12 x december
Min kalender siger november. · Men for butikkerne er det allerede d... [...]
Digte
10 år siden
0Mord
Der fandes engang en by, der hed Mord. Det ville ikke nytte noget... [...]
Kortprosa
10 år siden
2De mekaniske undskyldninger
Undskyld, undskyld og undskyld. · Ordet kom tre gange i et rap og b... [...]
Digte
10 år siden
2Klatten
Der ligger en klat på jorden og jeg ved ikke hvorfor. Den er hvid... [...]
Blandede tekster
10 år siden
1Kødbygningen
En ny bygning blev vist frem for offentligheden. Der havde ikke v... [...]
Kortprosa
10 år siden
3Storm og kaos
Naturen brøler med sine kraftige vinde som en vred løve. · Os arme ... [...]
Digte
10 år siden
0Ræven på vejen
På en vej midt ude i et skov lå der en død ræv. Der var ikke mege... [...]
Kortprosa
10 år siden
2Lilla
Rød og blå er altid på afstand af hinanden. · Varme og kulde ligeså... [...]
Digte
10 år siden
4Dødens dag
I dag dør der en person. Det er en ung mand på 25 år, der bor i K... [...]
Kortprosa
10 år siden
2Manden med solbrillerne
Folk syntes at han var skræmmende. Umiddelbart virkede han ufarli... [...]
Kortprosa
10 år siden
5Telefon-terror
De ringer og leger Spørge-Jørgen. · De spørger ind til dit liv. · Du ... [...]
Digte
10 år siden
6Manden i spejlet
Kan du se ham? · Manden i spejlet. · Han er din værste fjende. · Han ve... [...]
Digte
10 år siden
3Den blå fugl
Den er et med den blå himmel. · Kun skyerne afslører dens figur. · Ma... [...]
Digte
10 år siden
5Kontaktbesvær
Øjne mødes. · Der er tavshed. · Tankerne taler, mens munden er lukket... [...]
Digte
10 år siden
8En lykkelig pille
Jeg er så glad. · Folk tager mig hver dag. · For at blive glade og ly... [...]
Digte
10 år siden
3Kujon
Forvent aldrig en kujon til at skabe fred og ro i en verden af ka... [...]
Digte
10 år siden
4Det flade land
Alt er fladt. · Træerne, dyrene og menneskerne. · Alt er fladt. · Mit r... [...]
Digte
10 år siden
4Ræs
I konstant bevægelse ræser vi rundt. · Folk omkring os ser vi kun i... [...]
Digte
10 år siden
2Radiatorens svanesang
Den sang på sidste vers. · Den anede bare ikke. · Den plejede bare at... [...]
Digte
10 år siden
2Koøje
Et koøje finder man på siden af et skib, mens en ko kan prale af ... [...]
Digte
10 år siden
4Op med paraderne
Tænk som en bokser. · Vær op på mærkerne. · Siger de noget grimt til ... [...]
Digte
10 år siden
3Kvinde i løbetid
Hendes hår lever sit eget liv, mens hun løber. · Hendes nydelige fo... [...]
Digte
10 år siden
5Dybt at sove
I min søvn falder jeg gennem uanede mængder af drømme. · Det er svæ... [...]
Digte
10 år siden
2Heksen blev brændt
Jeg så heksen blive brændt. · Jeg så hende blive sendt til Helvede.... [...]
Digte
10 år siden
3Usikkerheden taler
Hej. · Du kender mig som Usikkerheden - en følelse der af og til pr... [...]
Digte
10 år siden
3Melankoli Grand Prix
Atter i år samler alle de triste sjæle. · Igen i år udtrykkes deres... [...]
Digte
10 år siden
2Hamlets hund
Hamlets hund kunne ikke altid forstå sin ejer. · Specielt ikke side... [...]
Digte
10 år siden
2Advarsel til selvmordskandidater
Du tænker på at begå selvmord. · At slutte dit liv her og nu og med... [...]
