cirka 5 timer siden
Ny skriveøvelse "Overraskelsen" - skriv en lille fiktiv tekst som ender med en overraskelse

Fyldepenprofil / Min Fyldepen / Vejledning & hjælp / Retningslinjer / Blog / RSS / +-    
Lørdag 31/7 kl. 00:14

 

Fyldepenprofil:
 
Kodeord:


Skriveøvelse
"Overraskelsen"


- Pia Hansen      

Stemmer (3)
  (Kortprosa)
  Elisabeth Ehlers
Græsset er ikke altid grønnere... (2)
  (Noveller)
  Nanna Agergaard
Hun ønsker sig (3)
  (Digte)
  Cecilie Regitze Økjær
I blodets navn (2)
  (Digte)
  Angela Mørch
Svigt (2)
  (Digte)
  Anne Kathrine Ørris



Søg forfattere
Søg tekster
Retskrivningsordbogen


Bookmark og deling

SkrivekonkurrencerRoulette

Lignelsen om den frelste søn

Af Christian Dybdahl Troelsen

Eventyr og fabler

Roulette


En bonde havde to sønner. Den ældste havde altid været den mest ansvarsfulde og brugte størstedelen af sin tid i marken med faderen. Den yngste var dog aldrig rigtigt tilstede, når der skulle hjælpes til. Hvis han ikke sov, festede og horede han i den nærtliggende by. En dag kom han halvfuld hjem fra bordellet og sagde til faderen "Jeg vil gøre min egen lykke i verdenen. Jeg ønsker ikke længere at rådne op i denne stillestående tilværelse." Og faderen kiggede på ham med overraskelse: "Men sig mig dog, hvordan vil du klare dig i den vide verden uden nogen midler til overlevelse?" Den yngste søn svarede hurtigt tilbage "Som din retsmæssige søn, har jeg vel ret til min andel af din arv. Giv mig, hvad du skylder mig nu, og så vil jeg rejse ud i verdenen og skabe mit eget liv." Faderen lyste op. "Du er i sandhed min søn, og det gør mig både ked og trist, at du skal rejse væk, men ikke desto mindre ønsker jeg det bedste for dig. Tag hvad du har brug for af forsyninger og kredit". Og så tog sønnen hans opsparing og rejste af sted. Da henvendte den ældste søn sig til faderen "Sig mig far. Hvorfor har du dog ladet min bror tage din opsparing? Den opsparing vi har knoklet længe og hårdt for. Kan du ikke se, at han vil sløse den væk på hor og fest?" faderen smilte. "Du og din bror er to forskellige væsner. Men i er stadig begge mine sønner, og uanset hvordan i vælger at leve jeres liv, vil jeg hjælpe jer." Og så blev den yngste søns afsked ikke diskuteret mere. Faderen og den ældste søn fortsatte deres liv i marken, og langsomt glemte de alt om den mistede formue.
     Høsten var god i den periode, og efter et halvt havde de tjent nok til at holde en stor middag for omegnen og dem selv. Fint var det, og på den bedste plads sad den ældste søn. Middagen var tilegnet ham, og som alle gæster havde sat sig, rejste faderen sig og slog på sit glas. "Som i alle ved, er dette ikke bare en fin middag. I dag hylder vi min ældste søn, der har knoklet hårdere end nogen anden i marken. Havde det ikke været for ham, var vi aldrig nået igennem denne hårde tid. Hans beslutsomhed og udholdenhed har gjort denne middag mulig. Jeg elsker dig søn. Længe leve." Stemningen var dejlig i det gamle forsamlingshus og som aftenen skred frem, rejste flere og flere sig for at holde taler for den ældste søn. Men netop som fryd og gammen var på sit højeste, svang den store egetræsdør op. Den yngste søn var kommet hjem, og han så både beskidt og ringe ud. Han var løbet tør for penge få uger efter at have forladt dem og var derefter blevet træl. Men nu havde han flygtet, og faderen så forbavset på ham. "Min søn! Hvad bringer dig dog her?... Og i denne mundering?" Den yngste søn talte langsomt og sagte. "Far, jeg har svigtet både dig og min bror. Jeg burde have hjulpet til, mens jeg havde chancen og prist min tilværelse lykkelig, men intet var nok for mig. Min forfængelighed blændede mig, og nu har den kostet mig alt. Selv ikke herberget vil lukke mig ind."
     Da rendte faderen mod sin søn og omfavnede ham. "Ingen søn af min skal udelades fra denne glædesmiddag. Spis dig mæt i den gode mad, og betragt dig selv medlem af denne husstand endnu engang. I morgen vil vi pløje marken sammen." Og så sluttede den yngste søn sig til middagen. Lystigt satte han sig foran den saftige lammesteg, og inden længe var han både munter og frisk igen. Entusiastisk konverserede han med selskabets gæster, og det var få der ikke faldt for hans charme. Dog sad den ældste søn for sig selv, og han så med foragt på sin yngre bror, og postyret han havde skabt. Da rejste han sig og trådte over til faderen. "Jeg kan ikke længere se mut til, mens min broder ødelægger vores liv. Han møder op uden en enkelt mønt på hånden, og alligevel lukker du ham ind. Og ikke nok med det, du lader ham forpeste denne anstændige fest, som var det et værtshus. Har han ikke gjort nok skade i forvejen?" Faderen lagde sin hånd på den ældste søns skulder. "Tænk ikke på harm og skade, men deltag i stedet i herlighederne. Glem din misundelse og vær glad på din brors vegne. For han var fortabt, men nu er han fundet." Men den ældste søn lyttede ikke til faderens ord. Frustreret gik han tilbage til sit hjørne, og der sad han middagen ud. Først da de sidste gæster havde taget deres afsked, rejste han sig. Da trådte han udenfor og begav sig hjemad. Og netop som han rundede gadens hjørne, så han sin bror med degnens piger. Fulde var de, og slingrende begav de sig mod byen.
     I det øjeblik havde han lyst til at dræbe sin bror, men han fortsatte. Han skulle tidligt op den næste morgen.

