cirka 11 dage siden
STANDPUNKT af LOUISE BACH - ny boganmeldelse http://www.fyldepennen.dk/bognyt/?id=503

Fyldepenprofil / Min Fyldepen / Vejledning & hjælp / Retningslinjer / Blog / RSS / +-    
Torsdag 9/9 kl. 18:52

 
Skrivekonkurrencer
Krimikonkurrence

Fyldepenprofil:
 
Kodeord:


Skriveøvelse
"Inspirationsøvelse #4"


- flong      

På Café BELLIS (2)
  (Noveller)
  Jyotis Lij
Glemte ven (2)
  (Digte)
  Peter Simonsen
Dukkeføreren (Kapitel 1) (3)
  (Romaner)
  Peter Elkjær Larsen
Der er ikke noget at være bang... (2)
  (Blandede tekster)
  Bente Andersen



Søg forfattere
Søg tekster
Retskrivningsordbogen


Bookmark og deling

SkrivekonkurrencerRoulette

Shaguny - Prolog

Af Pia Hansen

Fantasy

Roulette


"Hvis er verden?," spurgte fe-knægten.
     "Vores," svarede hans mor
     
Hvis er verden?" spurgte troldungen
     Den er vores, " svarede hendes mor.
     
Og de havde begge ret.
     I sekler gik det fint. Feer og trolde delte verden med havfruer, kentaurer, fugle, fisk, padder og insekter. Da de første mennesker kom til, ændrede det ikke meget.
     Galaksens beboelige planeter, Sakurius og Anarkat, var i balance.
     Men en dag kom der fremmede. De kom, fordi deres planet var hærget af krig, sygdom og hungersnød. Med sig tog de planter, dyr og frø, samt viden om mangt og meget.
     
De vidste at der ikke fandtes feer, så de kaldte feerne for engle. Engle var gode, og hvis det ikke passede, så måtte de jo have solgt deres sjæl til Djævelen: et væsen som faktisk ikke fandtes, men bare var et symbol på ondskab. Det vidste de, og de vidste også, at der ikke fandtes trolde, orker, djævle og sligt. I hvert fald var verden ikke deres, hvis de nu alligevel fandtes. For de var jo onde.
     
Tilflytterne var alle sammen gode, men sommetider glemte de det - og det var selvfølgelig de ondes skyld. Ind i mellem prøvede feerne og troldene at fortælle dem, at der var mange farver i verden, den var ikke kun sort eller hvid.
     
Men det blev den.
     En dag vidste alle, at verden tilhørte Vorherre, præsterne, kongen og adelsmændene.
     
Nå ja, næsten alle ...
     
"Hvis er verden?" spurgte fæstebondens søn.
     "Vorherres, men han har lånt den til Herremanden," svarede bonden.
     
"Hvis er verden?" spurgte troldeungen.
     "Vores," svarede den gamle blåtrold.
     
"Hvis er verden?" spurgte den gamle, vrede fegudinde.
     "Din! Din! Din!" hylede hendes tilbedere.
     
"Men hvis ER verden?" pippede alfeungerne i kor.
     "Det ved jeg ikke," svarede alfekongen, "men flyv ud og se om I kan finde ud af det.

Lixtallet er 27

Fortsat publicering som endnu ikke er afsluttet


Publiceret: Marts 2010 

7 kommentarer



Læs/udskriv som PDF
Se forfatterprofil
Se fyldepenprofil
    (Pia Hansen)



Pia Hansen (f. 1958)

       
Jeg hedder Pia Hansen, er født i 1958. Jeg har en mand og tre sønner. Vi er født i hvert sit årti (alle 5). Jeg har skrevet i mange år. Det er blevet til en del noveller og romaner samt nogle børnehistorier/eventyr. Nogle få af dem har jeg sendt af sted til forlag og ugeblade, men de er kommet hjem igen og 'bor' nu i [...]

Tilfældig tekst
Forrige tekst
Næste tekst

Nyeste tekster
Underlige unge (4)
    (Noveller)
    (34 dage siden publicering)
Duen (21)
    (Noveller)
    (99 dage siden publicering)
Hvis vilje? (6)
    (Kortprosa)
    (113 dage siden publicering)
Shaguny (7)
    (Fantasy)
    (178 dage siden publicering)
Skabstanker (8)
    (Rim og vers)
    (190 dage siden publicering)


Vor fælles buket af Bjarne Willingshøj
(178 dage siden publicering)
Anderledes af Sarah Bremmelgaard
(178 dage siden publicering)

Kommentarer til teksten (7)

Mikala
(Mikala Rosenkilde)
( 42)
177 dage siden (16/03-2010 08:53) 
#1

Sjov og munter skrevet tekst med den fine titel, jeg før har komplimenteret dig for "Hvis er Verden?" Jeg synes virkelig godt om den og ville ønske jeg havde fundet på den ;)

Der er masser af underspillet humor i den korte tekst. Især elsker jeg sætningen:
"De vidste at der ikke fandtes feer, så de kaldte feerne engle." - Den siger alene så meget.

Et socialrealistisk eventyr?

Velskrevet i hvert fald!


Mikala

Nyeste tekster af Mikala Rosenkilde - Meteoritten, Søslangen, der så gerne ville opdages, Revnen



Gitte Morsund
(Gitte Morsund)
( 33)
172 dage siden (21/03-2010 14:55) 
#2

Prolog står der. Men teksten kan altså også klare sig selv.
Den vil noget, indeholder nogle sandheder. Men de serveres i så let et tonefald, at det virker humoristisk. Og det er jo altid nemmere at sluge piller, der er dækket af et lag sukker.

