Jeg husker forleden, da jeg blev vækket og jeg fik det fortalt.
Jeg ku sidde med en tomhed, intet gøre. Det var alt.
Jeg havde jo nok ventet det, jeg havde set det komme.
Men havde ikke regnet med at du var væk, før dagen den var omme.
Du ved jeg holdt af dig, mon jeg fik det sagt?
Men mange glade minder, jeg trods alt har bragt.
Jeg vil vel gerne, vil vel ikke, det regner i mit sind
Men nu jeg står her foran døren, jeg skal vel gå derind
Her går jeg tynget, kan ikk' tale, tænker kun på dig
Jeg ser de andre og jeg ved, de har det lig'som jeg
Vi alle står og kigger ned, ja med hoveder bøjet
For ingen vil helst vise at, de har en tåre i øjet
Men pludselig, jeg ved ikke årsag'n, en sø den samler sig
Jeg tænker på de mange somre vi har haft, altså du og jeg
Nu bærer vi dig stille ud, mit syn det er en smule sløret
At vide du får det bedre hvor du kommer, det hjælper på humøret
Vi ser dig køre væk, mens vi om hinanden holder
Alles ansigter lægges nu, i de alvorlige folder.
Jeg rækker ud vil redde dig, som den uopnåelige stjerne
Men uanset hvad jeg gør, du forsvinder i det fjerne
Nu ved jeg flammen er brændt ud, nu virk'lig væk du er
Men tro mig når jeg siger at, jeg ser dig lige her.