Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
11 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Surkål
Vina Frank (...
4 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
4 år siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
7 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
11 år siden
7
Halina Abram...
6 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
6 år siden
Dejlig påske og stæren fl...
Mikala Rosen...
15 år siden
Overskud & hænder på coke
Racuelle Hei...
9 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
9 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
9 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
Hej dagbog, jeg bestilte lige en meget lille violin, som jeg kan tage frem, når folk brokker sig. Jeg ved pædagogerne har en pyt knap, jeg har så om lidt over en måned, en lille violin..der kan lægge i min hånd.

Jeg mærker min vrede vokse, når jeg tænker på folks holdninger omkring det at spille. Der var en ung pædagog, der troede at hun ville kunne ha tacklet mig som barn, og ha lavet en aftale med mine forældre om, at jeg ikke skulle spille. Selv om jeg lavede mine lektier..heh, det ville ikke ha gået som hun havde regnet med..jeg var ikke et helt almindelig barn, der opgav efter kort tid..jeg blev heller ikke altid udadfarende vred..jeg satte mig hellere ned, for at tænke over, hvordan jeg nu skulle ordne folk psykologisk. Forstå mig ret, jeg var altid sød og gav mine forældre kram osv..det gav mig nemlig mere kraft..når jeg så i enkelte tilfælde måtte ty til det, ikke at være sød. Jeg husker, at jeg undlod at snakke med både min bror og mine forældre i måneder...ved forskellige lejligheder..min bror havde overfaldet mig, fordi jeg vandt over ham i spil..så i det næste halve år sagde jeg intet til ham..lærte vores hund, ikke at rende hen til ham..

En anden gang, begyndte jeg at kalde mine forældre for deres navne, istedet for børns klassiske mor og far..min mor sagde år efter..at det havde ramt dem dybt..og jeg er ikke typen der stopper, jeg er typen der hellere vil eskalere, hvis det ikke virker. Så når pædagogen tror, at hun ville kunne ha vundet over mig, og fået mig til at være glad for at være ude..så snakker hun ikke ud fra, at hun kender mig som type..hun ser kun det gode, fordi det er det jeg viser, når folk ikke vil skade mig..men ligeså meget jeg gør for at hjælpe folk, ligeså meget vil jeg gøre for at ramme dem, der angriber mig..mit potentiale for at være god, er ligeså stort som for at være ond..men kun når det er nødvendigt..for jeg lever efter mafia loven..he pulls a knife, you pull a gun,..he sends one of yours to the hospital, you send one his to the morgue..fra capone filmen.

Og hvor jeg dog hader ordet healing..healere er noget folk gerne kalder sig, når de ikke kan bevise at de virkelig kan noget, - hvis de kunne, ville de ha titlen læge..ikke at alle læger er lige gode..men healing tror jeg ikke på..og uden tro, ingen healing.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Verdens mindste violin er publiceret 11/12-2018 18:46 af Kenny Raun (thejester).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.