Jeg kender to bjerge, to dejlige støtter. De går rundt i blandt os som momenter, der er det 9. vidundere i verden. Deres venlige ydre giver en dejlig ro, der kunne ligne den i paradiset, Som alle dyr og mennesker har. Disse momenter er urokkelig. Man kan læne sig op ad dem, Og de vil være der for som vind. De går om én når man har brug for dem. Så husk at være taknemlig, hvis man kender sådanne momenter, For de er sjældne og nemme at overse.
1 kommentar
Vis tidligere kommentarer
Til top