8 måneder, 22 dage siden

God bagjul, kælke skade, lys terapi og hunden...

Helbred
Hanna Fink (...
4 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
4 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
6 år siden
Græsken
Halina Abram...
2 år siden
10.09.2016
Marianne Mar...
3 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
6 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
4 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
8 måneder, 8 dage siden
19-03-17
Hannah White...
2 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
6 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
6 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
3 år siden
How it all began...
Shirley Shei...
4 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
5 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
6 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
1 måned, 3 dage siden
Bog Trailer....
Kianna Kitte...
10 måneder, 23 dage siden
Skoddag
Suree Lio (L...
6 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
5 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
8 måneder, 19 dage siden
God karma...
Kianna Kitte...
2 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
6 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
3 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
4 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
4 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
2 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
6 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
1 år, 7 måneder siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
5 år siden
Et digt
Peter Munk (...
5 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
6 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
4 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
7 år siden
...og så blev man kogt.
Kianna Kitte...
2 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
2 år siden
Det sociale medie monster...
Kianna Kitte...
1 år, 8 måneder siden
Hej med jer,

Jeg håber i kom godt igennem julen.

Det gjorde jeg, sådan da. For da sneen ramte mine egne d. 23 december, så blev jeg besat af en barnlig glæde og iver i en sådan grad, at jeg ikke kunne dy mig og absolut skulle ud og finde den stejleste kælkebakke jeg kunne. Med uheldige konsekvenser. Det gik jo egentlig meget godt til at starte med, problemet var at jeg som altid, ikke helt havde tænkt tingene igennem - og da klart havde overset den faldne træstamme for enden af den bakke... ovre på den anden side af stien. Og eftersom jeg ikke er typen der sætter fødderne i jorden for at tage farten af... ja, så kolliderede jeg da med den træstamme med fuld fart.

Og for at gøre det værre endnu, så var jeg gledet sidelæns på vej ned, så det var hele min venstre side der tog slaget. Især min venstre skulder og siden af hovedet, som jeg slammede lige ind i træet. Godt jeg havde en tyk hue på og at min skulder tog det meste af det for ellers var jeg nok endt med en hjernerystelse. Altså, jeg ved ikke hvorfor jeg hele tiden kommer til skade når jeg kælker, de sidste to gange er det gået galt. Det kan da ikke passe at man er for gammel til det, når man er fyldt 35? Det nægter jeg simpelthen at acceptere - mind over matter, er det ikke det man siger? I will never be too old for anythiiiing. Basta.

Anyway, hårdfør som jeg er rejser jeg mig da bare op igen, børster sneen af og joker med at finde en ny bakke og prøve igen. Jeg var øm lige efter, men ikke noget jeg syntes var særlig smertefuldt. Det ændrede sig dagen efter, hvor jeg slet ikke kunne bevæge venstre side eller ligge på venstre side og mine forældre var sikre på jeg havde brækket skulderen, selv om der altså ingen blå mærker er. Jeg tror de overdriver, tænker knoglen højst er flækket lidt. It's no big deal.

Der er gået næsten en uge nu og okay, så jeg kan stadig ikke ligge på siden, men jeg har da fået det meste af førligheden tilbage. Det gør stadig ondt når jeg laver specifikke bevægelser, men jeg kan mærke det er i bedring. Det går langsomt, men det er på vej, så det går nok.

Jeg er egentlig bare glad for at M og jeg tog den sædvanlige juletur til Julegaden i Hinnerup dagen før, så jeg ikke skulle sidde den lange tur til Nordjylland i bilen med et flækket skulderblad. Vi var hele vejen rundt, som vi var sidste år; forbi farfars grav på Fyn og videre over til Blokhus og Vesterhavet, for så at slutte af med julelysene. Synes ikke det var så imponerende som sidste år, desværre. Der manglede lidt.

Nu til noget andet...julen var okay. Ej, det var den faktisk ikke. Jeg hadede hvert sekund. Den var anderledes i år end den har været nogensinde før, vi har altid i 35 år holdt den hos mine forældre, bare os. Og nu fordi søs er blevet mor, så skal hendes svigerfamilie blandes ind i det og det skal holdes hos hende - og jeg hader det virkelig. Det virker bare som om alting skal handle om min niece nu. Alt skal planlægges efter hende og det er fucking trættende og irriterende.

Jeg vidste fra starten, at søs ville blive sådan en overbeskyttende hønemor, men det er alligevel værre end jeg troede. Min far er forresten enig og har besluttet at næste år går vi tilbage til vores traditioner, så det holdes hos dem og så må folk bare lade være med at komme, hvis de ikke gider - ergo er der lagt op til familie drama. Suk.

Jeg fik forresten nogle lysterapi briller som jeg havde ønsket mig i julegave; Luminette 2. Disse briller vandt "Most Innovative Mental Health Device of the Year" i Paris 2017 til International Congress on Encephalitis, så jeg har høje forventninger. De er skide dyre, men det er det nyeste af det nyeste til behandling af SAD (Seasonal Affective Disorder) og forhåbentlig det værd. Jeg har kun hørt godt om dem.

Ellers er der problemer med Spooky. Ikke alene har han udviklet alvorlig PTSD efter bilulykken, eller faktisk var det ikke den første ulykke han reagerede på, han er først blevet hysterisk efter vi uheldigvis kørte en fasan ned et par uger efter det første crash; han klynker, piver, ryster og hyperventilerer når han sidder i tasken på mit skød. Han kan slet ikke finde ro og lægger sig ikke bare til at sove, som han altid gjorde før. Heldigvis lader han til at håndtere det bedre i bur, som jeg bruger til ham nu når jeg er på roadtrips, da det er mere sikkert for os begge to. Det kunne jeg bare ikke i julen, da bagsædet var fyldt med gaver og der ikke var plads til det bur. Han skulle på skødet og det var ulideligt at sidde med ham. Jeg er glad for jeg havde det bur i forvejen, for det andet her kan jeg ikke byde ham mere, det er vildt synd.

Men det er egentlig ikke det jeg er mest bekymret over. Der var en episode med ham juleaften, hvor han bed en person og prøvede at bide en anden. Og det har han aldrig gjort før i sit 7 årige liv. Han har aldrig været aggressiv og situationen det skete i var ikke en usædvanlig situation, som han ikke har været i før. Der har aldrig været nogle problemer. Nu har han heldigvis ikke mange tænder, så han kan ikke rigtig gøre nogen skade, men det gør det ikke okay. Han skal fandme ikke bide. Jeg kan ikke have en hund der bider, det er en dealbreaker.

Jeg er bange for den ulykke måske har fucket med hans hjerne, den race er så følsom, at der ikke skal meget til før de bliver skingrende sindssyge. Jeg kan mærke noget af den blinde tillid jeg havde til ham før er væk, for jeg er ikke sikker på jeg kan lade ham komme i nærheden af især min niece, så længe jeg ikke ved hvorfor han pludselig snappede. Det er noget jeg lige må holde et tæt øje med.

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget God bagjul, kælke skade, lys terapi og hunden... er publiceret 29/12-2018 10:57 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.