Jeg søgte engang en perle
På havets dybeste bund
Den skulle være lysende hvid
Af perlemor perfekt og rund
I havets mørke dyb
Er alle perler grå
Og jeg ku ikke finde een
Ligegyldig hvorhen jeg så
Så jeg dykkede længere ned
Helt alene for mig selv
For der måtte da være een
Perle der bekom mig vel
Hver eneste sten jeg vendte om
Blev gransket ganske tæt
Jeg mærkede og følte
Og blev da temmelig træt
Jeg glemte helt den verden
Oppe på det tørre land
Og svømmede rundt i havet
På det allerdybeste vand
Dernede er der både
Frysende koldt og gråt
Så fik jeg plusli øje på
Noget rundt og bittesmåt
Netop som jeg opgav
At finde en perlesten
Så så jeg til min glæde
At jeg havde fundet een
Ganske uanseelig lille og
Ikke helt perfekt men
Da jeg dykkede op til land
kendte jeg den såmænd igen
Det var min egen perle
Som jeg engang smed i
Havets dybe kolde vand
Da jeg ikke værdsatte dens værdi
Nu ved jeg at den perle er
En vigtig del af mig
Så lille og ikke helt perfekt
Alligevel noget for sig
For den har mange kanter
Og den ligner mig fordi
Den ikke kun er hvid
Men er temmelig farverig
Nu passer jeg min perle
Og søger ikke mer
Efter det helt perfekte
Men er glad for det jeg er