Eddie Carson var den klogeste gangster i Carson-klanen.
   Han var hjernen bag flere røverier i byen. Hans mål var at tømme bankerne for penge - uden nogle blev gjort fortræd, for han hadede vold, hvorimod hans hårde og voldelige bror Tom nød kaos. Eddie var ude i byen for at købe en gave til hans mor Clara, som havde fødselsdag i morgen. Hun ønskede sig smykker og nærmere præcist blev det ikke, hvilken irriterede Eddie. I byen var der en fin smykkeforretning, der hed Fine Jewels. Ved udstillingsvinduet så Eddie et smykke, der kunne falde i hans mors smag. En smuk, gylden ring med en stor, rund smaragd på midten. Eddies mor havde en stor forkærlighed for smaragder.
   Idet Eddie skulle til at gå ind i Fine Jewels, følte han pludselig noget bag sit ryg. En pistol og dens ejer var Sonny Niro fra Niro-klanen - en fjende af Eddies familie.
   "Ingen pludselige bevægelser." sagde Sonny, som trak Eddie i skulderen.
   "Bare tag det roligt" sagde Eddie. "Jeg gør ingen modstand."
   "Nå, ja." sagde Sonny. "Du er jo den ikke-voldelige bror i din familie."
   Han førte Eddie ind i en tom gyde. Folk, der gik forbi dem, lod som ingenting. De ville nødigt involvere sig med byens gangstere.
   "Hvad vil du have, Sonny?" spurgte Eddie.
   "Ikke noget særligt." sagde Sonny. "Jeg vil bare plante en kugle i dit hoved."
   "Nå, ikke andet."
   "Næh. Men inden da vil jeg have oplysninger fra dig."
   "Om hvad?"
   "Hvor hen gemmer I pengene?"
   "Hvilke penge?"
   "Spil ikke idiot overfor mig, Eddie! Jeg mener de penge, I har stjålet fra de mange banker. Vi ved at du er hjernen i din familie."
   "Hvad har I tænkt jer at aflevere pengene tilbage til bankerne?"
   "Drop idiot-attituden!"
   Sonny stak pistolen op i Eddies næse. Eddie virkede umiddelbart cool - i hvert fald indtil videre.
   "Okay, jeg fortæller dig det." sagde Eddie.
   "Det var godt." sagde Sonny, der trak pistolen væk fra Eddies næse. Han tog et par skridt tilbage, men havde pistolen rettet på Eddies hoved.
   "Behøves du virkelig at myrde mig bagefter?" spurgte Eddie.
   "Ja, naturligvis." sagde Sonny. "Du er min fjende."
   "Har jeg da gjort dig noget?"
   "Næh, men du er en Carson. Det er grund nok for mig til at myrde dig."
   "Jeg er så træt af den krig mellem vores familier. Den vil ende tragisk for os begge i sidste ende."
   "Kun for dig og din familie. Vi, Niroér er dem, der burde styre det hele."
   "Hovmod står for fald, bare så du ved det, Sonny."
   "Rend mig, Eddie. Fortæl mig nu, hvor I gemmer pengene. Så lover jeg du en nådig død. På spejderære!"
   "Der er ikke noget ære i at myrde."
   "Det lyder sjovt taget i betragtning af, hvor voldlige, I Carsonér er! Din bror Tom myrdede min lillebror Benny for øjnene af mig! Så det er kun fair at jeg dræber dig!"
   Eddie var begyndt at svede. Han var tæt på at gå i panik. Han har indtil videre undgået direkte konfrontationer med Niro-klanen, men på denne dag ville skæbnen ham det anderledes.
   "Jeg nægter at tage skyld for hvad min bror gør." sagde Eddie med gråd i stemmen.
   Sonny skubbede Eddie tæt mod muren og trykkede pistolen ind på panden af ham. Han var ikke bleg for at myrde lige nu.
   "Sig hvor de fandens penge er, din forpulede satan!" råbte han.
   "Okay!" råbte Eddie i panik. "Jeg fortæller alt!"
   "Endelig!" sagde Sonny noget lavmælt. "Jeg har heller ikke hele dagen til det her fis!"
   Idet Eddie skulle til at fortælle det, blev Sonny slået ud og faldt til jorden. Eddies redningsmand var Tom.
   "Er du okay, Eddie?" spurgte han.
   "Ja." sagde Eddie stille og roligt. "Lad os komme hurtigt væk herfra."
   Tom hørte ikke Eddie. Han bukkede i stedet sig ned overfor Sonny, der var ved at vågne op.
   "Tom..." lød det svagt fra Sonny. "Dit møgsvin..."
   "Ja, det er mig, Sonny-dreng." sagde Tom, der tog sin kniv frem og jagede den hurtig dybt ned i Sonnys hals. Sonny slog øjnene op og ville skrige om hjælp, men det kunne han ikke. Eddie vendte sig om. Han brød sig ikke om Toms måde at håndtere tingene på. Sonny var nu død og hans hals var flået op. Eddie brækkede sig, mens Tom rystede på hovedet.
   "Du lærer det aldrig, Eddie." sagde han. "Du skal altid se dig for i byen. Jeg kan jo ikke redde dig hele tiden."
   "Behøvede du at dræbe ham? Du havde jo slået ham ud."
   "Eddie for helvede. Han var en Niro. Så naturligvis skulle han dø."
   "Det her ender galt for os i sidste ende."
   "Vær dog en optimist, Eddie. Fik du sagt noget vigtigt til ham?"
   "Nej."
   "Godt. Har du nået at købe den ring til mor?"
   "Nej."
   "Så har vi sgu da travlt! Lad os skride!"
   Imens de to umage brødre forlod gyden, var der en ravn, der havde travlt med at undersøge liget af Sonnys lig. Død har det med at tiltrække sådan en fugl.