Din stemme er en kold vind
Alt den af vejen fejer
Det stikker mod min kind
Hos dig jeg ej kærligheden finder
Jeg søger ly fra dit had
I tankerne om den unge sommer
Gid jeg ved havet sad
Og badede kærligheden nærmere

Din yndefulde gang standser tid
Den hvide kjole efter dig flagrer
og drysser smukke iskrystaller ned
alene i sneen du mig efterlader
dine fodspor svinder hen
nærværet vil du ej have
din stemme skubber mig væk igen
du ved ikke hvad der ville dig gavne

Når himlen er sort og stjernerne er fremme
Da ville du ikke kunne lægge dig til ro
For så vil savn og længsel komme listende
Og du ville ønske at det var os to
Din sarte skønhed mange sjæle drager
Men som en smuk rose stikker du
Sig mig hvem der ikke dig begærer?
Åben dit hjerte og kom med mig nu