til diverse andre hjemmesider hvor gyser/horrorbøger blev beskrevet... på én af dem, stødte jeg på "Legetøj" og gav min stakkels kæreste en mindre høreskade(jeg snakkede med ham på skype imens), da jeg brød ud i vild jubel, og straks begyndte at snakke løs om den her forfatter, der havde en masse gode noveller liggende på fyldepennen og som nu åbenbart havde udgivet en bog!
Ih, hvor er jeg glad på dine vegne!
Har fulgt dig her på siden i laaang tid, så det er (undskyld mit sprog) fandme fedt at se, at dine historier er havnet på biblioteker osv. så de kan blive læst af endnu flere mennesker, for de er jo super gode og du har en evne til at fastholde én, så man er nødt til at blive ved med at læse videre og fortsætte med den næste novelle....
Forsinket men stort TILLYKKE med det, fra en meget glad læser!

-Thilde :)