Digte
10 år siden
2Fly
Med et fly kan vi, mennesker vise fuglene at de alene ikke ejer h... [...]
Digte
11 år siden
3Gråzone
Hvad er godt? · Hvad er ondt? · Efterhånden ved jeg intet om de to. · A... [...]
Digte
11 år siden
7Mit hoved og mig
Mit hoved tager livet af mig. · Dets bekymringer er en byrde og er ... [...]
Digte
11 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Michael Lillegaard Larsen (f. 1985)
Aftensmaden var snart klar for det unge kærestepar Chris og Tina, der boede i en lille, men hyggelig lejlighed.
   De skulle have fish and chips.
   "Nu varer det ikke så længe, skat" sagde Chris.
   "Dejligt." sagde Tina, der havde dækket bord til dem. Fiskene var færdige, så Chris ventede bare på fritterne. Tina gik hen til ham.
   "Luk ovnen op." sagde Tina.
   Chris lukkede ovnen op, så Tina kunne se fritterne ordentligt. De så gyldne og sprøde ud.
   "Jeg tror at de skal ud nu."
   "Fedt!" sagde Chris og slikkede sig om munden. Han fik fritterne ud, mens Tina fandt en hvidvin frem og forsøgte at åbne den med en proptrækker. Hun havde besværligheder med at få trukket proppen op.
   "Jeg har brug for en stærk mand." sagde Tina sarkastisk. "Gad vide om naboen har tid til at hjælpe mig."
   "Meget morsomt." sagde Chris. "Nu skal jeg."
   Han tog hvidvinen og trak proppen op så nemt som ingenting.
   "Sådan. Det var meget nemt."
   "Skulle også bare teste din styrke." sagde Tina.
   "Ha, ha." sagde Chris. Han satte hvidvinen på spisebordet. Tina kom alle fritterne på et stort fad og fiskene på en stor tallerken, som sjovt nok havde et fiskemotiv på sig.
   De satte sig ned. Tina skænkede hvidvin i deres glas. De havde et fast ritual, hvor de altid indledte aftensmaden med at skåle.
   "Skål, skat." sagde Chris.
   "Skål, skat." sagde Tina.
   De drak hurtigt.
   "Ahh..." sagde Chris. "Skidegod vin!"
   "Ja, og så for billige penge." sagde Tina.
   "Skønt"
   "Og nu til maden!"
   Men inden de kunne nå at få spist noget, sagde Chris:
   "Hvor er ketchuppen?!"
   "Ketchuppen?" sagde Tina. "Hvad skal du med den?"
   "Du ved godt at jeg altid skal have ketchup til fish and chips."
   "Hvis det skal være helt rigtigt, skat, så bruger man ikke ketchup, men remoulade."
   "Remoulade?! Fuck nej!"
   "Okay, okay. Jeg tjekker lige om vi har ketchup."
   Tina rejste sig op og gik hen til køleskabet. Hun åbnende køleskabet og tjekkede godt og grundigt efter ketchup.
   "Nå?" spurgte Chris.
   "Beklager, skat." sagde Tina. "Ingen ketchup."
   "Fuck!"
   Chris rejste sig op fra sin plads. Han tog sin tegnedreng og sin jakke.
   "Hvad nu?" sagde Tina.
   "Jeg skal ned forbi kiosken efter ketchup." sagde Chris.
   "Kan du ikke bare undvære det den ene aften her?"
   "Nej sgu!"
   "Hvad med maden? Den bliver sgu kold."
   "Jeg er straks tilbage, ok?"
   "Ok så."
   Chris kyssede Tina på kinden og sagde:
   "Tak, skat. Er straks tilbage."
   Han skyndte sig ud af døren uden at lukke den.
   "Luk endelig ikke døren." sagde Tina, der gik hen og lukkede døren.

*

Chris var på vej mod den lokale kiosk. Der havde de en lækker ketchup med det specielle navn Bloody Tomatos, som han kunne finde på at købe mange flasker af. Men til i aftenen, ville han bare nøjes med en enkelt flaske, ellers ville Tina tro at han var blevet ketchup-narkoman, hvis han kom hjem med så mange flasker.
