Når han går en tur i skoven
Hvor blodet fra bladene flyder
Og hvor morgenen gryer
Bader han i dens stråler
Holder i sindet
Stille ferie imellem de ranke stammer
Og selvom blodet fryser til i hans årer
Og selvom hans tilstand sætter ind og lammer
Går han videre
Ud i gennem søjlerne
De massive huse af træer
Hvor alting bare er
Han føler han er
Vild, modig, forvirret
Og tom
Ligesom skoven
Er fyldt med had og foragt
Men han går videre
Og er endt ved vandet nu
Skummet flyder
Drypper ind på stranden
Hvor han står og kigger ud
Han går videre
Over vandet