Det kom som et chok for alle landets borgere. Deres leder var død.
   Det var en historie, der fyldte alle medier. Der var tårer i alle nyhedsoplæsernes øjne og også i deres seeres øjne. Men seernes tårer var glædestårer.
   For deres leder var en hensynløs tyran, der var stærkt beruseret af magtbegær.
   Lederen havde mange af sine undersåtters blod på hænderne. Dødtallet over de mange døde var ukendt. De efterladte havde lyst til at hævne sig, men de måtte skjule deres intentioner på grund af overvågning, der var på 24 timer om døgnet. Lederen var nemlig så paranoid og frygtede for mordforsøg fra alle sider. At lederens svage hjerte blev årsagen til hans død, var dybt ironisk. Folket skulle nu til at vælge deres egen leder via et demokratisk proces. Men som vi alle ved, så er demokrati en flygtig ting. Den kan komme og gå når som helst.