   Der var en del folk, der var ude og gå aftentur. De fleste af dem, var kærestepar.
   For Chris mindede de om noget fra en film - nærmere bestemt en musical.
   Han kunne forestille sig at de ville bryde ud i sang om kærlighed og gøre det på en rigtig klam måde. Ikke fordi han ikke kunne lide romantik, men det kunne også blive for meget.
   Han nåede frem til kiosken. Den så tom ud udefra, men der var ikke lukket, for han kunne se at der var nogen bag disken. Han gik indenfor og kiggede efter sin yndlingsketchup.
   Kioskejeren - en 50-årig gnaven mand med hentehår og ølvom stod og gloede på sit ur og havde næsten ikke lagt mærke til Chris. Der var en time tilbage før lukketid. Han var fristet til at lukke nu og holde fyraften, men Chris var der. Han håbede derfor at Chris var lidt hurtigere.
   "Er De brug for hjælp?" spurgte kioskejeren Chris.
   Han vendte sig mod kioskejeren og svarede:
   "Nej."
   "Nå."
   Chris kunne lige så godt bruge kioskejerens hjælp, for han kunne ikke finde ketchuppen.
   Han plejede at komme i kiosken og vidste hvor de forskellige varer stod, men der var lavet om på det siden sidst, han var der.
   "Sig mig, har I haft rykket rundt på tingene?" spurgte han.
   Kioskejeren vendte sit store, sure fjæls mod Chris og svarede tørt:
   "Ja."
   "Hvorfor?"
   "For variationens skyld. Kiosken her kan jo ikke ligne sig selv altid."
   Chris ledte videre, indtil han så noget rødt. Ketchuppen Bloody Tomatos.
   Han tog en flaske af den og gik hen til kioskejeren, der stod og lignede en, der ville i seng.
   Hans øjne var næsten lukket i, indtil Chris klaskede ketchuppen på disken.
   "Sådan en her, tak." sagde han.
   Kioskejeren tog ketchuppen og scannede den.
   "20 kr." sagde han.
   Chris fandt sin slidte tegnedreng frem fra baglommen og søgte efter en tyver. Ingen tyver, men der var to tier. Dem lagde han på disken og kioskejeren tog glædeligt imod dem.
   "Hej, hej." sagde Chris høflig og tog ketchuppen, men fik ingen respons fra kioskejeren, som forsatte med at glo på sit ur.
   Chris fandt kioskejeren ret underlig. Med sådan en attitude overfor kunder, hvorfor havde han så en kiosk, tænkte Chris. Men pyt, han var ligeglad, så længe han fik fat i det, han kom efter. Nu skulle hans fritter og fisk bade i dejlig ketchup, når han kom hjem til Tina.
   Han gik lidt hurtigere for han ville nødig have problemer med Tina, som sikker allerede nu, var sur på ham.
   Forude kunne han se folk, der dannede rundkreds om noget. Han løb hen til dem.
   Folk stod tæt ved siden af hinanden, så det var svært for Chris at få mulighed for at se noget.
   I glimt så han knive. Masser af knive.
   Da han endelig kunne se det, de andre folk så, løb det koldt ned af ryggen ad ham. Et lig af en ung mand, der havde mange knive i ryggen. Det fik liget til at minde om et pindsvin.
   "Shit!" udbrød Chris.
   "Også i den grad!" sagde en fyr, der stod ved siden af Chris.
   "Har man tilkaldet politiet?" spurgte Chris.
   "Det er der en af dem her, der har gjort for et stykke tid siden. Fatter ikke hvor de bliver af."
   "Jeg fatter det ikke?"
   "Hvad fatter du ikke?"
   "Hvorfor bruge så mange knive på en person?"
   "Ved det ikke."
   "Er der nogen vidner?"
   "Det tror jeg ikke. Jeg kom gående og så liget og så kom der andre folk forbi."
