4 måneder, 4 dage siden

Endnu en dag er gået...

11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
7 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
7 år siden
Hvor blev mit af?
roed
7 år siden
Påske
Hanna Fink (...
6 år siden
At føle sig udenfor...
Kianna Kitte...
2 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
11 år siden
Lana Del Rey
Christacia
7 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
8 år siden
En stille bøn
Bastian
7 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
5 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
4 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
7 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
3 år siden
Jeg udkommer
Lars Peter H...
3 måneder, 25 dage siden
Nede på point
Olivia Birch...
5 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
6 år siden
Lidt kulturel har man vel...
Kianna Kitte...
2 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
5 år siden
Jeg er så glad for, at jeg har et arbejde. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden det i denne svære tid for mig lige nu. Det for tankerne på afstand, men ikke helt. Der er gået 2 uger nu.17 dage for at være helt præcis. Der blev livet godt nok vendt op og ned for mig.

Er rigtig glad for at jeg fandt Fyldepennen. Her kan jeg skrive lige hvad jeg vil og hvad jeg tænker. Tjaa, det var faktisk dig der viste mig Fyldepennen og nu bruger jeg det næsten hverdag.

Jeg spurgte Michael i dag om jeg måtte tage udturen med varebilen. Jeg havde sådan en trang til at komme ud og kører og heldigvis sagde han ja. Turen gik til Aalborg, da der var nogen kunder derude, som skulle have vare.

Solen skinnede igennem forruden. Det føltes varmt, men jeg havde det ikke ret. Når man kører bil, så kan man enten vælge at tænde radioen eller lade være. Jeg gjorde en blanding af begge. Jeg sang når de sørgelige sange var på, så fik den fuld skrue på højtalerne og mit stemmebånd.

Men når der ikke var triste sange, så slukkede jeg radioen. Der kunne tankerne få lov til at komme ud. "Kæft hvor er jeg godt nok slået helt ud og er totalt ødelagt. Jeg prøver hverdag at komme over det, men bliver hele tiden holdt tilbage af noget inde i mig .Hvorfor kan jeg ikke komme videre? Du er ikke så nem at få ud af hoved. Du har virkelig sat dit præg i mig"

Jeg holde for rødt inde i Aalborg midtby. Der var et gammel ægtepar som gik over vejen. Jeg kunne ikke lade være med at blive misundelige på dem. Jeg tænke "Sådan. I gjorde det. I nåede langt"

Jeg kørte også forbi AMU. Vores gamle skole. Eller din skole nu. Jeg tænkte "NU GÅR JEG IND I HENDES KLASSE OG SIGER, HVAD JEG FØLER FOR HENDE OG AT JEG ELSKER HENDE" men jeg ved jo godt, at det ikke ville hjælpe overhoved. Når du har besluttet dig for noget, så laver du altså det ikke om.

Det minder mig og de gange du fortalte mig, om dine 2 ekskærester, der kom krybende tilbage til dig efter at du havde slået op med dem. Men du var så sej og holde fast i din beslutning. Du havde truffet dit valg. Du ville ikke havde dem tilbage. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive en af dem, at det valg skulle falde på mig.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Hvordan kommer jeg videre? Det føles virkelig ikke som om at jeg ikke kan. Mine tanker og det jeg føler er låst fast. Hvad er din hemmelighed? "BARE STOP MED AT ELSKE. ER DET SÅ NEMT?" det føles ikke ret, ikke rigtigt.

Jeg er forresten begyndt igen til Floorball 2 gange om ugen. Jeg kan ikke sidde hjemme alene. Jeg ved at der mangler noget herhjemme og jeg ved at det er dig. Så derfor er det svært for mig at være her.

Jeg er skam nok bare en klynker, men det er ikke nemt for mig, at smide 7 år i skraldespanden. Jeg gør alt hvad jeg kan og prøver at acceptere det her.

Turen gik hjem af. Jeg håber at jeg har det lidt bedre i morgen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Endnu en dag er gået... er publiceret 04/03-2020 18:06 af Daniel Nielsen (Daniel-00).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.