Det usynlige glas af Corona

Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
5 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
5 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
7 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
5 år siden
Plan B
Dus
3 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
4 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
5 år siden
Nyt år
Martin Micha...
2 måneder, 15 dage siden
Advents legen....is no mo...
Kianna Kitte...
2 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
5 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
4 år siden
Klar til fest med regnbue...
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
6 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
7 år siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
6 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
7 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
5 år siden
Dejlig påske og stæren fl...
Mikala Rosen...
11 år siden
Eksamen
RachelBlack
6 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
3 år siden
I dag fik vi det at vide på arbejdet. Der starter en ny mand mandag morgen. En ny elev altså. Nu har jeg heller ikke dårlig samvittighed mere og kan sagtens flytte når jeg har lært ham op. Jeg har også gjort et godt stykke arbejde for min arbejdsplads og de har altid kunne regne med mig, men jeg er også glad for dem dernede på mit arbejde.

De tog mig ind som elev engang, selvom at jeg sagde nej af usikkerhed, men de insisterede på at jeg skulle blive og det gjorde jeg så. Se mig nu. Jeg kan så meget nu og derfor er jeg taknemlig over for dem. Det er også derfor, at det kommer til at gøre ondt, når jeg skal sige farvel til alle dem dernede på mit arbejde, men det kommer nok ikke til at gøre ligeså ondt, som da du gik fra mig.

Jeg kan ikke blive boende her mere. Hvis jeg gør det, så dør jeg her. Jeg må flytte.

Vi snakkede faktisk sammen igår over mobilen. Du ringede til mig imens jeg var på arbejde. Heee. Du sagde hej på din sædvanlige glad måde "Heeij" Det var dejligt at høre din stemme igen og du sagde i telefonen, at jeg virkede glad "Man skal jo stadig have oprejst pande" sagde jeg.

Du ringede for at sige, at jeg skulle købe håndsprit, da coronavirusen hærger verden lige nu. Du var selv blevet syg og du sagde, at du ville få det tjekket og det syntes jeg var en god idee. Jeg kunne bare komme og besøge dig på hospitalet, hvis det blev slemt. Der blev jeg ked af det, da du sagde dette. Ville ikke miste dig til det lort!.

Du virkede selv glad i telefonen. Du havde fri fra skolen og var i Metropol. Du skulle bytte bukser. Vi snakkede frem og tilbage og du nævnte, at du måske skulle flytte til Hjørring. Der var måske en elevplads til dig der. Jeg var glad for at høre det på din vegne. Jeg er glad for, at du holder ved skolen, selvom at det kan være svært. Jeg ved det jo. Jeg tog samme uddannelse.

Jeg kunne høre i din stemme, at du savnede mig. Du sagde selv, "Du skal vide, at du er den" Jeg vidste godt hvad du mente med det. At jeg var den bedste kæreste du havde haft. Jeg sagde det samme til dig. Vi blev begge to lidt rørte i samtalen.

Nævnte at jeg ville flytte ned til Aarhus og starte på en frisk dernede. Jeg har jo ikke noget tilbage i Fr.havn mere, nu når du selv er rejst. Du sagde at det var en god ide, så kunne du komme og besøge mig dernede og at det kunne være at vi engang fandt sammen igen.

I byen havde du også vært nævnte du, men der var ingen der lignede mig, selvom at der var nogen der havde brune øjne, så var det ikke mine brune øjne, men det var nu nok også en god idee, at han ikke lignede mig. Et brud er godt for os. sagde du. Jeg smilede skævt, imens jeg stod med telefonen. Jeg ønskede ikke et brud. Jeg ønskede ikke, at dette skulle ske. Blev ked af det.

Vi blev enig om, at vi skulle se hinanden inden jeg rejste. Der er 3 måneder tilbage, men det går hurtigt.

Men at vi tiltrods stadig kan snakke sammen gjorde mig lidt tilpas. Jeg føler at der er et usynlig glas imellem os. Inderst inde elsker vi stadig hinanden, men glasset holder os adskilt. Jeg kan høre dig. Jeg kan se dig, men jeg kan ikke rører dig. Hvornår stopper vores karantæne?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det usynlige glas af Corona er publiceret 10/03-2020 18:50 af Daniel Nielsen (Daniel-00).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.