Jeg var omkring 12-13 år husker det kun som en film Eftermiddagen var næsten forbi jeg havde været ude i haven kom sorgløs løbende om hjørnet Charles sidste arbejdsdag med arbejdskollegaer med løgnehistorier mandehørm og vittigheder uden kvindernes magt Hans skuldre var tunge øjnene fæstnet til jorden skridtene ind var en kamp for nu var det slut han så ikke jeg så det. Han var en arbejdsmand af det pureste guld han tækkede huse gik i asfalt og moser lavede veje gravede tørv Han arbejde for sit liv ude, hjemme og alle steder høstede, hakkede var en trygheds maskine med humor og ro Jeg vil altid huske det for det var uigenkaldeligt arbejdsmandens sidste ærefulde arbejds dag Du var hverdagens helt.
1 kommentar
Hvor er det smukt skrevet. Du beskriver det så godt, og jeg kan tydeligt mærke hvor meget du elsker din far! Hvis han læste dette her digt, kan jeg næsten med sikkerhed fortælle dig han ville blive pavestolt. Din kærlighed til ham kan ikke beskrives med noget som helst ord uanset hvor meget man end prøver. Jeg kan godt lide din omsorg overfor ham.
Top / Bund
Vis tidligere kommentarer
Til top