   "Jeg så hvad der skete!" lød det fra en kvinde, som var helt ud af det. "Jeg så denne mand kom gående, indtil han blev ramt af en kniv i ryggen. Lige inden han faldt til jorden, blev han ramt igen af indtil flere knive. Det var sygt!"
   "Så du hvem, der kastede knivene?" spurgte Chris.
   "Knivene..." sagde kvinden. "De kom bare."
   "Kom bare?"
   "Ja. Som var de missiler."
   "Umuligt!"
   "Tvivler du på det, jeg siger?!"
   "Nej. Det lyder bare mærkeligt."
   I det fjerne kunne Chris høre en politibil, der var på vej. Den kom med fuld fart.
   Folks ansigter blev lyst op af de røde og blå farver fra politibilens sirener. To betjente kom ud og så trætte ud. Den ene af dem var ved at gabe.
   "Dav, det her er politiet." sagde den anden betjent. "Hvem ringede efter os?"
   "Mig." sagde kvinden.
   "Du så det sket?"
   "Ja."
   "Og du mener at der ikke var nogen person, der kastede disse knive efter manden her?"
   "Ja."
   Betjentene så liget med deres egne øjne og blev chokeret.
   "Shit!" sagde den ene betjent. "Det her er nyt!"
   "Både ja og nej." sagde den anden betjent. "Vi har set mange kniv-drab, men det her er virkelig eks..."
   Ud af det blå kom en par knive flyvende og ramte begge betjente i hovederne. Folk skreg op og løb til alle sider, men forgæves. For også de blev ramt.
   Knivene kom fra mange retninger. Chris tabte sin ketchup og løb tilbage til kiosken for at søge dækning.

*

Kioskejeren havde fået nok. Han tog alle penge fra sin pengekasse og låste kioskens dør.
   Chris kom rendende og ville ind. Han bankede heftigt på døren. Kioskejeren så Chris og tænkte hvad nu.
   "Luk mig ind!" råbte Chris.
   Kioskejeren gloede på Chris med sine tunge og trætte øjne.
   "Der er lukket!" råbte han.
   "Lukket?!" sagde Chris forvirret. "Sgu da ikke før 21.00!"
   "Det bestemmer jeg sgu se..."
   Noget kom slusende forbi Chris og brasende gennem kioskens dør. Pludselig blev kioskejeren stille. En kniv havde gennemboret hans ene øje.
   "Shit" sagde Chris. Bag sig kunne han se, at der lå mange lig med knive.
   Chris smadrede døren, så han kunne komme ind. Idet han skulle igennem den smadrende dør, var han ved at blive ramt. Han skyndte sig at komme indenfor. Den døde kioskejer lå næsten i vejen for ham, men han nåede sikkert ind, før en masse knive ramte kioskens facade.
   Nogle af dem nåede igennem kiosken. Chris undgik med nød og næppe at blive ramt af dem.
   Han gemte sig bag disken. Hans hjerte bankede så hurtigt at han var ved at gå i chok.
   Han kiggede efter sin mobil i sin jakke. Så slog det ham. Han havde glemt den derhjemme. Fuck, tænkte han, for han havde ikke troet at det var nødvendig at have den med. Skulle bare ud et øjeblik efter ketchup. Alt det der sindssyge kniv-halløj, havde han ikke regnet med.
   De små, hurtige flashbacks af de folk, der blev dræbt, hjemsøgte hans hjerne. Han følte at han befandt sig i et stadie af virkelighed og mareridt. Udenfor kunne han høre flere mennesker, der blev ramt. De skreg om hjælp, indtil flere knive kom og gjorde det helt af dem. Chris begyndte at græde.
   Han ville gerne hjælpe dem, men frygten for at blive et offer, lammede ham.
   Der var nu stille udenfor. Dødstille.
   Chris stak hovedet forsigtigt op. Han kunne se udenfor at der var mange lig, flere end sidste gang, han kiggede. Kunne det absurde mareridt være slut, tænkte han.
