Blog: PDF-visning i bogformat

Fyldepenprofil / Min Fyldepen / Vejledning & hjælp / Retningslinjer / Blog / RSS / +-    
Torsdag 11/3 kl. 15:54

 

Fyldepenprofil:
 
Kodeord:


Skriveøvelse
"Talentet"


- flong      

Tro (4)
  (Digte)
  Ayoe Prehn
Min Endeløse Nocturne (2)
  (Digte)
  Nicklas Sørensen
Biks med spejl (3)
  (Digte)
  Eigil Juul
Under himlen (2)
  (Kortprosa)
  Christina Dahl Andersen
Skole-tortur (2)
  (Digte)
  Morten Stenger



Søg forfattere
Søg tekster
Retskrivningsordbogen


Bookmark og deling

SkrivekonkurrencerRoulette

Meget er godt – mindre er bedre

Af Stanley Nielsen

Digte

Roulette


 

Har du nogensinde nærlæst
en kassebon eller en kvittering
fra en café restaurant
tankstation eller supermarked
og jeg mener nærlæst
i ordets bogstaveligste forstand
da den overordnet interesse
og det vi oftest kun ser er totalen
det beløb vi skal have op af læderet
eller betale med bankens penge
sidst på måneden

Men en kvittering idag er mere
end subtotalen det er ligeledes
en sum af mange informationer
og jeg har i et par ugers tid
gemt en stak kvitteringer
ikke for regnskabets men mere
for nysgerrighedens skyld
og med disse er det lykkedes mig
at kortlægge min gøren
og laden forholdvis minutiøst

Jeg kan på sekundet se hvornår
jeg har betalt maden
benzinen varene og øllet på caféen
jeg har fulde adresser emailadresser
hjemmesideadresser telefonnumre
faxnumre og sågar moms-numre
jeg har siddet ved bord 90, 37 og 16
og er bl.a. blevet betjent af Thomas
Heidi Morten Charlotte Mette
Marianne Søren og Susanne.

Et overflødighedshorn af informationer
men heldigvis har ikke alle skrevet
"Vi ønsker dig en fortsat god dag"
og godt det samme for den slags
burde man ikke skrive på tryk

De kan jo ikke vide om min dag
rent faktisk har været et sandt helvede

Publiceret: Januar 2010

5 kommentarer



Læs/udskriv som PDF
Se forfatterprofil



Stanley Nielsen

       
Skrivelysten har jeg altid haft, og havde en gang en latent drøm om en dag at blive journalist, men omstændighederne ville det anderledes. Jeg har flere gange forsøgt at gå i gang med korte og mellemlange fortællinger, men fandt i længden ud af, at det var den korte og til tider noget kuriøse udtryksform som passer mig [...]


Nyeste tekster
Når regn kommer uventet (1)
    (Digte)
    (40 dage siden publicering)
Meget er godt – mindre er... (5)
    (Digte)
    (40 dage siden publicering)
Et S for sommer
    (Digte)
    (40 dage siden publicering)
Det farverige sprog
    (Digte)
    (40 dage siden publicering)


Når regn kommer uventet af Stanley Nielsen
(40 dage siden publicering)
Et S for sommer af Stanley Nielsen
(40 dage siden publicering)

Kommentarer til teksten (5)

 30/01-2010 20:22 - Lautopia ( 42)
Sjov fritidsbeskæftigelse ;-) og absolut originalt digt.

Nyeste tekster af Pia Andersson - Hvem er den snedigste i landet her?, Naboens børn, Kvinden på stranden

 01/02-2010 20:49 - Hverdagsdigt ( 20)
Kassebon/kvitering - Fedt emne! Jeg er specielt glad for din slutning. Hel bestemt et godt digt.

Nyeste tekster af Rasmus Nielsen - Lad os skrive et hurtigt digt - med tempo for fanden, Slå selv bordet i stykker, man!, Ego

 04/02-2010 12:02 - AmalieN ( 19)
Hej

Interessant emne at tage op, men måske ikke så velegnet til et digt? Jeg gætter på at det havde været bedre som essay, men udover det, synes jeg godt om, at du koncentrerer dig om så 'lille' en ting som kasseboner, fordi det alligevel siger meget om livet som helhed.
Spændende:)

Mvh Amalie


Nyeste tekster af Amalie Naguszewski - Blod, Smuldre, Syg

 04/02-2010 13:24 - Karen V.H. Rasmussen ( 33)
Hej Stanley

Digtet flyder let og elegant, jeg synes der er en fin rytme: man 'hører' det i hovedet. Der er også god variation, feks kan jeg godt lide passagerne med opremsningerne af de forskellige informationer. Sproget er også velvalgt, med dagligdagsvendinger ("gøren og laden", "godt det samme") og henvendelsen direkte til læseren: man får fornemmelsen af at sidde overfor digtets "jeg". Konklusionen læser jeg som spændende tvetydig. Udtrykket "et sandt helvede" er en af den slags vendinger man kan bruge både om lørdag eftermiddag i Bilka, men også om en reel alvorlig situation. Det er en kliche, men ved at give den en prominent plads bliver man pludselig opmærksom på hvad den egentlig udtrykker. Er personen bag alle de tilsyneladende dagligdags handlinger i virkeligheden i en eller anden form for følelsesmæssig tumult?

Eneste spørgsmål jeg har er om der måske er en fejl i linje fem ("da den overordnet interesse")? Skal det evt være "da den overordnede interesse" eller "da det overordnet interessante"?

Vh Karen


Nyeste tekster af Karen V. H. Rasmussen - Frygt Gemmer Man Til Særlige Lejligheder, Mørkeleg

 04/02-2010 14:46 - Mikala ( 41)
Flydende skrevet og letlæst.
Synes der er en god rytme i din knækprosa. Tænker at han vist nærmest har fundet en dagbog over sit liv.


Nyeste tekster af Mikala Rosenkilde - Praktisk hypnose, Veras vaskedag, H1N13

Du er meget velkommen til selv at give en kommentar til denne tekst, hvad enten det er ros eller ris. Vi forbeholder os dog ret til at slette kommentarer uden særligt indhold eller med indhold der ikke er relevant i denne forbindelse.

Fyldepenprofil

Du skal benytte en fyldepenprofil når du vil kommentere tekster på Fyldepennen, klik her for at oprette en.

Med en fyldepenprofil får du endvidere udnyttet alle funktionerne på Fyldepennen. Du kan fx kommunikere via interne breve, sælge dine brugte bøger, skrive i dagbog, få lettere adgang til din egen forfatterstatistik, give din mening til kende i debatterne, deltage i skriveøvelser, få hjælp til betalæsning og meget mere.


  © 1999-2010