Denne sætning redder mit liv, og det samme gør den næste.
     Disse sætninger er mine beskedne vinduer til liv, hvor jeg begærligt og desperat snapper efter vejret, indtil mit hovede igen bliver presset ned under overfladen af en usynlig hånd, der skiftevis drukner og redder mig. Tænder og slukker respiratoren. Som et stroboskoplys, der blinker så hurtigt, at alting omkring det går i slowmotion. Hver en sætning er et fuldt oplyst glimt af verdenen fra overfladen inden endnu et punktum atter slukker lyset, hovedet dukkes, livet ophører og jeg skal starte forfra med en ny.
     Derfor er disse sætninger vigtige for mig. De er alt, jeg har. De er alt, jeg er. Derfor skal de være præcise, indholdsrige, velkomponerede. Lange. Korte. Personlige. Jeg hader. Når det bliver så. Stakåndet.
     Men jeg finder mig i det. Jeg har trods alt selv valgt det - at leve fra punktum til punktum.
     For jeg er forfatteren og uden disse sætninger kunne jeg ikke være.

       

Sætninger (5)
    (Blandede tekster)
    (63 dage siden publicering)