   Han turde ikke tro på det. Forsigtigt gik han ud af kiosken. Hele dens facade plus andre huse var sat til af knive.
   Han forsøgte at trække en af dem ud, men de sad godt fast. Da det endelig lykkedes ham at få trukket en ud, læste han hvad der stod på skæftet:
   "Død over de tilfældige!"
   Chris kunne se at der stod det samme på de andre knive. Alle dem, der blev dræbt, var tilfældige mennesker. De var desværre bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
   Chris hev kniven væk og rystede frustreret på hovedet over knivens forurolige budskab. Synet af de døde på gaden ville han aldrig glemme. Hvorfor er jeg i live, tænkte han. Flere spørgsmål trængte sig på i hans tanker. Var alle de knivdrab en eller andens syge plan om at få opmærksomhed?
   Og bruge mig som vidne, så jeg kan fortælle alle om dette bizarre blodbad?
   Mens han tænkte over det, skyldte han sig hjem til Tina. Han kiggede sig omkring hele tiden, mens han gik. Den heftige, makaber oplevelse havde gjort ham meget paranoid.

*

Tina stod udenfor lejlighedskomplekset og ventede på Chris. Hun var meget vred, for hun havde ventet næsten en time på Chris.
   "Tina!" råbte Chris. "Skynd dig ind!"
   Tina kunne se Chris komme og at han ingen ketchup havde med sig.
   "Hvor fanden har du været?" sagde Tina. Chris omfavnede hende og begyndte at græde.
   "Hvad er der sket, skat?" spurgte Tina.
   "Du ville ikke tro på mig, hvis jeg fortalte dig det." sagde Chris.
   "Fortæl mig det."
   "Okay. Efter jeg havde været i kiosken, var der et lig..."
   "Et lig?"
   "Ja, et lig. Med en masse knive. Og så kom politiet og blev dræbt af knive."
   "Du godeste! Så du hvem der kastede dem?"
   "Ingen kastede dem."
   "Hvad mener du?"
   "Der var ingen, der kastede knivene. De kom bare af sig selv!"
   "Du lyver!"
   "Nej, jeg gør ej! Det passer sgu! Jeg så det selv med mine egne øjne!"
   "Lad mig gætte. Du ser en anden."
   Chris blev overrasket over Tinas påstand.
   "Jeg vidste at du ikke ville tro på mig." sagde han.
   "Du er sgu langt ude, Chris!" sagde Tina. "Flyvende knive? Hvorfor siger du det ikke bare som det er? Hvem ser du?"
   "Det passer det, jeg siger!"
   Tina så opgivende ud. Hun var meget overbevist om at Chris havde været sammen med en anden kvinde. Hun tænkte om det kunne være en af hendes mange veninder. Stine? Betina? Eller Line?
   Tina kiggede Chris dybt i øjnene og sagde:
   "Vi er bare så færdige med hinanden!"
   "Tina, for fanden!" sagde Chris. "Jeg var sgu tæt på at dø selv! Det passer!"
   Idet Tina skulle til at gå, blev hun ramt i hovedet med en kniv.
   "Nej!" råbte Chris, der nåede at gribe Tina før hun faldt til jorden. På knivens skæft stod der: "Til Tina."
   Chris's hænder var smurt ind i Tinas blod. Hendes livløse øjne gloede på ham.
   Han kiggede op mod himmelen.
   "Hvorfor hende!" råbte han, mens tårerne lød ned af hans kinder. Han mærkede pludselig noget på sit bryst. En kniv.
   Nu fik de mig, var Chris's sidste tanker, for han faldt om og døde, mens hans ene hånd holdte om kniven, der sad dybt i brystet. På dens skæft stod der: "Slut for i aften..."
Forfatterbemærkninger
Drop alt rationel tankegang, før I læser den her novelle. Historien er som et surrealistisk mareridt, hvor alt logik er væk.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 08/09-2012 14:44 af Michael Lillegaard Larsen (motana) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 2238 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.