2 måneder, 19 dage siden

God bagjul, kælke skade, lys terapi og hunden...

Bogfinke
Peter
3 år siden
Anne Linnet i Det Kongeli...
Kianna Kitte...
1 år, 6 måneder siden
Firserdate
Tine Sønder ...
6 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
4 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
5 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
6 år siden
En tur i Safaripark og hv...
Kianna Kitte...
7 måneder, 25 dage siden
16.09.2016
Marianne Mar...
2 år siden
At slette eller ikke at s...
Kianna Kitte...
6 måneder, 28 dage siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
4 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
5 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
6 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
5 år siden
Dejlig påske og stæren fl...
Mikala Rosen...
10 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
5 år siden
No name girl
3 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
6 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
6 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
3 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
4 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
4 år siden
Brain-fuck
Freema
1 år, 2 måneder siden
En god aften
Bastian
6 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
2 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
3 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
6 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
4 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
6 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
5 måneder, 1 dag siden
uden søvn
Kenny Raun (...
4 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
4 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
3 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
1 år, 6 måneder siden
Tankemylder...
Kianna Kitte...
11 måneder, 27 dage siden
Den seksualiserede sandhe...
Kianna Kitte...
1 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
5 år siden
Hej med jer,

Jeg håber i kom godt igennem julen.

Det gjorde jeg, sådan da. For da sneen ramte mine egne d. 23 december, så blev jeg besat af en barnlig glæde og iver i en sådan grad, at jeg ikke kunne dy mig og absolut skulle ud og finde den stejleste kælkebakke jeg kunne. Med uheldige konsekvenser. Det gik jo egentlig meget godt til at starte med, problemet var at jeg som altid, ikke helt havde tænkt tingene igennem - og da klart havde overset den faldne træstamme for enden af den bakke... ovre på den anden side af stien. Og eftersom jeg ikke er typen der sætter fødderne i jorden for at tage farten af... ja, så kolliderede jeg da med den træstamme med fuld fart.

Og for at gøre det værre endnu, så var jeg gledet sidelæns på vej ned, så det var hele min venstre side der tog slaget. Især min venstre skulder og siden af hovedet, som jeg slammede lige ind i træet. Godt jeg havde en tyk hue på og at min skulder tog det meste af det for ellers var jeg nok endt med en hjernerystelse. Altså, jeg ved ikke hvorfor jeg hele tiden kommer til skade når jeg kælker, de sidste to gange er det gået galt. Det kan da ikke passe at man er for gammel til det, når man er fyldt 35? Det nægter jeg simpelthen at acceptere - mind over matter, er det ikke det man siger? I will never be too old for anythiiiing. Basta.

Anyway, hårdfør som jeg er rejser jeg mig da bare op igen, børster sneen af og joker med at finde en ny bakke og prøve igen. Jeg var øm lige efter, men ikke noget jeg syntes var særlig smertefuldt. Det ændrede sig dagen efter, hvor jeg slet ikke kunne bevæge venstre side eller ligge på venstre side og mine forældre var sikre på jeg havde brækket skulderen, selv om der altså ingen blå mærker er. Jeg tror de overdriver, tænker knoglen højst er flækket lidt. It's no big deal.

Der er gået næsten en uge nu og okay, så jeg kan stadig ikke ligge på siden, men jeg har da fået det meste af førligheden tilbage. Det gør stadig ondt når jeg laver specifikke bevægelser, men jeg kan mærke det er i bedring. Det går langsomt, men det er på vej, så det går nok.

Jeg er egentlig bare glad for at M og jeg tog den sædvanlige juletur til Julegaden i Hinnerup dagen før, så jeg ikke skulle sidde den lange tur til Nordjylland i bilen med et flækket skulderblad. Vi var hele vejen rundt, som vi var sidste år; forbi farfars grav på Fyn og videre over til Blokhus og Vesterhavet, for så at slutte af med julelysene. Synes ikke det var så imponerende som sidste år, desværre. Der manglede lidt.

Nu til noget andet...julen var okay. Ej, det var den faktisk ikke. Jeg hadede hvert sekund. Den var anderledes i år end den har været nogensinde før, vi har altid i 35 år holdt den hos mine forældre, bare os. Og nu fordi søs er blevet mor, så skal hendes svigerfamilie blandes ind i det og det skal holdes hos hende - og jeg hader det virkelig. Det virker bare som om alting skal handle om min niece nu. Alt skal planlægges efter hende og det er fucking trættende og irriterende.

Jeg vidste fra starten, at søs ville blive sådan en overbeskyttende hønemor, men det er alligevel værre end jeg troede. Min far er forresten enig og har besluttet at næste år går vi tilbage til vores traditioner, så det holdes hos dem og så må folk bare lade være med at komme, hvis de ikke gider - ergo er der lagt op til familie drama. Suk.

Jeg fik forresten nogle lysterapi briller som jeg havde ønsket mig i julegave; Luminette 2. Disse briller vandt "Most Innovative Mental Health Device of the Year" i Paris 2017 til International Congress on Encephalitis, så jeg har høje forventninger. De er skide dyre, men det er det nyeste af det nyeste til behandling af SAD (Seasonal Affective Disorder) og forhåbentlig det værd. Jeg har kun hørt godt om dem.

Ellers er der problemer med Spooky. Ikke alene har han udviklet alvorlig PTSD efter bilulykken, eller faktisk var det ikke den første ulykke han reagerede på, han er først blevet hysterisk efter vi uheldigvis kørte en fasan ned et par uger efter det første crash; han klynker, piver, ryster og hyperventilerer når han sidder i tasken på mit skød. Han kan slet ikke finde ro og lægger sig ikke bare til at sove, som han altid gjorde før. Heldigvis lader han til at håndtere det bedre i bur, som jeg bruger til ham nu når jeg er på roadtrips, da det er mere sikkert for os begge to. Det kunne jeg bare ikke i julen, da bagsædet var fyldt med gaver og der ikke var plads til det bur. Han skulle på skødet og det var ulideligt at sidde med ham. Jeg er glad for jeg havde det bur i forvejen, for det andet her kan jeg ikke byde ham mere, det er vildt synd.

Men det er egentlig ikke det jeg er mest bekymret over. Der var en episode med ham juleaften, hvor han bed en person og prøvede at bide en anden. Og det har han aldrig gjort før i sit 7 årige liv. Han har aldrig været aggressiv og situationen det skete i var ikke en usædvanlig situation, som han ikke har været i før. Der har aldrig været nogle problemer. Nu har han heldigvis ikke mange tænder, så han kan ikke rigtig gøre nogen skade, men det gør det ikke okay. Han skal fandme ikke bide. Jeg kan ikke have en hund der bider, det er en dealbreaker.

Jeg er bange for den ulykke måske har fucket med hans hjerne, den race er så følsom, at der ikke skal meget til før de bliver skingrende sindssyge. Jeg kan mærke noget af den blinde tillid jeg havde til ham før er væk, for jeg er ikke sikker på jeg kan lade ham komme i nærheden af især min niece, så længe jeg ikke ved hvorfor han pludselig snappede. Det er noget jeg lige må holde et tæt øje med.

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget God bagjul, kælke skade, lys terapi og hunden... er publiceret 29/12-2018 10:57 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.