Lixtallet er 26

Publiceret: Februar 2010 

4 kommentarer



Læs/udskriv som PDF
Se forfatterprofil
Se fyldepenprofil
    (JackismyRelief)



Christian Dybdahl Troelsen (f. 1991)

       
Jeg er en dreng (det ser jeg stadig mig selv som) på 18 år, der har en overvældende interesse indenfor litteratur. Jeg elsker både at læse litteratur, men også at skrive den, hvilket jeg har gjort siden folkeskolen. Den gode historie, mysteriet og de uforudsigelige intriger har altid fascineret mig, og jeg har derfor brugt [...]

Tilfældig tekst
Forrige tekst

Nyeste tekster
Lignelsen om den frelste ... (4)
    (Eventyr og fabler)
    (177 dage siden publicering)
Åbne øjne (5)
    (Kortprosa)
    (177 dage siden publicering)
Vandværket (2)
    (Noveller)
    (177 dage siden publicering)
På træet i haven stod der (1)
    (Digte)
    (177 dage siden publicering)
Det sidste kærlighedsbrev
    (Digte)
    (177 dage siden publicering)


Min mormors køkken af Lone Kristoffersen
(177 dage siden publicering)
Åbne øjne af Christian Dybdahl Troelsen
(177 dage siden publicering)

Kommentarer til teksten (4)

Martin Kristiansen
(Martin Kristiansen)
( 15)
175 dage siden (05/02-2010 15:20) 
#1

Udmærket tekst. Den fangede mig ikke et meget, men jeg kan sagtens se dens kvaliteter. Blandt andet er du enormt god til at skrive i det sprog, der passer bedst til historien. Også dialogen er god, selvom den visse steder, specielt ved faderen, er lidt kedelig og en smule utroværdig. Du har en god moral i historien, og det kan jeg godt lide. Historien slutter måske lidt brat, her kunne du godt have bygget lidt videre.
Jeg fandt desuden en enkelt fejl, hvor der vist mangler et ord:

"Høsten var god i den periode, og efter et halvt (?) havde de tjent "

Nyeste tekster af Martin Kristiansen - Fanget, Forladt, Adskilt



Eddie
(Daniella Helvant)
( 38)
171 dage siden (09/02-2010 13:08) 
#2

Hej Christian.

