En vintergæk er til dig sendt
fra en nær og god bekendt.
Som et yndigt forårstegn,
Lyste den i hæk og hegn.

Den stod med hovedet så ydmygt på skrå.
Sit eget selvværd, den tvivled' vist på.
Men ingen er, som den - elegant!
Den stråler, som er den en diamant.

Jeg fristes og plukker den blidt af sin rod,
fra pladsen i hækken, hvor før den jo stod.
Nu skal den ind i din varme stue -
En kåbe i hvidt og grønt kan du skue.

Gid den må gi' dig humøret igen,
Hvis det, i vinter, er lidt sygnet hen.
Snart myldrer det op med et farveflor,
af vinterens brune og kolde jord.