272 dage siden (31/10-2009 18:24)

#1

Godt digt, med en god pointe, og en god rytme.
Der er en lille ting jeg ikke kan få til at hænge sammen:

Der sørger for de syge og de svage,
Og lader alle de stærke,
Stå hjælpeløse tilbage.

I min verden er de stærke ikke hjælpeløse. De står ikke alene tilbage.
Det er jo derfor at det er de syge og de svage, vi sørger for.
Fordi at de stærke kan klare sig, og de syge og de svage, er de hjælpeløse?

- Laura Louise
I just want people to know, who i am

271 dage siden (01/11-2009 13:33)

#2

Jeg kan godt se hvad du mener, men jeg tænker bare,
at ingen kan gå gennem livet uden at have brug for hjælp.
Selv de personer som vi regner for stærke har brug for støtte fra tid til anden.
Men det glemmer man tit, og lader dem så sejle i deres egen sø,
og regner med at de nok skal klare sig. Vi tager det som en selvfølge at de nok skal klare sig.
Det er det jeg mener med at stå hjælpeløs og alene tilbage.

-Gaia

Nyeste tekster af Gaia Menjasdottir - Jeg ville bare lige, Mit skjulested, Jeg græder

271 dage siden (01/11-2009 14:14)

#3

Er enig i, at de stærke også har brug for hjælp.
Men ville nok alligevel ikke kalde dem 'hjælpeløse', men istedet skrive:

Der sørger for de syge og de svage,
Og lader alle de stærke,
Stå alene tilbage.

Men det er bare min mening.
Hvis du ikke er enig, skal det selvfølgelig ikke ændres.

- Laura Louise
I just want people to know, who i am

270 dage siden (02/11-2009 08:02)

#4

Hej Gaia

Jeg vil lige støtte dig i din egen opfattelse. I modsætning til Laura Louise synes jeg linjen med de hjælpeøse stærke er den bedste linje i dit digt. Et digt skal netop ikke udtrykke det konventionelle, det, man plejer at sige/tænke, og et kort lille rimet digt som dette må meget gerne indeholde et paradoks, der kan få os til at tænke tingene på en ny måde. Og du har helt ret. De stærke står ofte hjælpeløse tilbage. Styrke gør dig ikke usårbar, og dine gode gerninger, omsorgen for de svage, er heller ingen livsforsikring for dig selv. Det er godt set.

Måske skulle du arbejde lidt med metrikken. Dine rim er fine, men rytmisk er der forskel fra vers til vers på linjernes længde og betoningerne. I første vers har du to linjer med 3 trokæer, en med 4 og endelig en med 3. Den rytme skulle du måske opretholde også i de andre vers?

Nyeste tekster af Michael Glenstrup - Til dig, STØV-en sonetkrans, Den sidste orkan

270 dage siden (02/11-2009 08:54)

#5

Kære Gaia,

Et dejligt og selvreflekterende digt om hvordan menneskets arrogance ender med at blive dets undergang.

Jeg er VILD med den midterste strofe:

End mennesket
Der sørger for de syge og de svage,
Og lader alle de stærke,
Stå hjælpeløse tilbage.

Din opfattelse om hvor skrøbelige selv den umiddelbare stærkeste person kan være, er rigtig godt beskrevet. Fedt digt!

Kh.
Casper

Nyeste tekster af Casper Gjede Jensen - Abrikossodavand, Tømmermænd, Ingen vej tilbage

187 dage siden (24/01-2010 18:59)

#6

Er vild med dit digt...

Synes det er virkeligt medrivende og spændende. Kan godt lide tankerne i digtet... Og, ja, det hele:)

Nyeste tekster af Christina Dahl Andersen - Tomt hjerte, og en hjerne der ikke tænker, Skæbnen, Under himlen

187 dage siden (24/01-2010 19:06)

#7

Sjovt lille digt, virkelig godt skrevet.

Er vild med din ironiske måde at skrive om det.

Nyeste tekster af Jin Oh - Ewa, Der, hvor solen altid skinner, At være mørkeræd

187 dage siden (24/01-2010 20:00)

#8

Spændende debat dit gode digt adstedkommer! Det er sjovt.

Jeg kan ikke dømme hvad der er bedst. Hvad forfatteren skrev, det skrev hun og det vil jeg så forholde mig til,

Jeg synes også rigtig godt om dit digt! Sætter tanker igang.

Mikala

Nyeste tekster af Mikala Rosenkilde - Søslangen, der så gerne ville opdages, Revnen, Praktisk hypnose

186 dage siden (25/01-2010 10:02)

#9

Hej Gaia.

Godt digt, selv om jeg ikke nødvendigvis er enig i dit konkluderende spørgsmål til sidst.
Hvis vi fulgte naturens regler, ville vi - efter min mening - måske være knap så mange, men til gengæld en langt stærkere og sundere race. Ikke dermed sagt, at vi skal ændre vores måde at gøre tingene på, men naturen ved vist alligevel bedst. c",)

Og lader alle de stærke,
Stå hjælpeløse tilbage.
Genial sætning, og rigtig godt set.

Mvh
Eddie

Nyeste tekster af Daniella Helvant - Gravgods, Uglen i Kirketårnet, Hold kæft, kælling!

186 dage siden (25/01-2010 10:12)

#10

Hej Gaia, det er et fint lille digt, der stiller et af de spørgsmål, som ofte melder sig i forbindelse med mennesker og dyr. Der er ligesom mange sider i det, for på mange punkter er mennesker jo også mere grusomme end dyr, men ja, alligevel så lader vi ikke de svage tilbage. Du sætter nogen tanker i gang på de korte linier. VH Mons

Nyeste tekster af Mogens Sørensen - Mødes og skilles, Kalenderen drejer, En kynikers betragtning

186 dage siden (25/01-2010 11:06)

#11

Hejsa Gaia

Et godt digt, der som tidligere nævnt sætter tankerne igang og starter en debat.

Jeg ved nu ikke med det punkt om at de syge bliver hjulpet, jo i de fleste samfund bliver der gjort noget for det svagere i samfundet, men ellers bliver de for det meste bare behandlet som en byrde, så måske er vi endnu ikke så langt væk fra dyrene, som vi gerne vil tro.

Nød virkelig at læse dit digt. ;o))

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Nyeste tekster af Louise Haiberg - En kamp for livet, De siger..., At skrive...