Mørket lå som et tungt slør hen over den lille by. Solen var gået ned for et par timer siden, men ingen sov. De så alle anspændte ud af deres vinduer. Selv om de var vågne, var alt lys slukket. De ville ikke ses.
     Byen lå på en lille ø langt væk fra alting. Vandet omkring øen var bælgmørkt, men alligevel kunne man ane noget stort, der bevægede sig rundt dernede. Langsomt nærmede det sig øen.
     Et enormt væsen trampede op på land. Den var dækket af tykke, sorte skæl som intet kunne trænge igennem. Dens øjne var små, gule og stikkende. Når de så på en, føltes det som om, de borede sig ind i ens hjerte og pinefuldt flåede det ud af brystet på en.
     Disse øjne faldt på noget længere fremme. En pæl. Men pælen var ikke i dens interesse. Det var den unge mænd, der stod bundet fast til den. Skrækken stod tydeligt frem i hans brune øjne, og den magre krop rystede af skræk. Væsnet nærmede sig ham med tunge skridt, der fik hele byen til at ryste.
     Manden skreg efter hjælp, men ingen af øens beboere ville eller turde hjælpe ham. Det var dem, der havde bundet ham fast til pælen. I lodtrækningen havde det været hans navn, der var blevet trukket og derfor ham, der skulle ofres til det kæmpe bæst, der lige nu trampede ned gennem byen.
     Væsnet nåede frem til ham. Dens røde slangetunge gled hurtigt ud og slikkede den om munden. Dens varme ånde ramte ham, og lugten af lig nåede hans næsebor. Han græd skingert, da han endnu engang råbte efter hjælp. Monsteret åbnede sit gab. Hans blik gled lige ind på de sylespidse tænder, savlet og det mørke hul, der førte ned i dens mave.
     Et sidste skrig undslap hans læber, før monsterets gab lukkede sig omkring ham. Den trak ham fri af pælen, der blev stående i jorden. Kæberne begyndte at bevæge sig, da den tyggede på manden. Imens gik den tilfredst ned mod vandet igen. Den knasende lyd af knogler, der knustes, nåede menneskerne, der havde set på inde fra deres huse. Monsteret forsvandt ned i vandet med sit offer. Om en måned ville den vende tilbage og kræve et nyt offer. Det næste offer skulle snart trækkes.
     Alle frygtede, at det blev deres navn. Men de kunne ikke flygte. Monsteret lurede ude i vandet og ventede kun på, at en tåbe ville forsøge at bevæge sig hen over det. De var alle fortabte.

       

Regnbuen (4)
    (Fantasy)
    (107 dage siden publicering)