Dialogen mellem fæstebonden og hans søn er SÅ sigende. Elsker farens svar.
Og at troldene ikke har ændret opfattelse siger alt om trolde. (sådan som jeg kender dem ;-) )

/Gitte

Nyeste tekster af Gitte Morsund - Arven, Ruinen i Toscana, Familieforøgelse



My86
(Myriam Eva Dupuy)
( 24)
172 dage siden (21/03-2010 16:16) 
#3

Hej Pia.

Jeg kan kun give de andre ret i, at du har skrevet en god og vedkommende tekst, hvor jeg tydeligt kan drage nogle paralleller til vores samtid (og historie).

Selvom det er tydeligt at du har et budskab, så bliver teksten ikke på noget tidspunkt belærende, og det tager jeg altså hatten af for.
Det gør også, at jeg har meget mere lyst til at læse teksten - og fortsættelsen, når den kommer;-)

Nyeste tekster af Myriam Eva Dupuy - Dræberhvalen, Til dig, Ulven



Anna Luminara
(Anna Holm)
( 18)
171 dage siden (21/03-2010 23:01) 
#4

Jeg kan godt liden prologens lidt poetiske opbygning. Det er en sjov og effektiv måde tingene bliver ridset op på og alt kommer på sin plads.
Desværre syntes jeg bare at denne tekst lugter mere af brainstorming end af brugbar prolog. Den serverer jo alle romanen/den lange fortællings pointer på ganske få linjer! Så kan jeg jo lige så godt nøjes med at referere til romanens pointer uden egentligt at vide hvad der forgår. Dette er en backbone ikke en prolog.

Nyeste tekster af Anna Holm - For, får får får, En ven af glas, Dæmonernes Port



Anna Luminara
(Anna Holm)
( 18)
171 dage siden (21/03-2010 23:07) 
#5

Damnit, kom til at trykke "enter".... Nå - ville lige tilføje, at jeg faktisk godt kan lide denne "backbone". Hvis du vil skrive en pagan-fantasy der handler om naturens kamp mod hersker-menneskernes konstruerede religion, er jeg den første der vil støtte op om projektet.
Så prøv at skrive prologen lidt om. Du kunne evt. bruge første halvdel og fokusere på troldene og feerne, evt. ved at zoome ind på dem og indskrive dine faktisk rigtig gode "hvem tilhører verden" -linjer. Det kunne jo være en slags gennemgående struktur i fortællingen.

Keep it going!

Nyeste tekster af Anna Holm - For, får får får, En ven af glas, Dæmonernes Port



Majss
(Maja Skipper)
( 18)
166 dage siden (27/03-2010 16:34) 
#6

Hejsa

Jeg synes, du rammer nogle store sandheder om menneskeracen med denne tekst, bl.a. om den måde kirken og konger tidligere styrede den virkelige verden som det passede dem.
Men på trods af de tunge og alvorlige emner, er det hele pakket ind i et farverigt tæppe af humor og eventyrlige væsner, hvilket jeg synes du har gjort godt og meget underholdende.

Jeg kan specielt godt lide lide sætningen: "Tilflytterne var alle sammen gode, men sommetider glemte de det - og det var selvfølgelig de ondes skyld ".
Jeg synes, det passer godt på mange mennesker holdning til verden, og jeg tror også på, at der er noget godt i alle, hvad enten de selv ved det eller ej.

mvh.
Maja

Nyeste tekster af Maja Skipper - Den triste drage, Meningen med det hele



Yokio
(Nicolai D. Just Olesen)
( 21)
117 dage siden (15/05-2010 00:54) 
#7

En ganske glimrende start på et godt eventyr :) !
Sproget bliver dog lidt rodet og forhastet her:

De vidste at der ikke fandtes feer, så de kaldte feerne for engle. Engle var gode, og hvis det ikke passede, så måtte de jo have solgt deres sjæl til Djævelen: et væsen som faktisk ikke fandtes, men bare var et symbol på ondskab. Det vidste de, og de vidste også, at der ikke fandtes trolde, orker, djævle og sligt. I hvert fald var verden ikke deres, hvis de nu alligevel fandtes. For de var jo onde.

Jeg tror det ville virke mere effektfuldt hvis den del blev sat op lidt anderledes i et eventuelt roligere tempo :)

mvh
Just

Nyeste tekster af Nicolai D. Just Olesen - Uovervindelig, Frøkongens rige, Mønter

Du er meget velkommen til selv at give en kommentar til denne tekst, hvad enten det er ros eller ris. Vi forbeholder os dog ret til at slette kommentarer uden særligt indhold eller med indhold der ikke er relevant i denne forbindelse.

Fyldepenprofil

Du skal benytte en fyldepenprofil når du vil kommentere tekster på Fyldepennen, klik her for at oprette en.

Med en fyldepenprofil får du endvidere udnyttet alle funktionerne på Fyldepennen. Du kan fx kommunikere via interne breve, sælge dine brugte bøger, skrive i dagbog, få lettere adgang til din egen forfatterstatistik, give din mening til kende i debatterne, deltage i skriveøvelser, få hjælp til betalæsning og meget mere.


  © 1999-2010

          Følg Fyldepennen på Twitter