Ensom i en folkeskare
vennerne bare nogle der var,
som silluetter midt i mørket.
Men mørket er min ven,
idet ses alting mere klart.
Og det som bryder mørket i det fjerne,
dét, som ligner en ledende stjerne,
er i virkeligheden blot et falsum -
et koldt og ensomt hulrum.
Hjertet
bliver hærdet.
I et vanskabt perspektiv,
ses alting uden gnist og liv.