Måske var jeg for naiv. Måske var jeg blot et barn, måske var jeg forelsket? Måske så jeg noget i ham, som de andre ikke gjorde. Alt jeg ved er, at jeg savner ham. Nogle gange, oftest når klokken er tre, og stjernerne er øverst placeret på himlens mørke tæppe, finder jeg mig selv med vågne øjne i natten. Jeg græder ikke, jeg ligger der blot og betragter loftet. Han er, hvor jeg tager hen, når jeg tager hjem. Hvis man kan føle sig berørt, dybest inde, blot ved et blik, et kort, skjult blik, er det så kærlighed? Jeg er ikke sikker, men jeg ved, at jeg elskede ham. En fremmed. Han var intet andet end en dreng: En dreng, hvis ansigt ikke burde hjemsøge mig.
     Måske, var han anderledes? Han rakte ud og greb fat om mit hjerte, da det var ved at knuse. Måske, var det fordi, at han var ægte? Blikkene var ikke efterfulgt af røde kinder og berusende smil, men jeg var høj af kærlighed - og da sommeren var ovre, faldt jeg fra skyerne, uden nogen til at redde mig og gribe min hånd, som han gjorde, den 3. August 2008.
     Jeg velkomte Frankrig med et varmt smil og i mit hjerte var jeg sikker på, at jeg aldrig ville vende tilbage. Hvis jeg en dag vender tilbage, er det blot for at finde ham. Kærlighed kreerer en masse og alle disse digte, poesien, dedikerer jeg til ham. Når et menneske tager fat om din verden og former dig som menneske, skaber dig som person, er han så ikke dét værd? Jeg ved ikke, hvad min verden ville være, hvis han ikke havde været en del af den. Og derfor takker jeg og bukker, tak for dansen - kærlighedens lidenskabelige dans - det var morsommeligt, så længe det varede. Og nu da det er ovre, vil jeg ikke lade mit hjerte fyldes med melankoli.
     Jeg ville ønske, at vi kunne blive her i drømmenes verden, hvor du forevigt eksisterer. Men vi forlod denne verden, fra flere måneder siden - seksten for at være præcis. Dette univers vil forevigt være uforglemmeligt, og jeg vil altid mindes det. Erindringerne om sommerdage, kærlige smil og ét hjertes knusen, vil aldrig blive glemt. Disse minder er betydningsfulde, og jeg lærte - jeg groede på alle menneskelige (og umenneskelige) måder. 
     Jeg ønsker dig en glædelig jul på dit blå værelse, et sted i England. Hvis jeg vidste, hvor du befandt dig, tog jeg straks afsted. Du kunne bo i Brighton, Bolton eller London, og jeg har ledt uden at finde. Der hvor folk går hen for at skabe sig selv, dér mistede jeg mig - jeg håber, du aldrig mister dig selv. 
     Jeg var intet andet end et barn, den sommer. Du forvandlede mig med din magi - og kærlighed. Tak.

       

Når forelskelse falmer
    (Blandede tekster)
    (7 dage siden publicering)