Solen ser du aldrig mere,
aldrig igen.
Kommer regnen, se det sner!
All depressed again.
Fortids dystre memoirer,
tramper på dit hjerte, barskt.

Mørke minder, evigt trist,
fordrejet tankegang.
Forviklet og forvirret.
Fortiden er efter dig.
En sorg du helt har glemt at glemme,
forfølger dig til dages ende.

Fanget i dit tankespind,
fange i dit dystre sind,
det mørkeste af fængsler.
Nej, du stritter ej imod,
livstid er din dom.
Forladt, forhadt du føler dig,
for minder lever længe.

Nej, du er ikke død endnu,
Selvom du det må føle.
"Tiden læger alle sår",
ved gud, hvor mon det står?
Men mange år du har endnu,
lyt nu, hør nu hvad;
jeg er evigt stolt af dig, ønsker blot du bliver glad.

Ja, vær kun dig, kun dig selv,
men! find dit smil igen.