Selvom klokken er langt over et om natten,
selvom det er langt over min sengetid,
og mennesker for længst er gået i seng,
ligger jeg her alene i min seng,
lysvågen og med hoved fuld af tanker,
der gør at jeg ikke kan sove,
selvom der er under 7 timer til at jeg skal op igen.
Jeg har svært ved at sætte ord på mine tanker,
svært ved at beskrive det ubeskrivelige,
men siden min hjerne er så poetisk anlagt,
ligger jeg alligevel her med computeren over dynen,
og prøver desperat at sætte ord på det,
jeg ikke kan forklare.
Det er som en tornado af tanker.
Tanker som er usammenhængende og livlige,
jeg kan ikke få orden på dem,
de farer bare rundt i mit i forvejen propfyldte hoved,
som skollede grise på en alt for varm sommerdag.
Jeg har det som en pædagog,
der skal få styr på fyrre overgearede børn,
jeg har det som brandmændene,
under terrorangrebet på World Trade Center,
jeg føler det som om jeg står midt i orkanens øje,
hvor vinden bare suser om ørene på en,
men i det her tilfælde,
er det mine tanker der ikke kan kontrollere sig selv.
Jeg føler mig tabt på gulvet,
hvor der er ingen andre end mig selv,
til at få mig ud af min elendighed og ensomhed,
jeg står alene og kæmper imod en hær af faretruende tanker,
der truer med søvnløshed og sindsyge,
jeg føler mig truet på mit helbred fordi jeg ikke får nok søvn,
da mine tanker ikke vil give mig et minuts fred,
for kaoset der raserer i mit fortabte sind.
Jeg er ved at gå psykisk ned,
men ved ikke over hvad,
men der er ét eller andet,
der gør at mine øjne ikke vil lukke sig om aftenen,
og når de endelig lukker sig,
får jeg ikke den sammenhængende søvn jeg har så hårdt brug for.
Findes der læger der kan kurerer tanker på afveje?