Hmmm ... Inspirationen til denne tekst er da til at få øje på, både handlingsmæssigt (bortset fra slutningen selvfølgelig) og sprogligt. Du slipper også pænt om begge dele, men jeg synes at teksten er kategoriseret så forkert, at jeg reagerer negativt på den. For eventyr og fabler bør have enten en morale eller en lykkelig slutning, og denne tekst har hverken eller.
Jo, man kan selvfølgelig trække moralen "nogle mennesker ændrer sig aldrig" ud af den, men da hovedpersonen med erkendelsen står uden for indflydelse og bare resignerer, synes jeg at den er lidt søgt.
Så faktisk skal man helt tilbage til titlen og drage noget sarkasme ud af "den frelste" for at opnå en pointe. Det kan man så også sagtens gøre, men det er så her jeg synes, at teksten så hører til i en anden kategori. Måske Filosofihulen?

Men sprogligt rammer du stilen fra den oprindelige tekst rigtig godt (uden at det virker kunstigt), og din version er nok tættere på sandheden end originalen i 8 ud af 10 tilfælde.

Mvh
Eddie

Nyeste tekster af Daniella Helvant - Gravgods, Uglen i Kirketårnet, Hold kæft, kælling!



gambi
(Thomas Glud)
( 24)
170 dage siden (10/02-2010 17:26) 
#3

Din omskrivning af Lignelsen om den fortabte søn fra Lukasevangeliet 15,11 imponerer mig ikke. Du ændrer ikke faderens indstilling synderligt, og heller ikke den ældste broders. Forskellen ligger i, hvem der får tildelt æren (festen) og at den yndste søn tager hele formuen, i stedet for den halve.
Det virker som om lignelsen kommer til at handle om jalousi brødrene imellem, en tanke du dog ikke fører helt ud: ”I det øjeblik havde han lyst til at dræbe sin bror, men han fortsatte. ”

Hvad du måske har tænkt, og som fremkommer i titlen, er dobbeltheden ordet ”frelst” får. I bibelen er den yngste den fortabte. Er det så også den yngste i din tekst, der er den frelste? Eller er det i virkeligheden den ældste broder der, i forbindelse med kristent sprogbrug, er den frelste, som ikke kan træde forkert?

Under alle omstændigheder mener jeg, at du med fordel kunne have givet teksten lidt mere plads at folde sig ud på sprogligt, sådan at universet for din fan-fiction kunne komme til sin rette.
T

Nyeste tekster af Thomas Glud - Den stille nat



Kåemer
( 74)
159 dage siden (21/02-2010 11:10) 
#4

Ja, det er jo en genfortælling af en af Jesus´ lignelser, dog med en lidt anden slutning. Ja, der er faktisk ikke rigtig nogen slutning. Kommer lignelsen her til at handle om den gode søns resignation? En lignelse handler vel om at klargøre noget. Det synes jeg ikke din version af Bibelens tekst gør. Måske hvis du havde skrevet bredere, gjort historien rigtig til din egen, men du lægger dig for tæt op på originalen. - Men ellers er det faktisk en god idé at nytænke nogle af de gamle historier. Hvorfor ikke prøve at skrive den samme historie, men sat ind i nutiden?
Kåemer

Du er meget velkommen til selv at give en kommentar til denne tekst, hvad enten det er ros eller ris. Vi forbeholder os dog ret til at slette kommentarer uden særligt indhold eller med indhold der ikke er relevant i denne forbindelse.

Fyldepenprofil

Du skal benytte en fyldepenprofil når du vil kommentere tekster på Fyldepennen, klik her for at oprette en.

Med en fyldepenprofil får du endvidere udnyttet alle funktionerne på Fyldepennen. Du kan fx kommunikere via interne breve, sælge dine brugte bøger, skrive i dagbog, få lettere adgang til din egen forfatterstatistik, give din mening til kende i debatterne, deltage i skriveøvelser, få hjælp til betalæsning og meget mere.


  © 1999-2010

          Følg Fyldepennen på Twitter