Harmonisk mod det azurblå høje På stængler så grønne Som forelskelsens grønne fingre - uerfarne. Og med modenhedens røde farve Svulmende knopper Af sammenfoldede kronblade. Som forsommer kommer Og det grønne Sig spreder. Gyldne stråler fra ældste tider Genopstår! Livets cyklus' stadie tilbagekommer. Lad det atter blive sommer! Biologi er naturens kunst Og det værker Og det strækker. Den gyldne stråle Danser rundt Mens de røde knopper Når et bristepunkt. Den blå region skinner stolt. De grønne stængler nejer. Så grønne og unge. Som sidste år Dets fylde genopstår. Blomsterne bugner og eksploderer I et kaos af rosa. Det blå skilles også; I nattens første farver. Nu efterlader de gyldne stråler det fuldt udsprungne - kærlighedens - Æbletræ!
2 kommentarer
Vis tidligere kommentarer
Til top